Det supplerende motoriske område i hjernen
Den motoriske cortex er en neokortikal region, der er ansvarlig for at styre hver eneste af vores bevægelser. Den er placeret i frontallappen og består af den primære motoriske cortex, den præmotoriske cortex og det supplerende motoriske område.
I denne artikel vil vi fokusere på sidstnævnte område. Vi vil gennemgå dets bestanddele, dets funktioner og de ændringer, det kan lide som følge af skader eller andre typer af påvirkninger.
Supplerende motoriske område
Det supplerende motoriske område (SMA) optager den bageste tredjedel af den øverste frontale gyrus og koordinerer posturale bevægelser. Dets neuroner projicerer til rygmarven. Det spiller derfor en vigtig rolle i den direkte kontrol af bevægeligheden. Faktisk er dens aktivitet ikke kun relevant for iværksættelse af handlinger, men også for forberedelse og overvågning af dem.
Elektrisk stimulering af SMA kan medføre løft af den modsatte arm, afvigelser af hovedet og øjnene og bilaterale synergistiske sammentrækninger af musklerne i overkroppen og benene. De fleste af disse bevægelser beskrives som toniske kontraktioner af postural type.
SMA består af det præsupplerende motoriske område og er relateret til det supplerende okulære felt. Tilsammen udgør de tre det supplerende motoriske kompleks (SMC) (Nachev, Kennard & Husain, 2008). De anatomiske og neurofysiologiske karakteristika for hver af dem er helt forskellige.
Sammenlignet med de primære motoriske områder viser SMC større følsomhed over for opgaver, hvor handlingen har et større omfang og ikke er specificeret af det umiddelbare ydre miljø. Affekterne i det hele kan gribe ind i udførelsen og undladelsen af handlinger.
Funktioner af det supplerende motoriske område
Simple bevægelser formidles af aktivering af det primære motoriske område og den sensoriske cortex. SMA er sammen med dem involveret i forberedelse, igangsættelse og overvågning af komplekse bevægelser.
Gennem undersøgelse af blodcirkulationen er det blevet observeret, at under udførelsen af komplekse bevægelser øges blodgennemstrømningen i det primære motoriske område og strækker sig til det supplerende område. Men når den samme sekvens kun udføres mentalt, øges blodgennemstrømningen kun i SMA.
Forskning udført med funktionel magnetisk resonans (FMR) og med positronemissionstomografi (PET) opdagede en betydelig deltagelse af SMA i kontrollen og initieringen af bevægelser og sekvenser af opgaver.
Forskerne specificerede også, at dette område ikke kun er en eksklusiv region for bevægelse, men en blandet sensomotorisk del. Det primære formål er dog motorisk funktion. Dette område griber også ind i:
- Bimanuel koordinering.
- Modtagelse af sensoriske stimuli.
- Genoptagelse og gentagelse af indlærte opgaver.
- Motorisk indlæring af bevægelsessekvenser
- Det fungerer som et bindeled mellem det limbiske system og det motoriske apparat.
SMA-forstyrrelser
SMA-syndromet er en følge af operation eller skade på dette område. Umiddelbart efter manifesterer det sig som kontralateral hemiplegi.
De, der lider af SMA-syndromet, præsenterer en alvorlig reduktion af kontralateral spontan motorisk aktivitet. De oplever også ansigtslammelse og nedsat spontan tale. Desuden er ufrivillige bevægelser af ekstremiteterne normale. Derudover kan syndromet være ledsaget af hemiataxi, hemiapraxi, hemineglect, hyperrefleks og hypertonicitet.
Bevægelsesgenoprettelsen er normalt fuldstændig omkring elleve dage efter SMA-operationen. Finmotorikken kan dog først være genoprettet omkring to til seks uger senere. Desuden kan komplekse opgaver, der kræver særlige færdigheder, samt bevægelser, der udføres med høje hastigheder, blive permanent påvirket. Følgende langsigtede konsekvenser kan forekomme:
- Ændringer af fine bevægelser med hænderne.
- Påvirkninger i de vekslende fine bevægelser med begge hænder. Dette er især tilfældet ved komplekse opgaver, der kræver hurtig udførelse eller stor dygtighed.
Der er også blevet konstateret sprogunderskudssyndrom ved SMA-læsioner. Det kan omfatte:
- Ekkolali.
- Parafasi.
- Ikke-flydende sprog.
- Telegrafisk sprog.
Sammenfattende er SMA en vigtig kortikal region for planlægning, igangsætning og overvågning af bevægelser. Selv om dens funktioner ikke er klart defineret, og flere roller overvejes, er denne region central for kontinuiteten af komplekse handlinger og for koordineringen af manuelle bevægelser.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Herrera, R.F. (2012). Síndrome clínico por remoción del área motora suplementaria en pacientes con gliomas cerebrales. Tesis doctoral. Universidad Abierta Interamericana. Sede Regional Rosario. Facultad de Medicina y Ciencias de la Salud. https://imgbiblio.vaneduc.edu.ar/fulltext/files/TC112506.pdf
- Humberstone, M., Sawle, G., Clare, S., Hykin, J., Coxon, R., Bowtell, R., Macdonald, I., Morris, P. (2004). Functional magnetic resonance imaging of single motor events reveals human presupplementary motor area. Annals of Nurology. https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1002/ana.410420414
- Marín Monterroso, E., Breamazco Avilez, A., & Alonso Vanegas, M. (2008). Área motora suplementaria. Archivos de Neurociencias, 13(2), 118-124. https://www.medigraphic.com/pdfs/arcneu/ane-2008/ane082h.pdf
- Nachev, P., Kennard, C., & Husain, M. (2008). Functional role of the supplementary and pre-supplementary motor areas. Nature reviews. Neuroscience, 9(11), 856–869. https://doi.org/10.1038/nrn2478
- Orgogozo, J. M., & Larsen, B. (1979). Activation of the supplementary motor area during voluntary movement in man suggests it works as a supramotor area. Science, 206(4420), 847-850. https://www.science.org/doi/10.1126/science.493986
- Roland, P. E., Larsen, B., Lassen, N. A., & Skinhøj, E. (1980). Supplementary motor area and other cortical areas in organization of voluntary movements in man. Journal of neurophysiology, 43(1), 118–136. https://doi.org/10.1152/jn.1980.43.1.118