Tredje steder: Rum til at flygte fra rutinen

Tredje steder tilbyder menneskelig kontakt, social støtte og afslapning. Udforsk vigtigheden af disse indbydende miljøer.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Elena Sanz.

Sidste ændring: 18 marts, 2024

Hvor tilbringer du det meste af din tid? Højst sandsynligt er det dit hjem og din arbejdsplads. Men hvis der ikke var andre alternativer, og hvis du kun tilbragte dine dage et af disse to steder, ville du så virkelig føle, at du lever i et samfund, eller at du er en del af et fællesskab? Faktisk skabes vores følelse af tilhørsforhold på såkaldte tredje steder, et begreb, som vi vil udforske i denne artikel.

Denne idé blev foreslået af bysociologen Ray Oldenburg i hans bog The Great Good Place. Den fokuserer på de uformelle rum, hvor det offentlige liv finder sted. Vi lægger måske ikke altid mærke til vigtigheden af disse steder, men de er nøglen til socialisering, demokrati og samfundsliv.

Hvad disse steder er, hvilke funktioner de opfylder, og hvordan de er blevet transformeret over tid, er nogle af de punkter, vi vil gennemgå.

Tredje steder

For at forstå oprindelsen af begrebet tredje steder, må vi først tale om de to andre. Ifølge Oldenburg er der tre hovedrum, hvor vores daglige liv finder sted. Det første er hjemmet, hvor vi bor, og de mennesker, vi bor sammen med. Det er her, at familiens regler bliver indført. Det andet er arbejdet, som styres af organisationens kultur.

Ud over disse to steder er der et tredje. Det består af de rum, der giver liv til fællesskaber og er grundlaget for sociale relationer. De består af så forskellige miljøer som barer, restauranter, biblioteker, frisører, butikker, parker og pladser.

Karakteristik af tredje steder

• Tredje steder er generelt beboet af de samme mennesker, som mødes regelmæssigt. Derfor er det almindeligt at finde kendte ansigter på dem. De er også åbne for nye medlemmer, som beriger oplevelsen.
• Socialisering er af afgørende betydning på tredje steder. Det er miljøer, hvor folk mødes, interagerer og tilbringer tid sammen. Her fødes relationer, og eksisterende relationer konsolideres og plejes. De har hovedsageligt en legende komponent.
• De føles som et hjem. Tredje steder er enkle og indbydende rum, hvor folk føler sig godt tilpas og afslappede. De er ikke domineret af fjendtlighed eller konkurrence, men de opfordrer til samarbejde, sjov og delte øjeblikke.
• Det er neutrale rum uden hierarkier. Her er de sociale skel udvisket. Folk behøver ikke at opfylde nogen specifikke krav for at føle sig velkomne. Der er heller ikke nogen, der har mere autoritet end andre. Desuden tager folk frivilligt til tredje steder uden at have nogen forpligtelser til at gøre det.

Den vigtige rolle, tredje steder spiller i samfundet

Tredje steder er nøglen til vores liv på mange måder. På den ene side er det her, vi lærer at bruge demokrati, da disse fælles områder har deres egne regler, som vi alle skal overholde. De lærer os om tolerance, mangfoldighed og sameksistens.

For eksempel accepterer vi, at vi i biografen eller på biblioteket ikke må hæve stemmen for ikke at ødelægge andres oplevelser. Eller at vi i butikker skal vente på at blive betjent.

At acceptere og overholde disse regler er en del af en social kontrakt. Det giver også en række fordele. Det er det, der gør det muligt for samfund at fungere. Hvis vi ikke overholder kontrakten, mister vi afgørende elementer for vores velbefindende.

For eksempel menneskelig kontakt, social støtte og en følelse af at høre til. En artikel udgivet i Journal of Service Research hævder, at vi får disse fordele på tredje steder.

At være en del af et fællesskab, at føle, at vi er integreret i det, og at vi udfylder visse roller, beskytter vores fysiske og psykiske helbred. Det er andre mennesker og vores bånd til dem, der beriger vores tilværelse og giver os et formål. Når dette mangler, øger det risikoen for isolation, depression og endda udvikling af afhængighed.

Gendannelse af livet i samfundet

Disse miljøer for sameksistens i fællesskaber findes overalt. Men ikke alle regioner tillægger dem samme betydning eller håndterer dem på samme måde. Ifølge OECD’s Better Life Index er der for eksempel en bedre balance mellem fritid og arbejde i nogle lande, såsom Spanien, end i lande som Japan. I virkeligheden ser de tredje steder som mere relevante, så de tager sig af dem.

Men det er ved at ændre sig. For storbyerne fratager os elementerne fra tredje steder og udfordrer vores velbefindende. Desværre er individualismen fremherskende, naboer lærer ikke hinanden at kende, og fritiden foregår i overfyldte og upersonlige indkøbscentre.

Livet bliver en rutine mellem hjem og arbejde og vice versa. Resultatet er, at vores sociale og følelsesmæssige miljøer er forarmede.

Desuden har internettets fremkomst truet samfundslivet. På trods af at de sociale medier forbinder os med mennesker fra hele verden, isolerer de os også i en virtuel verden, som nogle allerede betragter som et “fjerde sted”.

For eksempel kan vi vælge at blive i vores hjem og forbruge audiovisuelt indhold i stedet for at gå ud. Eller vi lader vores mobiltelefoner monopolisere vores opmærksomhed i stedet for at tilbringe tid med venner og familie. Uanset hvad er vi i stigende grad mindre til stede og mindre forbundet med personerne omkring os.

For at forbedre vores livskvalitet og følelsesmæssige sundhed må vi bevare og genskabe livet i samfundet. Faktisk er det at dyrke vores offentlige og fælles rum og nyde dem sammen med andre også en form for egenomsorg.