Toksisk stress: Effekterne på børns hjerneudvikling
Toksisk stress kan svække strukturen i en hjerne der er i udvikling, og have konsekvenser for langsigtet læring, adfærd og den fysiske og psykiske sundhed.
Hos børn kan kroppens og hjernens overdrevne eller langvarige respons på stress påvirke deres udvikling. Faktisk kan toksisk stress have skadelige virkninger på læring, adfærd og deres helbred i hele deres levetid.
At lære at håndtere modgang er en vigtig del af en sund barndomsudvikling. Når din krop er truet, reagerer den ved at øge din puls, blodtryk og stresshormoner som kortisol.
Når en trussel aktiverer et barns stressresponssystemer i et miljø, der er præget af støttende forhold til voksne, dæmper dette miljø de psykologiske virkninger. Derfor udvikler de sunde stressresponssystemer.
Men hvis reaktionen på stress er ekstrem og langvarig, og barnet oplever en forstyrrelse i disse relationer, kan deres systemer og hjernestruktur påvirkes.
I mangel på responsrelationer med voksne plejepersoner ændrer et barns stressresponssystemer sig, og forbliver på høj alarm. De samlede effekter øger sandsynligheden for udviklingsforsinkelser, læringsproblemer og adfærdsproblemer hos børn.
De er desuden i større fare for at lide af diabetes, hjertesygdomme, depression, stofmisbrug, alkoholisme og andre sundhedsmæssige problemer i voksenalderen.
Omfattende biologisk forskning har vist, at kronisk og alvorlig stress kan blive giftig for at udvikle hjerner og biologiske systemer. Væsentlig modgang som fattigdom, misbrug, forsømmelse eller voldeligt miljø kan alle være udløsere. Desuden kan et barn også blive påvirket, hvis deres omsorgsperson lider af stofmisbrug eller psykisk sygdom.
Stress i barndommen
Tidlige barndomserfaringer spiller en vigtig rolle i, hvordan hjernen udvikler og fungerer. Interaktioner mellem barnet og deres miljø påvirker langsigtet læring, adfærd og sundhed.
For at udvikle en sund hjernestruktur, er det afgørende for barnet at have imødekommende omsorgspersoner. Ligeledes skal de udvikle positive relationer. Disse mennesker vil hjælpe dem med at lære at klare stressede oplevelser.
Generelt er stressresponsen en fysiologisk respons på en ugunstig begivenhed, eller krævende omstændighed. Det forårsager biokemiske ændringer i de nervøse, endokrine og immunsystemer. Men stress er ikke altid en negativ ting. Det kan enten være positivt, tåleligt eller giftigt.
Positive reaktioner på stress er afgørende for et barns vækst og udvikling. Et barn modtager støtte gennem deres sociale og følelsesmæssige støddæmpere, såsom ro og forældremyndighed. Barnet får motivation og modstand efter hver positiv stressrespons.
Reaktionerne på tålelig stress er mere alvorlige, hyppige og vedholdende. Ligeledes reagerer kroppen i større grad, og disse biokemiske reaktioner har potentialet til at påvirke hjernestrukturen negativt.
I tålelige stressresponser, genvinder hjernen og organerne fuldstændigt, hvis barnet er beskyttet af modtagelige relationer, når først modstanden er elimineret. Derfor skal deres omsorgspersoner støtte dem både socialt og følelsesmæssigt.
Toksisk stress hos børn
Toksisk stress hos børn er en unormal respons på stress. Det resulterer i en vedvarende stigning i kortisolniveauer. Ligeledes er der en vedvarende inflammatorisk tilstand, hvor kroppen ikke kan rette op på disse ændringer. Dette sker uanset, om dette stress er væk eller ej.
Toksisk stress resulterer i kontinuerlig aktivering af stressrespons. Kroppen kan især ikke gå tilbage til den normale tilstand. Manglende støtte, beroligelse eller følelsesmæssig tilknytning fra plejere kan forhindre normal stressrespons.
Toksisk stress hos børn er et meget alvorligt problem. Børn, der oplever toksisk stress, risikerer uønskede langtidsvirkninger på sundheden. Imidlertid kan mange af virkningerne ikke manifestere sig før voksenalderen.
Disse negative sundhedsvirkninger omfatter utilstrækkelig håndtering og stress håndteringsfærdigheder. Ligeledes kan de være i fare for psykisk sygdom, usund livsstil eller fysiske sygdomme.
Jo mere skadeligt et barns oplevelser er, jo mere sandsynligt er det, at udviklingsforsinkelser og efterfølgende sundhedsproblemer vil manifestere sig. For eksempel hjertesygdomme, diabetes, stofmisbrug og depression blandt andre.
Hjerneudvikling og toksisk stress
Børn oplever ekstern adfærd, såsom aggression og indre adfærd, såsom angst og depression. Problemet er, at disse typer adfærd ikke er unikke for børn, hvis udvikling er påvirket af stress og traumer.
Ofte ser menneskerne omkring barnet kun et aggressivt barn, der ter sig. De ser ikke et barn, der bare forsøger at gøre nogen opmærksom på den smerte, barnet er i.
Det traume, der forårsager toksisk stress og dets virkninger, kan også have den subtile virkning af normalisering. Børn, der ikke har et bredere syn på verden, kan komme til at tro, at vold i hjemmet er normalt, eller at vold i samfundet er lige så naturligt som regn.
Med hensyn til udvikling er et barn, der oplever modgang, i risiko for permanente ændringer i hjernestrukturen, epigenetiske modifikationer og modificerede genetisk funktion. De langsigtede helbredseffekter på udvikling er kritiske, og omfatter en øget risiko for stressrelaterede sygdomme.
Reaktionen på toksisk stress påvirker det neuroendokrine immunforsvar. Derfor fører det også til et forlænget og unormalt kortisolrespons. Den resulterende immunsystems dysregulering, som omfatter en vedvarende inflammatorisk tilstand, der øger risikoen og hyppigheden af infektioner hos børn.
Derudover mener forskere, at reaktionen på toksisk stress kan føre til andre psykiske lidelser som depressive lidelser, manglende selvkontrol, posttraumatisk stresslidelse og psykose.
Vi ved også, at voksne, der oplevede modgang i tidlig barndom, også lider af flere fysiske sygdomme og dårlige helbredsproblemer. Disse dårlige helbredsmæssige resultater er varierede og omfatter blandt andet alkoholisme, kronisk obstruktiv lungesygdom, depression, kræft, fedme, selvmordstanker eller kranspulsårer.
Hvad kan vi gøre?
Eksperter anbefaler at gøre eksperthjælp mere tilgængelig. Dette er især nyttigt for omsorgspersoner, der ikke har tilstrækkelig viden og færdigheder til at hjælpe unge børn med toksisk stress. På samme måde foreslår eksperter også at støtte eksisterende interventionsprogrammer.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Franke H. A. (2014). Toxic Stress: Effects, Prevention and Treatment. Children (Basel, Switzerland), 1(3), 390-402. doi:10.3390/children1030390
- Gershoff, E. (2016). Should Parents’ Physical Punishment of Children Be Considered a Source of Toxic Stress That Affects Brain Development?. Family Relations, 65(1), 151-162. doi: 10.1111/fare.12177
- Kuehn, B. (2014). AAP: Toxic Stress Threatens Kids’ Long-term Health. JAMA, 312(6), 585. doi: 10.1001/jama.2014.8737
