Spørgeskema om automatiske tanker (ATQ-R)

ATQ-R-spørgeskemaet om automatiske tanker er et virkelig nyttigt værktøj til vurdering af risikoen for depression.
Spørgeskema om automatiske tanker (ATQ-R)
Valeria Sabater

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 29 januar, 2024

Har du ofte negative automatiske tanker? Den slags, der ødelægger dine forhåbninger og dæmper dit humør. Alle har dem. De får det til at virke, som om der bor en gyserforfatter inde i dig, som af og til tager kontrollen og skaber de mest foruroligende mentale plots. Men som regel formår man at omformulere dem til en mere realistisk og sund tilgang.

Men i de senere år har man observeret en bekymrende virkelighed. Stadig flere mennesker har oplevet invaliderende og negative tanker. Det er automatiske, grublende og udmattende tankemønstre, som kan lægge grunden til mange psykiske problemer.

I stedet for at lade dem passere og ikke tillægge dem nogen betydning, giver nogle af os dem plads og tror på dem. Så snart vi bekræfter irrationelle og katastrofale ideer, mister vi faktisk kontrollen over vores liv og oplever vedvarende ubehag. Fra et klinisk synspunkt giver viden om en patients tanker fagfolk mulighed for at vurdere risikoen for at udvikle depression.

Mange instrumenter er blevet udviklet til dette formål. Blandt dem er der et meget værdifuldt værktøj, som skiller sig ud. Du kan finde ud af mere om det her.

Automatiske kognitioner og tanker er en stor risiko for vores mentale sundhed. De kan udvikle sig til angstlidelser og depression.

Spørgeskemaet om automatiske tanker (ATQ-R)
Spørgeskemaet om automatiske tanker (ATQ-R) kan være et virkelig nyttigt redskab i den kliniske evaluering af patienter.

Spørgeskema om automatiske tanker (ATQ-R)

Dine tanker kan enten være som fyrtårne, der hjælper dig med at løse alle dine problemer, eller demoraliserende byrder. De irriterer dig ofte, vækker smerte fra din fortid og får dig til at se på fremtiden med en følelse af stor usikkerhed. Selv om det er umuligt altid at tænke positivt og håbefuldt, er det vigtigste at have kontrol over sine tanker og vide, hvordan man rationaliserer dem.

Så snart du er domineret af unøjagtige, fatalistiske og irrationelle opfattelser, ændrer dit sind sig. Hvor chokerende det end kan virke, har flere og flere mennesker oplevet den slags tanker i de senere år på grund af sundhedskrisen, sociale forandringer og økonomiske problemer.

University of Regina (Canada) har gennemført en undersøgelse, der hævder, at depressive symptomer er signifikant korreleret med negative automatiske tanker. Derfor er en måde til at opdage, om en person er i risiko for at lide af en humørforstyrrelse, ved at evaluere deres tanker. Tests kan være ekstremt nyttige i disse tilfælde.

Den gyldighed, vi giver vores irrationelle tanker, er en risikofaktor for udvikling af depression.

Et nyttigt værktøj i psykologisk terapi

ATQ-R-spørgeskemaet om automatiske tanker er et instrument, der blev udviklet af psykologerne og forskerne Steven D. Hollon og Phillip C. Kendall. Det søger at opdage de tanker, der er forbundet med depression. Den undersøger ikke kun, om personen oplever irrationelle negative tanker eller ej.

Faktisk er formålet at identificere, om patienten giver sine forvrængede billeder og tanker sandhed. Testen bygger på psykoterapeuten Aaron Becks teori om depressionens triade. Han hævdede, at vi alle løber en risiko for at udvikle denne lidelse, hvis tre faktorer indtræffer:

  • Vi har et negativt syn på os selv og fortolker det, der sker med os, negativt.
  • Opretholdelse af udmattende og ufleksible tankeskemaer.
  • Oplever tankefejl. For eksempel katastrofetænkning, dikotomisk tænkning (tænkning i sort og hvidt) osv.

