Vores sundhedsarbejdere har brug for psykologisk støtte
Sundhedspersonalet i hele verden har brug for psykologisk støtte. I denne “krig” mod coronavirussen mangler mange sundhedsarbejdere rundt omkring i verden værnemidler, samtidig med at de bliver eksponeret for sygdommen og skal arbejde mange udmattende timer.
Derudover står de over for den mest vanskelige ting: Følelsen af at være magtesløs på grund af den manglende kur mod virussen. Den følelsesmæssige byrde er enorm, og vi står i en situation, der vil have både kortvarige og langvarige konsekvenser.
Det er en situation, der har påvirket de fleste lande i hele verden. Læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt andet sundhedspersonale er forberedt på mange forskellige situationer, herunder nødsituationer.
De ved, hvordan de skal handle i tilfælde af store ulykker, ildebrande, tragedier forårsaget af terrorisme eller naturkatastrofer såsom orkaner eller oversvømmelser.
Men coronavirussen kom bag på sundhedssystemerne i hele verden. Der var ingen, der havde set den komme. Udtrykket “pandemi” var noget, der hørte fortiden til. Det var noget, som ikke hørte til i vores nuværende samfund – dette perfekte, avancerede og industrialiserede samfund.
Men alligevel kom virussen. Og vores sundhedsvæsen står over for noget ukendt. De giver dog ikke op; de fortsætter hver eneste dag med at yde deres bedste.
Sundhedsministre og fagforeninger for læger og sygeplejersker advarer om, at denne pandemi vil gøre meget skade – også i fremtiden. Denne følelsesmæssige overbelastning kan eksempelvis forårsage PTSD i fremtiden.
Vi ser dem udføre deres job på yderst professionel vis. Det er dog også normalt – og forståeligt – at de fra tid til anden bliver overvældet på grund af stress, hvilket får dem til at bryde sammen.
Sundhedspersonalet i hele verden har brug for psykologisk støtte
Pensionerede læger i mange lande er vendt tilbage til arbejdet. Læge- og sygeplejestuderende i deres afsluttende år står over for en situation, som uden tvivl vil være den hårdeste og mest komplekse opgave i deres liv.
Det er en usædvanlig situation, og det er kun dem, som ved, hvordan de kommer igennem hver dag. Det er derfor vigtigt, at vores sundhedspersonale får psykologisk støtte af to primære årsager:
For det første kan psykologisk støtte hjælpe dem med at håndtere deres hverdag bedre. For det andet kan det reducere de psykologiske konsekvenser, der vil blive hos dem.
Mange af dem vil huske hvert et liv, der er gået tabt, den frygt, de har mærket, og deres indsats, som i mange tilfælde desværre ikke var i stand til at redde liv. Det er noget, der virkelig kan påvirke disse mennesker.
Hvordan påvirker COVID-19 sundhedsvæsenet rundt omkring i verden?
I nogle lande (såsom Storbritannien) klapper folk af sundhedsvæsenet fra deres altaner, vinduer og dørtrin hver aften kl. 20. Det bedste, vi kan gøre for dem, er at blive hjemme for at inddæmme virussen og flade smittekurven ud. Vi er dog ikke altid klar over, hvad sundhedspersonalet rundt omkring i verden går igennem hver dag.
- De mangler værnemidler i mange lande, hvilket udsætter dem selv for fare.
- De har at gøre med mange patienter og det er svært at få tid til dem alle sammen.
- Under SARS-epidemien udgjorde sundhedsvæsenet en femtedel af infektionerne i hele verden. Under denne pandemi har vi allerede oversteget det antal.
- De lever med frygten for selv at blive smittet, så de måske ender med at smitte deres egne familiemedlemmer.
- De er ofte tvunget til at træffe hurtige og hjerteskærende beslutninger. Der har eksempelvis været eksempler på, hvor man har været nødt til at vælge, hvem der skal i respirator, baseret på deres alder.
- De oplever stress, smerte og angst, som kan være meget overvældende.
Hvilke strategier kan hjælpe dem?
Sundhedsarbejderne i hele verden har brug for psykologisk støtte, og de har brug for det nu.
- Det første skridt er at sikre, at de har de korrekte værnemidler. Det kan skabe meget ubehag og fare, når man ikke har de rette midler.
- Vi skal udvikle passende organisatoriske strategier. Idéen er at undgå alt for lange arbejdsdage og give dem plads og tid til små pauser i løbet af dagen. Det er ligeledes vigtigt, at de får den korrekte næring.
- Alle sundhedsarbejdere skal kende deres egne grænser. Vi er ikke alle ens, og vi har forskellige måder at håndtere visse situationer på. Når man er mentalt og følelsesmæssigt udmattet, mens man er på arbejde, kan man begå fejl, som der ikke er råd til. Hvis medarbejderen derfor føler sig overvældet eller udmattet, skal han eller hun føle, at det er muligt at bede om hjælp.
- Det er vigtigt, at sundhedspersonalet lader arbejdet blive på arbejdet, når de kommer hjem. Det vil sige, at de ikke skal fokusere på alt det negative, de har oplevet i løbet af dagen. Når de er derhjemme, skal de være i stand til at slappe af og lave ting, de godt kan lide.
Følelsesmæssig frigivelse og psykologisk støtte
- Der skal være plads til følelsesmæssig frigivelse og tid til at mødes med kollegaerne. Der skal være et terapeutisk miljø, hvor de kan tale om deres oplevelser, dele deres tårer og modtage psykologisk støtte.
- Det er nødvendigt at udarbejde en protokol. Vores sundhedspersonale har brug for psykologisk opmærksomhed. Denne strategi er essentiel for at forhindre, at de udvikler PTSD, når alt dette er overstået. Antallet af personer med depression på grund af denne krise vil være meget høj i morgen, hvis vi ikke gør noget ved det i dag.
Læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, rengøringsmedarbejdere og mange andre er vores soldater i denne krig. Vi skal sørge for, at de har de rette værnemidler. Disse værnemidler kan både være materielle og psykologiske.
Lige nu oplever mange lande dramatiske situationer, som de knap nok har tid til bearbejde. Hvis de ikke gør det ordentligt, kan konsekvenserne være alvorlige.
Det er vigtigt, at vi passer på dem, som passer på os. Vi er nødt til at stå sammen og støtte vores helte.
