Seks tegn på, at du er mentalt sund
Mange af os bruger vores liv på at jagte lykken. Vi stræber efter en kontinuerlig tilstand af glæde og tilfredsstillelse. Men det er unaturligt og næsten umuligt. I stedet bør vi fokusere på at kultivere ro, stabilitet og velbefindende. Hvis du er mentalt sund, vil du faktisk allerede have disse egenskaber.
God mental sundhed er ikke noget, vi er født med. Men der er genetiske faktorer, som kan påvirke os. For eksempel hævder en artikel offentliggjort i Integral Pediatrics, at de fleste psykiatriske lidelser er kendetegnet ved en høj arvelig byrde.
Men det er kun et udgangspunkt. Det miljø, der omgiver os, og det personlige arbejde, vi udfører, kan også gøre en forskel (Dempster et al., 2011). Så hvordan ved du, om du er mentalt sund? Og hvis ikke, hvordan kan du så opnå det? Det kan du finde ud af her.
At være mentalt sund
Per definition er en mentalt sund person en, der har et godt mentalt helbred. Men hvad betyder det? Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) betyder det at være sund ikke kun at leve uden sygdom, men også at nyde en tilstand af total fysisk, mental og social velvære.
Denne institution siger også, at mental sundhed ikke kun er defineret som fravær af psykiatriske lidelser. Faktisk involverer det også indre balance og relaterer til det socioøkonomiske miljø. WHO inkluderer aspekter som at udvikle individuelt potentiale, vide, hvordan man håndterer daglig stress og arbejde produktivt for at bidrage til samfundet.
Kendetegnene ved at være mentalt sund
God mental sundhed afspejles i kvaliteten af tanker, håndtering af følelser og vedtagelse af adaptiv og passende adfærd for at fungere godt i dagligdagen. Så hvordan ved du, om du er mentalt sund? Hvis du er, vil du identificere dig med følgende karakteristika:
1. Selvværd og selvtillid
Selvværd er et aspekt, der tales så meget om, at det kunne betragtes som noget af en kliché. Men i virkeligheden er det nøglen til mental og følelsesmæssig sundhed. Uden denne komponent er det faktisk svært at forblive stabil og føle sig sikker, når man står over for dagligdagen og skal udstikke en kurs.
Et godt selvværd indebærer, at man har en positiv opfattelse af sig selv og føler en stærk påskønnelse af den, man er. Det indebærer, at man lytter til, respekterer og prioriterer sig selv, når man kan. Desuden bør man have medfølelse med sig selv og opbygge selvtillid, så man kan komme igennem svære tider og komme videre.
Ifølge en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Interdisciplinaria er selvværd en vigtig beskyttelsesfaktor for et godt mentalt helbred. Faktisk er det et af de vigtigste differentierende elementer mellem den kliniske og den generelle befolkning.
2. Psykologisk fleksibilitet
En stor del af det at have et godt mentalt helbred handler om at kunne tilpasse sig livets skiftende situationer. Det er let at føle sig glad og rolig, når alt går godt, men det er vigtigt at forblive rolig og stabil, når der opstår modgang. Kognitiv fleksibilitet er den evne, der giver dig mulighed for at opnå dette, da den bidrager til følgende aspekter:
- At have et åbent sind.
- Acceptere forandringer uden at blive for frustreret.
- At finde effektive måder at reagere på udfordringer og løse problemer på.
Faktisk har denne evne vist sig at gøre os mindre tilbøjelige til at lide af psykiske lidelser som f.eks. depression og mere tilbøjelige til at udvikle og praktisere modstandsdygtighed (Soltani et al., 2013).
3. Følelsesmæssig intelligens
Hvis du er mentalt sund, har du en høj følelsesmæssig intelligens. Med andre ord ved du, hvordan du identificerer, hvad du føler, og du har lært at regulere dine følelser. Det betyder, at du ikke bliver overmandet af ekstremt intense tilstande, og at du ikke reagerer automatisk, når du oplever følelser.
I stedet er du selvbevidst og anvender strategier til at modulere eller styre dine følelser på en sund og produktiv måde. Derudover er du i stand til at udføre de samme processer, når du relaterer til andre mennesker. Som sådan kan du forstå, hvad de føler og har brug for, og du ved, hvordan du skal handle på det.
Dette har en vigtig fordel, da følelsesmæssig intelligens, som det fremgår af en metaanalyse offentliggjort i Personality and Individual Differences, er positivt forbundet med mental og psykosomatisk sundhed.
4. Internt arbejde
Hvis du er mentalt sund, vil du arbejde med dig selv. Du har måske allerede en god baggrund og en række tillærte færdigheder, takket være din opvækst eller oplevelser i din barndom. Men det er vigtigt at arbejde med sig selv for at udvikle sig, lære sig selv bedre at kende og ikke være prisgivet ydre begivenheder.
5. Egenomsorg
At være mentalt sund betyder, at man ved, hvordan man prioriterer og organiserer sin tid. For eksempel afsætter du tid til at arbejde, udvikle gode vaner og tage dig af dine relationer. Faktisk søger og skaber du balance i alle områder af dit liv.