I disse tilfælde er det spørgeskema, som Hollon og Kendall har udviklet, yderst nyttigt og gyldigt. Faktisk bekræfter forskningen vigtigheden af at være opmærksom på tanker og indre dialog, som folk udviser i kliniske sammenhænge.

Spørgeskemaet om automatiske tanker

Spørgeskemaet om automatiske tanker (ATQ-R) består af 30 selvudsagn, som personen skal evaluere fra 1 til 5 alt efter, hvor meget man identificerer sig med dem. Spørgsmålene er udsagn som “Ingen forstår mig”, “Jeg ville ønske, jeg var et andet sted” eller “Jeg ved, jeg har svigtet folk”.

Denne serie af tanker, som personen skal kvalificere, er organiseret i fire kategorier, hvorfra den endelige score vil blive udledt. Denne score vil identificere, om personen er i risiko for at udvikle eller allerede udviser en depressiv lidelse. De fire kategorier er:

  • Negative selvopfattelser og negative forventninger.
  • Hjælpeløshed.
  • Personlig utilpassethed og ønske om forandring. Manglende evne til at håndtere hverdagens forandringer og problemer.
  • Lavt selvværd.

Spørgeskemaet om automatiske tanker (ATQ-R) er blevet opdateret gennem årene. Det er et gyldigt instrument til at identificere depressogene kognitioner.

Mand i terapi
Spørgeskemaet til automatiske tanker (ATQ-R) kan også bruges til at tjekke, hvordan det går med en person i terapi.

Validiteten og pålideligheden af ATQ-R

ATQ-R blev opdateret af Netemeyer et al. i 2002. Ifølge den videnskabelige litteratur er det et gyldigt og effektivt instrument. Desuden er det nemt at administrere, og det giver nyttige indikatorer, når man evaluerer tanker, der er forbundet med depression.

Det er også interessant at bemærke, at spørgeskemaet er en hyppig ressource både i accept- og engagementsterapi (ACT) og i kognitiv adfærdsterapi. Faktisk bruges det ikke kun til at opdage tilstedeværelsen af en mulig depressiv lidelse, men giver også mulighed for at vurdere eventuelle ændringer i løbet af den psykologiske behandling.

Som nævnt er formålet med denne test ikke at vurdere, hvor mange forvrængede og negative tanker en person producerer. Den søger at finde ud af, om de giver disse tanker sandhed. Det er det virkelige problem, og det er det, de skal tage sig af.

Ikke alt, hvad vi tænker, er gyldigt, nyttigt og rationelt. Derfor er vi nødt til at analysere, om alt, hvad vi fortæller os selv, er sandt. Det vil garantere en stor del af vores psykologiske velbefindende.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


    • Lindner C, Kotta I, Marschalko EE, Szabo K, Kalcza-Janosi K, Retelsdorf J. Increased Risk Perception, Distress Intolerance and Health Anxiety in Stricter Lockdowns: Self-Control as a Key Protective Factor in Early Response to the COVID-19 Pandemic. Int J Environ Res Public Health. 2022 Apr 22;19(9):5098. doi: 10.3390/ijerph19095098. PMID: 35564492; PMCID: PMC9100473.
    • Kendall, P. C., Howard, B. L., & Hays, R. C. (1989). Self-referent speech and psychopathology: The balance of positive and negative thinking. Cognitive Therapy and Research13, 583-598. doi: 10.1007/BF01176069
    • Onofrei, A.-G. (2020). The Relationship between Automatic Thoughts, Negative Emotionality and Basic Psychological Needs. Euromentor, 11(3), 117–138.
    • Pereira, I., Matos, A., & Azevedo, A. (2014). Portuguese version of the Automatic Thoughts Questionnaire – Revised: Relation with depressive symptomatology in adolescents. Psicologia, Saúde & Doenças15, 37-47. doi:10.15309/14psd150105 http://hdl.handle.net/10316/46709

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.