Depression: når mørket hænger over os

Depression: når mørket hænger over os

Sidste ændring: 03 juli, 2017

Depression er en smerte, som fanger os og bliver vores skygge. Ofte følger dens farlige ven med: angst. Begge vækker frygten inde i os og slører vores følelser. De skaber skadelige tanker og underminerer eller formindsker vores tanker om os selv. De laver huller i vores selvtillid.

Vores humør afhænger i høj grad af, hvad vi fortæller os selv, og hvordan vi opfører os. Sagt på en anden måde, er vores tanker, følelser og handlinger med i en slags feedback. På en måde dikterer de vores generelle velvære.

Som vi skal til at se, er det sjældent, at man hele tiden har en sund mental tilstand. Angst og depression er ikke de eneste konsekvenser af at have et mønster af skadelige tanker, følelser og adfærd. Der er også en overflod af forskellige lidelser og sygdomme, som man kan blive udsat for. 

Bus-metaforen

Der findes en metafor, som ofte bruges i kontekstuel terapi. Den kan hjælpe os med at forstå vigtigheden af treenigheden af vores personlighed. Den består af vores tanker, følelser og opførsel. Lad os kigge på det, og følg godt med:

“Forestil dig, at du er chaufføren i en bus, som er fyldt med passagerer. Passagererne er tanker, følelser, minder  og alle de ting, vi har i vores liv . Bussen har kun én indgang. Nogle af passagererne er meget ubehagelige og ser farlige ud. 

Mens du kører bussen, begynder nogle af passagererne at true dig. De begynder at fortælle dig, hvad du skal gøre, hvor du skal køre hen. Drej til højre nu, kør hurtigere, osv. De fornærmer dig endda og presser dig. Du er en dårlig chauffør, en taber, ingen elsker dig… Du har det forfærdeligt og gør næsten alt,  de beder dig om, bare for at lukke munden på dem.  Bare for at de går om bag i bussen lidt og lader dig køre i fred

Men en dag bliver du træt af deres trusler og vil smide dem alle ud af bussen. Men det kan du ikke, så du konfronterer dem. Uden overhovedet at indse det, er dit første skridt at stoppe og opgive din rolle som chauffør. Nu kører bussen ingen vegne. Og passagererne er meget stærke. De modsætter sig, og du kan ikke få dem ud af bussen. Så du giver op, går tilbage til dit sæde og kører derhen, hvor de siger, du skal. 

At adlyde passagererne

Du begynder at gøre alt, de beder om og kører bussen derhen, hvor de siger. Du gør alt for at komme af med dem og for at undgå at få det dårligt med dig selv. Du vil ikke slås med dem eller overhovedet kigge på dem. Du gør, hvad de siger, og hurtigere hver eneste gang. Du tænker kun på at få dem ud af dit liv. Og meget hurtigt, næsten uden at tænke over det, behøver de ikke engang at fortælle dig, at du skal dreje til venstre. Du drejer til venstre for at undgå, at passagererne kaster sig over dig og truer dig. 

På denne måde tager det ikke lang tid, før du begynder at retfærdiggøre dine handlinger. Du begynder næsten at tro, at de ikke længere er i bussen. Du prøver at overbevise dig selv om, at du kører bussen ned af den eneste mulige vej. Passagerernes magt er baseret på trusler. “Hvis du ikke gør, hvad vi siger, kommer vi og får dig til kigge på os. Så får du det forfærdeligt.” Men det er alt, de kan gøre. 

Det er rigtigt nok, at når disse passagerer dukker op, altså meget negative tanker og følelser, så lader det til, at de kan gøre meget skade. Og derfor accepterer du deres kommandoer og gør, hvad de beordrer. Du gør det for at få dem til at lade dig være. For at få dem om bag i bussen, hvor du ikke kan se dem. 

I anstrengelserne for at holde dine passagerer under kontrol, har du faktisk mistet kontrollen over bussen!  De styrer ikke, og de kontrollerer heller ikke speederen eller bremserne. De kontrollerer heller ikke, hvor du stopper din bus. Du er chaufføren. Lad ikke dine passagerer tage de beslutninger for dig.”

Illustrationer, som viser, hvor svært det er at håndtere depression og angst

Millioner af mennesker verden rundt kæmper med angst og depression. Men på trods af det, har vi ikke så klar en opfattelse af disse lidelser, som vi burde have. Vi skal tit håndtere et enormt tabu omkring emnet og de folk, som skal leve med det.

Derfor har kunstneren, Nick Selcuk, prøvet at fange problematikken med at håndtere disse lidelser i en tegneserie. Den handler om den mørke realitet, som de, der lider af angst og depression, gennemlever.

Vi skal understrege, at håndteringen af disse problemer ikke er en dans på roser. Det er heller ikke et valg eller et tegn på svaghed. Derfor bør vi altid huske på de følgende ting omkring depression og angst:

  • Det definerer os ikke.
  • Det burde ikke anses for at være en fejl i personligheden.
  • Det skal forstås baseret på de forhold, som vi har til disse lidelser.

Vi burde afskaffe konceptet om, at folk med angst og depression er sårbare og svage individer. Vi skal holde op med at tænke, at vi er de skyldige.

Folk med disse problemer har brug for omsorg og forståelse. De har brug for at kunne kontakte en professionel. På den måde kan de håndtere de følelsesmæssige problemer, som gang på gang hjemsøger dem.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.