Stranger Things 4: En rejse ind i det psykologiske traumas dybder
Vi har ventet i næsten tre år på premieren på Stranger Things 4. Vi kan dog sige, at denne forsinkelse – begrundet produktionslukninger på grund af pandemien – har været det hele værd. Børnene fra Hawkins er ikke så unge længere, og handlingen er nedsænket i et psykologisk univers af traumer.
Referencer til 80’ernes popkultur er stadig det vigtigste varemærke for skaberne, Duffer-brødrene. Desuden ser vi i denne serie, mere end i de tre foregående sæsoner, gennem sit nostalgiske bakspejl klassikere af horrorgenren. Det er nemlig uundgåeligt ikke at komme til at huske elementer fra A Nightmare on Elm Street, Hellraiser, Dungeons and Dragons og It.
Stephen King er også repræsenteret med en lille hyldest til et andet af hans værker, Carrie. Der er faktisk en grund til, at fortællingerne er lånt fra disse horrorproduktioner, og ikke kun for nostalgiens skyld. Det er, fordi de er ideelle mekanismer til at navigere i menneskelige lidelser.
Tabene, skyldfølelserne, traumerne og de onde og ubehagelige oplevelser, som teenagere på deres gymnasier oplever, er de aftryk, som den trofaste seer af denne serie sidder tilbage med.
“ Din lidelse er næsten slut.”
-Vecna
Eleven kommer igen i kontakt med Dr. Brenners forsøgsanlæg.
Stranger Things 4: En rejse ind i menneskelig smerte
Stranger Things 4 bevæger sig væk fra sentimentaliteten fra de foregående sæsoner. Selv om elementer som venskab, kærlighed og loyalitet stadig er til stede, bliver mekanikken i hvert afsnit mørkere og mørkere. Faktisk opdager vi hurtigt, at en række karakterer endnu ikke har overvundet de dramatiske begivenheder fra den foregående sæson.
Vi er også vidne til, at Eleven (Millie Bobby Brown) fortsat har tilpasningsproblemer. Det ser ud til, at hendes ungdomsår ikke bliver mindre komplicerede end hendes barndom. Skolen er tortur for hende: “Alle ser på mig som om… som om jeg er et monster,” siger hun.
Hun har mistet sine kræfter og sin adoptivfar, og som om det ikke var nok, får afstanden mellem hende og Mike (Finn Wolfhard) hende til at tvivle på, om han stadig elsker hende.
Man kan sige, at “high school-terror” er den første udløsende faktor i handlingen. I Hawkins udløses en bølge af mord, der er orkestreret af en uhyggelig skikkelse: Vecna. Dette væsen bor i den velkendte “Upside Down”. Det er et væsen, der lever af de unges skyldfølelse. Det trækker dem ind i sit mørke ved at love dem noget, som de fleste teenagere længes efter: At holde op med at lide.
Dear Billy, Max og teenagedepression
Hvis vi skulle fremhæve én fremragende karakter fra Stranger Things 4, ville det nok være Max (Sadie Sink). Efter at have været vidne til sin stedbror Billys (Dacre Montgomery) død er det tydeligt, at hun er traumatiseret. Desuden føler hun en enorm skyldfølelse over, at hun ikke gjorde noget for at hjælpe ham.
I løbet af flere episoder ser vi hende isolere sig fra sin vennekreds. Hun undgår også enhver form for psykologisk støtte og insisterer på, at hun er okay. Hun har dog problemer med at sove, kan ikke koncentrere sig, er konstant i dårligt humør og har flashbacks om Billys død. Symptomerne på depression og posttraumatisk stresslidelse er tydelige.
I afsnittet “Dear Billy” ser vi hende udføre en velkendt terapeutisk teknik. Hun skriver et brev til Billy for at forsøge at forsone sig med ham. Smerten og vægten af hendes skyldfølelse gør hende faktisk til et ideelt offer for Vecna.
Vecna: At ernære sig af andres lidelser og beklagelser
Vecna var oprindeligt et menneske, Henry Creel. I løbet af Stranger Things 4 åbnes psykologiske døre, og vi opdager til sidst hans sande identitet. Man kan sige, at han er indbegrebet af alle skurke fra klassiske gyserfilm. En original kombination mellem Freddy Krueger, Pennywise og Hellraiser.
The Master of the Spider Throne eller den uddøde konge, som han kaldes i Dungeons and Dragons rollespil, er faktisk af menneskelig oprindelse. Denne detalje er hjørnestenen i hele handlingen. Væsenet har udviklet sig til at blive et væsen, der er gearet til at ernære sig af unge menneskers lidelser og anger, hvilket måske er det, der tiltrækker sig størst interesse hos seeren.
Vi lærer Vecna at kende i hans barndom, en dreng med tydelige tegn på fremtidig psykopati. Han er indelukket, har ringe empati med sin familie og torturerer dyr. Han har kun en forkærlighed for edderkopper, mere specifikt sorte enker. Vi står helt klart over for mere end et simpelt udendimensionelt monster her. Desuden er hans bånd til Eleven afgørende.
Alle Vecnas ofre har én ting til fælles: Psykiske lidelser.
Eleven, tilbage til Dr. Martin Brenners laboratorier
Da psykologiske traumer er den røde tråd i Stranger Things 4, må vi tale om Eleven. Hendes liv er langt fra stabilt. I et forsøg på at genvinde sine kræfter falder den unge kvinde i en fælde. Hun ender tilbage i løvens hule, nemlig Dr. Brenners eksperimentelle laboratorier.
Ikke alene vil vi endnu en gang se hende blive udsat for den hensynsløse videnskabsmand, som hun kalder “far”, for at blive testet. Hun skal også håndtere de rester af voldsbilleder, der har været indlejret i hendes sind siden hendes barndom. De involverer de brutale mord på alle hans laboratoriepartnere. En handling, som hun tilsyneladende var ansvarlig for.
Vi er igen vidner til oplevelserne i forbindelse med NINA-projektet. Vi må dog ikke glemme, at denne type eksperiment havde sin oprindelse i virkeligheden. CIA startede nemlig det såkaldte MKUltra-projekt i 1950. Deres mål var at undersøge mulige teknikker til tankekontrol, så de kunne få en fordel mod Rusland i den kolde krig.
Disse hemmelige programmer brugte snesevis af amerikanere uden deres tilladelse. Ved hjælp af LSD forsøgte de at udforske telepati, fjernsyn, telekinese osv. Eksperimentet blev tilsyneladende lukket ned i 1977.
Den fjerde sæson af Stranger Things tager et dybere kig på teenageres lidelser.
Stranger Things 4 og den fortsatte kamp mod monstre
Stranger Things 4 præsenteres for os i to bind. Det ser ud til, at Netflix ønskede at lave en ændring og besluttede at forlænge spændingen og lade os vente et par uger på slutningen. I hvert fald har den psykologiske fortælling i bind et været mere foruroligende end nogensinde før.
De traumatiserede personers mentalitet svæver i luften. De er ledsaget af mange dæmoner, der skal besejres. Men vi ser også den gamle magi i de elskelige karakterer af det faldne high school-idol Steve og den fantastiske Dustin (Gaten Matarazzo).
Lad os håbe, at venskab og kærlighed i bind to vil hele arrene og gøre gruppen af teenagere til en familie, der vil triumfere endnu en gang. Der er næppe tvivl om, at det bliver et endegyldigt eventyr.
