Stress og angst: vores værste fjender

Hvordan man skal afbetale lån, hvad man skal lave til aftensmad, at være nødt til at hente børnene fra skole, huske at lykønske din ven med fødselsdagen, aflevere en rapport på kontoret til tiden, at bekymre dig om komme for sent til et møde, på grund af trafik … Dette er bare hverdag. Men den stress og angst, vi oplever på grund af disse daglige rutiner, er giftige for vores sind og organer.

Stress opstår, når vi opfatter en situation eller begivenhed som truende eller overvældende, i lyset af vores ressourcer. Ofte er disse situationer relateret til ændringer, der gør en overindsats nødvendig og sætter personlig velvære i fare.

“Fjern alt fra dit liv, der forårsager stress og fjerner et smil.”
                -Paulo Coelho-

Angst er imidlertid en naturlig aktiveringsreaktion, som ikke afhænger af en konkret begivenhed, men produceres på trods af, at den forstyrrende begivenhed er forsvundet. I denne forstand fortsætter vi med at føle panik eller en negativ følelse i forhold til vores job, vores forhold til vores partner eller hvad som helst, der udløste det. Angst sætter ind, når overdreven stress i lang tid bliver ved med at producere forskellige negative følelser og virkninger på vores helbred.

Stress og følelser

Neuroforskere ved New York Universitet gennemførte en undersøgelse, der viste, at terapi til følelsesmæssige problemer, som frygt eller angst, kan have begrænsede resultater på grund af stress, selv på moderate niveauer. Elizabeth Phelps, undersøgelsens hovedforfatter, forklarede, at forskere længe har haft mistanke om, at stress kan reducere vores evne til at styre vores følelser.

I behandlingen af ​​følelsesmæssige problemer bruger terapeuter undertiden kognitive omstruktureringsmetoder, som hjælper patienterne til at tænke og opføre sig på en anden måde for at ændre deres følelsesmæssige respons. Eksperimentet ved New York Universitet involverede at studere, hvor vidt disse teknikker virkede i det virkelige liv under daglig stress.

For at gøre det, skabte forskere frygt blandt patienter ved at vise dem billeder af slanger og edderkopper. Nogle blev ledsaget af et let elektrisk stød, og andre ikke. På den måde fik de patienterne til at føle frygt, når de blev konfronteret med disse billeder. Derefter viste de deltagere teknikker for at mindske frygten, eksperimentet forårsagede.

Dagen efter blev deltagerne opdelt i to grupper: en sat under stress og så kontrolgruppen. Stressgruppen dyppede deres hænder i frysende vand i tre minutter og kontrolgruppen i varmt vand. Derefter målte de alle deltagernes kortisolniveauer.

Kortisol fremstilles som reaktion på stress, og de stressede deltagere viste højere niveauer af kortisol end dem i kontrolgruppen. Derudover, da de så på billeder af slanger og edderkopper igen, viste kontrolgruppen en lavere frygtrespons.

Sådan mindsker du stress og angst

Vi oplever alle stress i vores hverdag. Vi løber fra et sted til det næste, vi bliver trætte, vi kommer for sent. Men det, der er vigtigt, er at forhindre stress fra at dvæle og føre til noget mere alvorligt. Nedenfor tilbyder vi nogle teknikker til at håndtere og mindske stress og angst, som kan være til gavn for vores helbred.

• Dyrk sport. En af de vigtigste anbefalinger til at sænke stressniveauet er at dyrke sport. Det handler ikke om at træne i timevis i fitnesscentret, men at bevæge sig, gå i et hurtigt tempo, cykle en tur på landet. Tænk på, hvad du kan lide at gøre, og gør det. Fysisk træning frigiver endorfiner, kendt som “lykkehormonet”, som får dig til at have det bedre og slippe af med stress.
• Administrer din tid. Vi har alle mange opgaver at tage sig af i løbet af ugen. Når vi ikke planlægger tid til hver enkelt af dem, føler vi, at vi ikke har opnået noget. Det handler om at oprette en ugentlig plan og organisere hver opgave omkring det tidspunkt, hvor vi gør det. Husk på, at der i løbet af denne periode ikke må forekomme smser, opkald osv. Der kan forekomme uventede nødsituationer, men ikke hver dag.

• Lær at sige nej. Nogle gange er vi bange for at sige nej i frygt for deres reaktion eller at skade andre. Men vi gør skade på os selv. Og vi ender med at gøre ting, vi ikke ønsker at gøre. Prøv at lære at sige nej til de opgaver, der tager din tid uden at bidrage med noget. Vær ikke bange, da folk normalt forstår og respekterer vores beslutninger.
• Fastslå dine prioriteter. En anden fejl, vi laver i vores dagligdag, er ikke at prioritere, hvad der kan vente og hvad der ikke kan, hvad der er virkelig vigtigt og hvad der ikke er. På den måde ved at vide, hvordan man prioriterer, bliver det muligt for os at gøre tingene i den rette orden og undgå stresset ved at have tusind opgaver uden at kunne afslutte dem alle.