6. Gode kommunikationsevner
Du kan se, om du er mentalt sund, ved at analysere dine relationer til andre. De er nemlig fremragende afspejlinger af din indre tilstand. Hvis du f.eks. er såret eller skadet, kan enhver kommentar eller handling fra andre udløse intense og negative følelser. De får dig til at reagere impulsivt og skade andre eller tillade dig selv at blive skadet.
En undersøgelse offentliggjort i Procedia-Social and Behavioral Sciences hævder, at det at have gode kommunikationsevner og vide, hvordan man siger nej med selvsikkerhed, er aspekter, der korrelerer positivt med et godt mentalt helbred.
Sådan forbliver du mentalt sund
Mental sundhed er ikke et uforanderligt aspekt og varierer under forskellige omstændigheder. Derfor er det vigtigt at vide, hvilke praksisser der hjælper med at dyrke dit psykologiske og sociale velbefindende, uanset om du starter fra bunden eller blot ønsker at vedligeholde det. Her er nogle forslag:
- Tag dig af din indre dialog. Prøv at tale til dig selv med kærlige, opmuntrende og medfølende ord. Undgå at kritisere og dømme dig selv.
- Arbejd med accept og ikke-modstand mod forandring. Find en lærdom i hver negativ oplevelse, og udvikl modstandsdygtighed.
- Forbliv aktiv. Det er nøglen til en mentalt stærk personlighed. Det betyder, at du har beslutsomhed og motivation til at gå efter dine mål.
- Lær at lytte til dig selv. Læs din krops signaler og fornemmelser, så du hele tiden ved, hvad du føler og har brug for. Stilhed og at skrive dagbog kan hjælpe.
- Dyrk positive og meningsfulde bånd til andre mennesker. Lær at sætte grænser, udtrykke dig klart og respektfuldt, og vælg omhyggeligt de mennesker, du omgiver dig med.
At være mentalt sund kan være et resultat af psykoterapi
Som det sidste skal det bemærkes, at et godt mentalt helbred ikke er et resultat af tilfældigheder eller held. Faktisk ligger der et stort stykke arbejde bag disse vaner og færdigheder. Og i mange tilfælde kan man takke psykoterapi for at være mentalt sund.
Psykoterapi kan faktisk være udgangspunktet for helbredelse eller udvikling af effektive strategier. Det er også en stor hjælp for dem, der på visse tidspunkter har brug for ekstra støtte, selv om de ikke lider af nogen sygdom.
Afslutningsvis skal der arbejdes med mental sundhed og tages hånd om den hver dag, ligesom med fysisk sundhed. Derfor er det altid en god idé at begynde at implementere positive ændringer i denne henseende.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Dempster, E. L., Pidsley, R., Schalkwyk, L. C., Owens, S., Georgiades, A., Kane, F., … & Mill, J. (2011). Disease-associated epigenetic changes in monozygotic twins discordant for schizophrenia and bipolar disorder. Human molecular genetics, 20(24), 4786-4796. https://academic.oup.com/hmg/article/20/24/4786/588241?login=false
- Góngora, V. C., & Casullo, M. M. (2009). Factores protectores de la salud mental: Un estudio comparativo sobre valores, autoestima e inteligencia emocional en población clínica y población general. Interdisciplinaria, 26(2), 183-205. http://www.scielo.org.ar/scielo.php?script=sci_arttext&pid=S1668-70272009000200002
- Mardomingo Sanz, M. (2015). Epigenética y trastornos psiquiátricos. Pediatría integral, 19(8), 524-531. https://scholar.googleusercontent.com/scholar?q=cache:EVam-qN8eRUJ:scholar.google.com/&hl=es&as_sdt=0,5
- Organización Mundial de la Salud. (2022). Salud mental: fortalecer nuestra respuesta. https://www.who.int/es/news-room/fact-sheets/detail/mental-health-strengthening-our-response
- Organización Mundial de la Salud. (s. f.). Preguntas más frecuentes. ¿Cómo define la OMS la salud? https://www.who.int/es/about/frequently-asked-questions
- Pourjali, F., & Zarnaghash, M. (2010). Relationships between assertiveness and the power of saying no with mental health among undergraduate student. Procedia-Social and Behavioral Sciences, 9, 137-141. https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1877042810022317
- Schutte, N. S., Malouff, J. M., Thorsteinsson, E. B., Bhullar, N., & Rooke, S. E. (2007). A meta-analytic investigation of the relationship between emotional intelligence and health. Personality and Individual Differences, 42(6), 921-933. https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0191886906003539
- Soltani, E., Shareh, H., Bahrainian, S. A., & Farmani, A. (2013). The mediating role of cognitive flexibility in correlation of coping styles and resilience with depression. Pajoohandeh Journal, 18(2), 88-96. http://pajoohande.sbmu.ac.ir/browse.php?a_id=1518&sid