Teorien om rationelle valg: Træffer vi dem logisk?
Teorien om rationelle valg slår fast, at vi alle træffer beslutninger ud fra selviskhed. Lær mere om dette i denne artikel!
Teorien om rationelle valg eller valgteori blev skabt hos økonomer i et forsøg på at forklare vores processer bag en beslutning. Senere hen fandt denne teori vej ind i psykologi og sociologi. Hvordan kunne disse to områder ikke fatte interesse for, hvordan vi foretager vores valg fremfor andre?
Ifølge teorien om rationelle valg vælger folk altid ting baseret på deres største gavn og den mindste pris. Dette gælder både for finanser og for andre ting. Med andre ord, så er mennesket grundlæggende selvisk og individualistisk.
En anden stor del af teorien bag rationelle valg er selve navnet: Rationel. Det er åbenlyst det, som driver de fleste af vores beslutninger. Vores valg er indrettet efter vores personlige præferencer og behov. Dette betyder, at de er i virkeligheden er logiske.
Oprindelsen til teorien om rationelle valg
Denne teori dukkede første gang op i det 20. århundrede i USA. Det har altid været tæt knyttet sammen med politik. Det stammer fra det faktum, at folk forsøgte at forsvare den idé, at kapitalisme var helt på linje med den menneskelige natur. Det er et system, hvor alle sørger for sig selv. I begyndelsen var det dette, denne teori forsøgte at bevise.
Mange forskere og akademikere fik så filet lidt på denne teori. Men Kenneth Arrow skilte sig virkelig ud for sit arbejde og modtog endog en Nobelpris i økonomi i 1972 for det. Arrow ville gerne bevise, at der ikke findes noget, som hedder “kollektiv interesse”. Han tænkte, at alles interesse i sidste ende altid var individuelle.
Da denne teori havde som mål at forklare menneskers adfærd, fik den hurtigt opmærksomheden fra andre grene. Psykologi og sociologi var særligt interesserede. Men den er også blevet voldsomt kritiseret af begge.
Det rationelle i vores valg
Ifølge teorien om rationelle valg er logikken bag alle vores beslutninger, at det handler om de største fordele og de mindste omkostninger. Men hvis vi skal være ærlige, så er det vel logikken ved alt handel: Tjene flest mulige penge med mindst mulige indsats.
Mange folk har foreslået, at det bare er “rationelt” i den verden. Hvorfor skulle noget være irrationelt, bare fordi det ikke passer ind i det logiske?
Denne teori peger også på, at samfundet består af grupper af folk, der kæmper om en begrænset mængde varer. Vi kommer derfor til at tænke på os selv som det første. Det er derfor vi altid tænker på vores interesser, og kun på dem, når vi træffer vores valg. Men ikke alle samfund har gennem historien haft denne struktur.
Grundlæggende siger teorien om rationelle valg, at det rationelle er det vigtigste grundlag for vores beslutninger. Og denne rationalitet stopper os i at foretage et valg, der kan skade vores egne interesser for andres skyld. Alt, hvad der ikke er selvisk, er irrationelt.
Den kollektive forestilling og det rationelle
Intet beviser, at den menneskelige natur er nedarvet selvisk. Faktisk er den menneskelige civilisation kun mulig takket være vores solidaritet med hinanden. Hvis vi ikke havde den, ville vi ikke kunne bygge noget som helst samfund op.
Med andre ord ser det ud til, at der er kræfter indeni os, som får os til både at være selviske og støtte hinanden. Men vi har også set, at folk foretager beslutninger baseret på præcis, hvilke fordele og tab der er i det for dem. Det er ikke særlig rationelt.
Hvis en person for eksempel fortæller dig, at der vil være et mindre tab ved noget eller at det har en mindre risiko, vil du højest sandsynlig vælge det. Men det betyder ikke, at det, som personen fortæller dig, faktisk er sandt.
Mange psykologiske grene siger, at mennesket i høj grad er irrationelt. De siger også, at denne irrationalitet former vores adfærd. Det betyder, at vi ikke kan forklare alle vores beslutninger som rationelle og selviske.
Hvad enten vi ser et specifikt valg som gavnligt eller ej, afhænger ikke så forfærdelig meget af, om vi vinder eller taber på det. Men i sidste ende vil vi altid se på disse ting fra et rationelt synspunkt.