Stimulering af vagusnerven forbedrer dit helbred

Når vagusnerven fungerer, som den skal, har den høj aktivitet, hvilket hænger sammen med godt fysisk helbred, psykisk stabilitet og modstandsdygtighed overfor stress.

Bedømt og godkendt af psykolog Gema Sánchez Cuevas.

Skrevet af Eva Maria Rodríguez

Sidste ændring: 19 januar, 2023

Vagusnerven er den længste og mest komplekse nerve i hele kroppen. Den forbinder hjernen med mange vigtige organer, heriblandt tarmene, maven, hjertet og lungerne. Stimulering af vagusnerven påvirker derfor hele kroppen.

Vagusnerven spiller også en central rolle i det parasympatiske nervesystem og påvirker vejtrækning, fordøjelse og hjerterytme. Den har også indflydelse på det mentale helbred. Derfor kan vi forbedre vores helbred og styrke vores forsvar mod stress gennem stimulering af vagusnerven.

Øgning af vagusnervens aktivitet sætter gang i det parasympatiske nervesystem. Hvis den er sund, skal kroppen bruge mindre tid på at falde til ro efter stress.

I 2010 opdagede forskere faktisk en sammenhæng mellem en aktiv vagusnerve, positive følelser og god fysisk sundhed. Med andre ord, jo mere du aktiverer din vagusnerve, jo bedre bliver dit fysiske og mentale helbred.

Vagusnerven og afslapning

Vagusnerven har mange forskellige funktioner. Nogle af de vigtigste hænger sammen med dens rolle som hovedkomponent i det autonome nervesystem. Dette system kontrollerer ubevidste kropsfunktioner som hjerterytme, fordøjelse og vejrtrækning.

Det autonome nervesystem er inddelt i to områder: Det sympatiske og det parasympatiske nervesystem. Det sympatiske nervesystem forbereder kroppen på at håndtere fare i en stressende og risikabel situation.

Det parasympatiske nervesystem forbereder kroppen på hvile og afslapning. Denne afslappede tilstand bør være vores udgangspunkt. Det er dog ikke tilfældet for de fleste personer, der lider af angst og højt stressniveau.

Udover at aktivere kroppens afslapningstilstand, har vagusnerven også indflydelse på nedsættelse af inflammation, hukommelseslagring og homøostase. Den aktiverer produktionen af mange vigtige neurotransmitter såsom GABA, noradrenalin og acetylkolin.

Tegn og symptomer på dysfunktion i vagusnerven

Vores basale helbred og vagusnervens funktion er tæt forbundet. Når vagusnerven fungerer, som den skal, har den høj aktivitet, hvilket hænger sammen med godt fysisk helbred, psykisk stabilitet og modstandsdygtighed overfor stress.

Når nerven ikke fungerer, som den skal, har den lav aktivitet. Personer, der let bliver stressede, og som har problemer med at falde til ro efter stress, har ofte lav aktivitet i nerven.

Da én af vagusnervens mange funktioner er at fungere som afbryder for inflammation, kan lav aktivitet føre til kronisk inflammation, hvilket er en afgørende faktor ved mange tilstande og sygdomme som ADHD, angst, depression, alzheimers, hjertesygdomme, kræft og diabetes.

Derudover er lav aktivitet blevet kædet sammen med en lang række fysiske og psykiske sundhedsproblemer.

Nervens aktivitet påvirker mange vigtige systemer. Her er nogle af de symptomer og sygdomme, der kan hænge sammen med lav aktivitet:

• Forstoppelse.
• Depression.
• Diabetes.
• Angst.
• Autoimmune sygdomme.
• Maniodepressiv sindslidelse.
• Problemer med at synke.
• Tendens til at kløjes i maden ved spisning.
• Fordøjelsessygdomme, heriblandt gastroparese.
• Hæshed.
• Migræne.
• Overvægt.
• Leddegigt.
• Pludselige fald i blodtryk.
• Hjertesygdomme, heriblandt lav hjerterytme.
• Alzheimers.
• Kronisk træthedssyndrom.
• Epilepsi.

Sådan opnår du stimulering af vagusnerven

Der findes mange forskellige måder til stimulering for at bibeholde en sund og høj aktivitet. Forskere foretrækker at kalde det stimulering af vagusnerven. I virkeligheden er det, der stimulerer nerven, faktisk det, der styrker og strækker den, ligesom med musklerne.

En sund vagusnerve er mere modtagelig og hjælper til at komme dig hurtigere over stress.

Stimulering af vagusnerven med sind-krop-forbindelsen

Her er nogle øvelser og sind-krop-terapier, der kan hjælpe til bedre stimulering af vagusnerven:

• Sang: Sang med dig selv eller andre kan ifølge undersøgelser hjælpe med at stimulere vagusnerven. Når du synger sammen med andre, synkroniseres din hjerterytme. Det menes, at det skyldes netop denne nerve.
• Meditation: En undersøgelse har vist, at meditation automatisk øger vagusnervens styrke. Derudover fandt forskere ud af, at “Om-sangen” øger nervens aktivitet og samtidig sænker aktiviteten i mandelkernen, der er hjernens frygtcenter.
• Yoga: Moderat motion af enhver slags kan stimulere vagusnerven. Yoga er dog det bedste. Flere studier viser, at yoga øger den parasympatiske aktivitet i nervesystemet, som dermed øger aktiviteten i nerven. Ét studie fandt eksempelvis ud af, at yoga ikke kun øger aktiviteten, men også frigivelsen af neurotransmitteren GABA, der fører til afslapning.
• Akupunktur: Dette styrker vagusnerven. Traditionel akupunktur, specielt aurikulær akupunktur, stimulerer nerven.
• Zoneterapi: Ifølge undersøgelser stimulerer zoneterapi i fødderne vagusnerven.

Andre metoder til stimulering af vagusnerven

At dyrke sunde, personlige forhold er en anden måde at holde vagusnerven sund på. Faktisk mener nogle, at mennesker med høj aktivitet i nerven er mere uselviske og generelt har bedre forhold.

Sådan er det dels på grund af, at stimulering af vagusnerven gør, at vi udskiller oxytocin. Det er et hormon, der normalt kaldes et “forbindende molekyle”, da det fremmer sammenhold. Oxytocin hænger sammen med menneskelige egenskaber som loyalitet, empati, tillid og mod.

Mange studier siger, at der er en positiv sammenhæng mellem livsbekræftende sociale forbindelser, positive følelser og fysisk sundhed, sat i gang af aktiviteten i vagusnerven.

Derfor er en måde at stimulere denne nerve på at mødes med venner, du kan grine og have det godt med. Latter styrker ofte venskaber og øger hjerterytmens omskiftelighed. Det er en god indikator for, om nerven er sund.

Til sidst er det værd at nævne, at visse kosttilskud også kan hjælpe med at stimulere vagusnerven. Grunden til dette er, at de faktisk kan forbedre dens funktion. Nogle af dem er ingefær, probiotika (specielt Lactobacillus rhamnosus), essentielle fedtsyrer med omega-3, som DHA, og zink.