Hvad er eksplicit hukommelse?

november 22, 2019
Lær mere om de strukturer, der får dig til at huske eller glemme ting.

Din hukommelse fortæller historien om, hvem du er, og hvoran du gerne vil være i fremtiden. Den fortæller også, hvordan du skal cykle eller køre bil. Indholdet af din hukommelse er en af de mest værdifulde besiddelser for dig. I dag skal vi tale om en specifik slags hukommelse, som kaldes eksplicit hukommelse.

Teorierne om hukommelse fordeler sig i to kategorier: Implicit hukommelse (eller procedural,) der er forbundet med evnen til at lære ting, og eksplicit hukommelse. Implicit hukommelse er der, hvor du opbevarer procedurer såsom at køre bil, køre på cykel eller lave rutinearbejde på computeren.

Eksplicit hukommelse (eller formulerende hukommelse) derimod opbevarer hukommelse, der kan fremkaldes bevidst. Eksplicit hukommelse kan også inddeles i to kategorier: Episodisk hukommelse og semantisk hukommelse.

Episodisk hukommelse er en del af eksplicit hukommelse

Episodisk hukommelse opbevarer hukommelse i forbindelse med personlige begivenheder. Således hjælper den dig med at huske den fantastiske rejse eller legene som barn om eftermiddagen efter skoletid. Den gør det muligt for dig at tale om disse minder eller erindringer.

Denne information er placeret i tid og rum, hvilket er grunden til, at konteksten rundt om disse erindringer er meget stærk. Ydermere er referencepunktet i hukommelsen personen selv.

Grunden til, at vi kan huske visse ting på visse tidspunkter, er normalt takket være de omstændigheder, der omgiver dem. For eksempel kan det udløse visse erindringer, hvis du vender tilbage til et sted, hvor noget skete i fortiden.

kvinde sidder og tænker i sofaen

Takket være den stærke tilknytning til konteksten er de episodiske hukommelser lettere at glemme eller forvrænge. Det er derfor, folk ofte har besvær med selvbiografiske detaljer, bliver forvirret over tidpunkter og steder for begivenheder i deres eget liv.

Dette sker især, hvis en person beder dig om at give detaljer om en begivenhed eller en erindring, som kan være et tilfælde med et vidne. De forventninger, den anden person har, og dit ønske om at tilfredsstille, kan faktisk ændre din hukommelse.

Strukturer i hjernen, der er involveret i episodisk hukommelse

Den mellemste temporale hjernelap, hvor hippocampus er placeret, har at gøre med dannelsen af nye episodiske hukommelser. Den præfrontale hjernebark ser også ud til at være ret vigtig for en midlertidig og omgående kodning af hukommelserne.

Med andre ord så hjælper den med at huske, hvor og hvornår du havde en oplevelse. Det er grunden til, at du bedre kan organisere dine erindringer.

Forstyrrelser i den episodiske hukommelse

Den første lidelse, der påvirker den episodiske hukommelse, er Alzheimers. Hukommelsestab af den slags sker i den første fase, fordi hippocampus er en af de første strukturer, der bliver ramt af denne sygdom. Påvirkning af den episodiske hukommelse er også almindelig ved forgiftning med skaldyr.

Hvor utroligt det end lyder, så kan forgiftning med skaldyr faktisk skabe uoprettelig skade. Det samme gælder for Korsakoffs syndrom.

Stress og brug af stoffer såsom ecstasy eller MDMA kan også skade den episodiske hukommelse.

Semantisk hukommelse: Den anden del af eksplicit hukommelse

Denne del af hukommelsen indeholder kendskab til sprog og verden omkring dig. Den er som et leksikon eller en ordbog. Denne type af hukommelse gør det muligt for dig at huske meningen med ord og forholdet mellem to ideer for eksempel.

Selvom denne type af hukommelse kan forbindes med den episodiske hukommelse, er den normalt generisk og uden kontekst. Derfor er det også lettere at huske. Et eksempel på semantisk hukommelse ville være, hvis du lærte meningen med Rue de Rivoli, da du besøgte Louvre sidste sommer.

Strukturer i hjernen involveret i semantisk hukommelse

Nogle forskere taler for, at den episodiske hukommelse og den semantiske hukommelse involverer de samme strukturer i hjernen. Men der er også undersøgelser, der ikke kan finde nogen samhørighed mellem hippocampus og den semantiske hukommelse.

Nogle forskere relaterer det til den temporale neocortex og andre argumenterer for, at de involverede strukturer afhænger af den viden, som du prøver at fremkalde.

For eksempel vil kendskabet til lyden af en dåse, der falder på jorden aktivere høreområdet i hjernebarken. At huske en farve på et bestemt dyr vil aktivere den visuelle del af hjernebarken (cortex.) Den bilaterale temporale hjernebark er også involveret i integrationen af al semantisk information.

figur med lys i dele af hjernen

Forstyrrelser i den semantiske hukommelse

Semantisk demens er en neurodegenerende sygdom, der påvirker hjernebarken. Denne sygdom kan påvirke evnen til at give genstande navne, ligesom det kan være svært at forstå deres mening.

Folk, der lider af semantisk demens, taber gradvist deres evne til at katagorisere begreber på en detaljeret måde. Det påvirker for eksempel deres evne til at bruge almindelige ord eller visuelt genkende ting.

Generelt skaber Alzheimers også en vise manglende orientering i visse henseender, hvorfor patienter med Alzheimers også kan have det svært med at give ting navn og beskrive dem.

  • del Rosario, Z. y Peñazola, S. (2000). El sistema de memoria humano: memoria episódica y semántica. Caracas: Universidad Católica Andrés Bello.