Tetriseffekten: Hvad er det?
Hvis du aldrig har hørt om tetriseffekten, bør du bestemt læse med her. Det er en fuldstændig fascinerende psykologisk effekt, der kan lære dig en masse om, hvordan den menneskelige hjerne virker.
Det ting, vi gør hver dag, har en kraft, der kan forandre måden, vi tænker på. Jo mere tid du bruger på noget, jo mere former det den måde, som du ser verden på. Og der er tilfælde, hvor denne indflydelse er enorm. Et eksempel på dette er tetriseffekten.
Tetriseffekten har fået sit navn fra det populære elektroniske spil, der består i at placere forskellige brikker på en måde, så der ingen plads er mellem dem. Det er et af de mest vanedannende spil nogensinde. Voksne, børn og folk i alle aldre har brugt hundredevis af timer på at spille det. Nogle undersøgelser siger, at det endda kan ændre måden, du tænker på.
Læs med her for at lære mere om, hvad præcis tetriseffekten er. Det er på ingen måde farligt, men det kan fortælle os en masse om måden, som vores hjerne fungerer på. Ved at lære mere om det vil du også bedre kunne forstå, hvorfor det er så kraftfuldt.
Hvad er tetriseffekten helt præcist?
Tetris er en af de mest undersøgte elektroniske spil i psykologien. Måden, det er designet på, har hjulpet os med at lære mere om visse former for hukommelse, som sammen med opmærksomhed og information skal bearbejdes. Men en af de mest fascinerende ting om denne effekt handler om måden, vi ser verden på.
Adskillige undersøgelser har vist, at det at spille tetris gennem længere tid kan påvirke dine tankeprocesser, indre mentale billeder og drømme. Fra det, man kunne se, så er dem, der blev mest påvirket af det, også dem, som brugte mest tid på at spille det. De er begyndt at se verden gennem linsen fra dette elektroniske spil.
Dem, der spiller meget tetris, fandt ud af, at de tænkte meget på, hvordan de kunne få brikkerne i verden til at passe sammen. De kunne for eksempel bruge tid på at tænke over, hvordan varerne i supermarkedet bedre kunne stilles op på hylderne.
Eller også visualiserede de, hvordan det ville se ud, hvis alle bygninger hang sammen. Nogle havde endog hallucinationer, hvor de så tetrisbrikker falde ned fra himlen.
For andre folk betød tetriseffekten, at de så blokkene i deres drømme eller som søvndyssende hallucinationer. Ingen af disse symptomer gav dem alvorlige problemer, men forskerne fandt det meget fascinerende, at et simpelt spil kan have så stor en effekt på opfattelse.
Hvad er skyld i det?
Nogle psykologer mener, at det kun er et spørgsmål om vaner. Nogle folk sidder og bruger en masse tid på at spille dette spil, så deres hjerne begynder at opfatte verden gennem linsen fra det spil. Hvis det er tilfældet, er det basalt set bare en bestemt måde at organisere hukommelsen på.
Men nogle undersøgelser, hvor man anvendte scanninger, fandt frem til, at tetris havde en direkte effekt på sammensætningen af vores hjerner. En undersøglse fra 1994 af Okagaki og French viste for eksempel, at man ved at spille 12 gange 30 minutters spil kunne se, at den grå masse i hjernen blev tættere.
Den del af hjernen er direkte forbundet med intelligens, kognitiv fleksibilitet og mange andre evner. Det fik forskerne til at konkludere, at det at spille tetris kunne forbedre en persons mentale færdigheder. Hvis man ser på det på den måde, kan det faktisk være en god og positiv ting.
Andre påvirkninger af tetriseffekten
Denne forandring i den måde, som vi tænker på og opfatter verden på, sker ikke bare med tetris. Mange andre aktiviteter kan have denne effekt på vores hjerne.
For eksempel kan det at løse en professorterning så hurtigt som muligt (Rubiks terning) og det at benytte sig af programmeringssprog få indflydelse på din visuelle opfattelse og måden, du anvender logik på.
Det samme gælder for matematik. Når du først har lært avanceret matematik, kan det forandre den måde, som du opfatter virkeligheden på.
Denne effekt kan også påvirke andre sanser. Den følelse, som vi kender, når vi går i land fra en båd, er også lidt det samme som tetriseffekten.
Selvom dette område ikke er blevet udforsket helt i bund endnu, så har det allerede forandret vores forståelse af det sande potentiale i vores hjerne.
