Syv tips til at hjælpe dig med at huske ting
Din hjerne er et komplekst netværk af neurale forbindelser, der gør det muligt for dig at udføre ekstremt komplekse opgaver. Det er faktisk takket være dette, at vi mennesker er i stand til at tilegne os og udvikle ny viden, at huske ting, lære et nyt håndværk eller endda bygge raketter, der kan bringe os til månen.
Men din hjerne fungerer ikke perfekt, og den begår nogle gange dumme fejl, som kan ende med at blive ret dyre for dig.
Denne paradoksale funktionalitet i hjernen fører til spørgsmålet om, hvorfor du nogle gange glemmer ting. Desuden, hvad du kan gøre for at huske visse ting, som du skal gøre. I denne artikel vil vi kort gennemgå årsagerne til glemsomhed. Derefter giver vi dig syv tips, der kan hjælpe dig med at huske ting.
Glemsomhed
Der er flere faktorer, der kan få dig til at glemme. De involverer ofte ændringer i dine omgivelser eller i dig selv. Med disse ændringer kan din hukommelse blive svækket af tidens gang, kontekstændringer og interferens.
Tid
Tidsforløbet er en af de faktorer, der har stor betydning for din hukommelse. Med hensyn til dine daglige oplevelser har du faktisk en tendens til at glemme oplysninger, hvis du ikke gennemgår dem. Det skyldes, at sporene af de fleste erindringer falmer med tiden.
Baddeley, Eysenck og Anderson (2010) bekræfter, at årsagen til glemsel på grund af tid er, at hukommelsessporene bliver svækket. Denne idé om svækkelse over tid er kendt som forfaldsteorien.
Det er en forklaring, der ikke er blevet bevist, og den er heller ikke fri for kritik. Af denne grund tages den ikke som en årsag i sig selv. Den er dog forbundet med to andre faktorer: Kontekstuelle udsving og interferens.
Kontekstuelle ændringer
Kontekstuelle udsving eller ændringer kan betyde, at du er mere tilbøjelig til at glemme mere, når din kontekst for informationshentning ikke svarer til den kontekst, hvor du kodede informationen.
Denne glemsomhed er baseret på det faktum, at scenarier ændrer sig med tiden. Derfor ender det med, at konteksten for hentning og kodning er meget forskellig. Dette gør det naturligvis ikke lettere at genfinde hukommelsen.
Interferens
Interferens tyder på, at man akkumulerer erfaringer og konfigurerer nye erindringer. Dette gør det vanskeligt for dig at få adgang til de oplysninger, som du har gemt. Desuden er det mere sandsynligt, at der opstår interferens, jo mere ens oplysningerne er.
Som følge af interferens kan oplysninger i din langtidshukommelse blive forvekslet eller kombineret med andre oplysninger under kodningen. Dette kan forvrænge eller afbryde dine erindringer (McLeod, 2008).
Interferensen kan være af to typer. Den kan enten være retroaktiv (den nye information forstyrrer hukommelsen af den gamle) eller proaktiv (den gamle information forstyrrer hukommelsen af den nye).
Syv tips til at hjælpe dig med at huske ting
På baggrund af de forklaringer, som vi kort har gennemgået, har vi udviklet syv tips til at hjælpe dig med at huske det, du skal gøre.
1. Skriv det ned
Vi har set, at hukommelsen svækkes, når tiden går. Derfor skal du hjælpe dit kognitive system. Du kan f.eks. skrive de opgaver, som du skal udføre, ned i en kalender eller på en post-it seddel. Fordi det at skrive ikke kun hjælper dig med at huske, det gør det også lettere for dig at konsolidere oplysningerne. Det skyldes, at du gennemgår det, når du skriver det.
2. Slap af for at huske ting bedre
Et højt stressniveau kan påvirke de kognitive operationer, der er involveret i dannelsen af dine eksplicitte erindringer, negativt (Sandi, 2012).
Nogle gange er du overvældet af de mange ting, du skal gøre, og du bliver stresset. Det betyder, at du ikke giver din hjerne tid til at behandle og kode de oplysninger korrekt, som du ønsker at huske senere. Derfor kan det være gavnligt at tage et par sekunder til at slappe af, trække vejret og holde en pause for at hjælpe dig med at huske de ting, du skal gøre.
3. Gør brug af dine følelser for at huske ting
Du har en tendens til at huske de begivenheder bedre, der har været gennemsyret af intense følelser. Dette er blevet påvist i flere undersøgelser.
De bekræfter nemlig det faktum, at følelsesmæssige begivenheder huskes i højere grad end neutrale begivenheder. Derfor påvirker følelsesmæssig ophidselse positivt og påvirker langtidshukommelsespræstationer (Cahill og McGaugh, 1995; Bradley et al., 1992).
