Trypanofobi - frygten for nåle

03 februar, 2020
Visse folk har en fobi for nåle og indsprøjtninger, der påvirker dem enormt.
 

Trypanofobi eller frygten for nåle og indsprøjtninger kan få et rutinetjek hos lægen til at ende med et mareridt. Heldigvis er der en behandlingsmulighed for det.

Du har en meget speciel fobi, når du lider af trypanofobi, hvor du frygter nåle eller indsprøjtninger. Frygten for nåle for eksempel blander sig i det daglige liv for dem, som lider af det.

Begrænsningerne er utallige, fordi de helst ikke vil have de nødvendige medicinske undersøgelser. Mange af dem afviser også at blive læger eller sygeplejersker, fordi de ikke kan klare at behandle sårede folk.

Trypanofobi dukker op i barndommen omkring alderen syv til ni år. Det ser ud som om, der er noget genetisk over det. Der er for eksempel en høj sandsynlighed for at lide af det, hvis ens forældre også gør det. Nogle meget markante fysiske reaktioner skiller også denne fobi ud fra resten. Lægerne kender det som en bifasisk respons.

Pige med trypanofobi tør ikke kigge på sprøjte

Hvad er en specifik fobi?

Man kan sige, at en person lider af en fobi, når de udviser en overdreven irrationel frygt for visse ting. Men det kan også dreje sig om en frygt for bestemte situationer. Denne person undgår gerne kontakt med disse genstande og situationer.

 

Det kan desuden give dem en fornemmelse af ubehag. De vil opleve tiltagende angst bare ved tanken om at komme i nærheden af det, de frygter.

Folk med trypanofobi oplever en angst ved synet af sår, blod og nåle. En fobisk person vil undgå at komme i kontakt med disse elementer. Faktisk vil de fjerne sig selv fra hospitaler, klinikker og endda voldelige film. 

Hvis de ikke kan undgå de ting, de frygter, vil det udløse deres angst. Det kan manifestere sig på flere måder: Svimmelhed, utilpashed, sved og blegt ansigt. De kan også besvime! Det sker hurtigt og vil vare cirka i 20 sekunder, så personen kommer sig i løbet af ingen tid. Spørgsmålet er bare, hvorfor det sker?

Bifasisk respons

Den mest karakteristiske komponent ved trypanofobi er den bifasiske respons. Det sker efter udsættelse for den frygte stimulus og manifesterer sig fysisk. Der er to dele:

Hvad fører til trypanofobi?

  • Sensitivitet overfor ubehag. Nogle siger, at folk med denne fobi er mere prædisponeret overfor ubehag. Hvis de således udsættes for den frygtede stimulus, vil deres ubehag aktiveres. Det gør dem svimle sammen med de andre symptomer, og de vil derefter besvime.
 
  • Hyperventilering. Hyperventilering sker, hvis du udsættes for den frygtede stimulus. Det gør de, fordi det vil hjælpe med at fjerne deres ubehag. Men det skaber et underskud af kuldioxid i blodet, som kan føre til, at man delvist eller fuldstændigt mister bevidstheden.
  • Skærpet opmærksomhed. Det ser ud til, at folk med frygt for nåle har en større opmærksomhed rettet mod dette. De er altså meget dygtige til at lokalisere stimuli i forbindelse med deres fobi. De har således en tendens til at fortolke dem som værende mere truende. Dette får dem til at få en adfærd, hvor de vil undgå ting.
Kvinde tør ikke se en sprøjte

Behandling for trypanofobi

De to vigtigste fokusområder i behandlingerne for denne fobi er: Øget spænding og udsættelse for det uønskede. Den første handler om at undgå, at de besvimer. Det består i at spænde en gruppe af muskler for at øge pulsen og undgå synkope. Det er således en enkel og effektiv behandling, fordi det øger fornemmelsen af kontrol over fobien hos individet.

Udsættelse for det uønskede handler om en gradvis introducering for den frygtede stimulus. De gør det således, at de ikke tillader responsen for at undgå det. En person ser på blodige billeder og skader såsom sår og indsprøjtninger. De skal opholde sig i denne situation, indtil deres angst fortager sig igen.

 

Når de således ikke længere forsøger at undgå det, vil de blive klar over, hvor harmløst det er, og deres angst vil forsvinde.

Vi kan konkludere, at denne lidelse klart påvirker personen, der lider af det. Det er på grund af dette, at de undgår at se visse film og undlader at tage bestemte uddannelser. Det afholder dem endda fra at komme tæt på sårede mennesker.

Fremfor alt får det personen til ikke at kunne klare nogen som helst medicinsk behandling, som de måske har behov for. Den gode nyhed er, at de med psykologisk terapi kan overvinde denne fobi og dens begrænsninger.

 

Bados, A. (2005). Fobias específicas. Vallejo Pareja, MA (ed.) Manual de terapia de conducta1, 169-218.

Pinel, L., & Redondo, M. M. (2014). Abordaje de la hematofobia y sus distintas líneas de investigación. Clínica y Salud25(1), 75-84.