Straffende og forfølgelsesmæssig skyldfølelse

Skyld er en følelsesmæssig knude, som ikke altid er let at løsne. Desuden kan det at bruge en dårlig strategi til at løse problemet medføre endnu flere knuder, hvilket komplicerer processen yderligere.

Skyld er en kompleks følelse, der kommer til udtryk på mange forskellige måder. To af disse manifestationer er straffende og forfølgelsesmæssig skyldfølelse, som begge har neurotiske modaliteter.

De er begge former for skyldfølelse, der indebærer ubehag. På det psykoanalytiske område blev begreberne straffende og forfølgelsesmæssig skyld først analyseret af Melanie Klein ud fra angstens synsvinkel. Senere blev de udviklet mere detaljeret af Dr. León Grinberg.

Begge forfattere anerkendte den kompleksitet, der kan omgive skyldfølelse. Det er en følelse, der ofte involverer virkelig dybe ubevidste aspekter. Desuden er den ofte ikke bevidst erkendt, men manifesterer sig snarere gennem selvstraffende adfærd eller opfattelser af personlig uværdighed.

Definition af begrebet

Fra psykoanalysens synspunkt ser man skyld som enten en følelsesmæssig tilstand eller en følelse. Som en følelsesmæssig tilstand opstår den, når en bestemt handling udføres, eller når individet tror, at dette er tilfældet. Den genererer selvbebrejdelse eller anger. Det er det typiske eller klassiske tilfælde af skyld.

På den anden side er skyld som en følelse, når der ikke er nogen fortrydelse som sådan, men den får den ramte til at opfatte sig selv som uværdig. Det udmønter sig i gentagende adfærd, der fører til fiasko eller lidelse, uden at personen er klar over, at han/hun føler skyld.

De, der føler sig skyldige, udvikler også et behov for straf. Dette ender med at materialisere sig i begivenheder, der faktisk fører til, at de bliver straffet. Desuden har de en tendens til at være ekstremt strenge over for sig selv, hvilket kommer til udtryk i en kontinuerlig selvkritik af alt, hvad de gør, siger eller tænker.

Straffende skyldfølelse

Straffende skyldfølelse er kendetegnet ved, at den ramte føler, at han/hun har såret en person, han/hun elsker. Denne fantasi er født ud fra det faktum, at de har ubevidste destruktive følelser over for denne person. Melanie Klein påpeger, at denne type skyldfølelse har sin oprindelse i det primitive forhold mellem mor og barn.

For at forklare det, elsker det lille barn sin mor, men han eller hun ønsker også at fratage hende alt det, hun kan give ham eller hende. Denne konflikt kan løses på passende vis eller for evigt over tid. Hvis der opleves skyldfølelse, vil individet føle et kontinuerligt ønske om at yde erstatning for den imaginære skade, som det har forårsaget.

Ved straffende skyld er der en frygt for at miste den elskede person, som den lidende også føler destruktive følelser over for. For at hæmme disse følelser udfører de en mere kærlig eller symbolsk opofrende adfærd. Faktisk er det en måde at kompensere for den imaginære skade på.

Straffende skyldfølelse er tydeligt manifesteret i sorgprocesser. Tabet af den elskede person får den lidende til at blive særligt overbærende eller indsmigrende over for dem. Dette er en måde at holde fast i dem på og bede om tilgivelse for at have haft den ubevidste fantasi om at ønske, at de skulle forsvinde.

Forfølgelsesmæssig skyldfølelse

Forfølgelsesmæssig skyldfølelse indebærer en mere kompleks proces. I den forfølgelsesmæssige skyldfølelse var ødelæggelsen af den elskede person frygtet og til en vis grad ønsket. Ved forfølgelsesmæssig skyld bliver denne følelse imidlertid endnu mere kompleks.

Faktisk opfattes personen som truende. Så ikke alene er der en risiko for, at den lidende mister personen, men det er også muligt, at vedkommende vil forfølge og angribe vedkommende.

Faktisk bliver den gode person nu dårligt, og de destruktive følelser, der tidligere eksisterede side om side med kærligheden, vinder styrke og fortrænger eller hæmmer de kærlige følelser. Efterhånden som den anden person bliver forfølger, begynder de destruktive følelser over for vedkommende at blive opfattet som fuldt ud berettigede.

En af de forsvarsmekanismer, der hyppigst optræder i forbindelse med forfølgelsesmæssig skyldfølelse, er projektion. Denne består i at tilskrive den anden de destruktive følelser, som den lidende oplever. Derfor ændres “jeg hader dig” til “du hader mig”. Grinberg påpeger, at der i ekstreme tilfælde opstår ukontrolleret adfærd, som kan føre til mord eller selvmord. Dette skyldes en stigning i destruktivitet.

Hos et lille barn er moderens kærlighed i stand til at absorbere destruktive følelser, og de kan hjælpe barnet med at overvinde sine skyldfølelser. Men hvis dette ikke sker, udvikler den penible skyld sig til forfølgelsesmæssig skyldfølelse. Som følge heraf sås kimen til en alvorlig lidelse. F.eks. psykose eller perversion.