På baggrund af ovenstående kan man for at øge sandsynligheden for at huske det, man skal gøre, knytte opgaverne sammen med en eller anden form for følelse, helst behagelig. På denne måde letter du deres konsolidering i din hukommelse.
Du kan f.eks. tænke på, hvad du ønsker at opnå, og forbinde det med opgaven. Hvis du f.eks. skal lave matematikopgaver, kan du forbinde det med dit ønske om at bestå din eksamen, og hvor glad du vil blive, når du har gjort det.
4. Organisér dine gøremål
Vi har set, at lignende information har en tendens til at skabe interferens. Derfor skal du, når du organiserer din planlægning af verserende opgaver, så vidt muligt forsøge ikke at planlægge to identiske opgaver til den samme dag. Det skyldes, at de kan forstyrre hinanden, når du forsøger at huske dem.
5. Brug flere ledetråde til genkaldelse
En anden måde at huske ting på er ved at skabe flere ledetråde til genkaldelse. Disse skal dog være vigtige eller meningsfulde for dig.
“Genoprettelse afhænger af antallet og kvaliteten af de ledetråde, der er tilgængelige under genkaldelsen. Når der anvendes irrelevante ledetråde, kan genfinding mislykkes. Genkaldelse kan mislykkes, når en ledetråd, der tidligere var relevant, ændrer sig over tid” (Baddeley, Eysenck og Anderson, 2010, s. 229).
For at opnå dette kan du indstille en alarm til at minde dig om opgaven, skrive en seddel og sætte den på et synligt sted, eller bede nogen om at hjælpe dig med at huske, når tiden er inde osv.
6. Sov godt for at huske ting
For ikke at glemme ting, du skal gøre, skal du have indkodet og gemt oplysningerne godt. Faktisk skal du konsolidere instruktionen for senere at kunne huske den. Der er en proces, der kan hjælpe dig med denne konsolidering: Søvn.
Diekelmann et al (2013) har gennemført en undersøgelse, der viste, at søvn kan gavne din hukommelse. Det vil sige, at søvn har en positiv effekt på de handlinger, hvor man husker at gøre noget (prospektiv komponent) og husker, hvad man skal gøre (retrospektiv komponent). Derfor bør du forsøge at sørge for, at du altid sover godt.
7. Indkodning og hentning samme sted
Vi ved, at information huskes lettere, når de signaler, der er til stede under kodningen, også er til stede, når informationen hentes frem (Tulving, 1974). På dette grundlag er en nøgle til at huske ting at forsøge at huske, hvor du kodede denne information.
Hvis du f.eks. har en opgave, som du skal aflevere til universitetet inden for tre dage, er det bedste, du kan gøre, at registrere denne information (“Jeg skal aflevere en opgave om tre dage”) på dit værelse, hvor du studerer og bruger det meste af din tid. Med andre ord koder du oplysningerne det samme sted, hvor du har til hensigt at hente dem.
Du bør derfor ikke forsøge at gemme sådanne oplysninger, mens du f.eks. sidder i en bus, da det ikke er det sted, hvor du ønsker at hente dem.
Målet er, at den kontekst, hvor du koder eller lagrer, skal være den samme som der, hvor du vil huske det. Derfor skal du, hvis du har valget, sørge for at vælge at tage en eksamen i det samme lokale, som du blev undervist i.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Baddeley, A., Eysenck, M. y Anderson, M. (2010). Alianza Editorial.
- Bradley, M. M., Greenwald, M. K., Petry, M. C., & Lang, P. J. (1992). Remembering pictures: pleasure and arousal in memory. Journal of experimental psychology: Learning, Memory, and Cognition, 18(2), 379.
- Cahill, L., y McGaugh, J. L. (1995). A novel demonstration of enhanced memory associated with emotional arousal. Consciousness and cognition, 4(4), 410-421. https://doi.org/10.1006/ccog.1995.1048
- Diekelmann, S., Wilhelm, I., Wagner, U., y Born, J. (2013). Sleep improves prospective remembering by facilitating spontaneous-associative retrieval processes. PloS one, 8(10), e77621. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0077621
- McLeod, S. A. (2008, December 14).Forgetting. Simply Psychology. simplypsychology.org/forgetting.html
- Sandi, C. (2012). Influencia del estrés sobre las capacidades cognitivas. Ministerio de Educación.
- Tulving, E. (1974). Cue-dependent forgetting. American Scientist, 62, 74-82. https://www.rotman-baycrest.on.ca/files/publicationmodule/@random45f5724eba2f8/AmerSci74_62.pdf
