Den spændende sag om Lille Hans

Den spændende sag om Lille Hans viser, at Freud tænkte ekstremt meget på børns følelsesmæssige verdener.

Har du nogensinde hørt om den spændende sag om Lille Hans? Den er måske den mest kendte af Sigmund Freuds casestudier. Den beskriver livet for en fem-årig dreng, der frygtede heste.

Drengens far søgte hjælp hos Freud på grund af hans frygt for heste. Vigtigst af alt mente psykoanalytikeren, at lille Hans’ adfærd gav tiltrængt bevis for at understøtte hans teori.

Faktisk diskuterer Freuds teori, hvordan spædbørn fortsætter gennem fem faser af psykoseksuel udvikling. Han offentliggjorde sagen i sit geniale værk Analyse af en fobi i en femårig dreng fra 1909.

Navnet “Lille Hans” er et pseudonym for Herbert Graf , søn af musikforfatteren Max Graf. På samme måde var han en familieven af Freud og en tilhænger af hans teorier.

Herbert blev født i 1903 i Wien. Tro det eller ej, der var 70.000 heste i Wien, da drengen udviklede sin fobi. Freud behandlede normalt ikke drengen direkte. Hans far gjorde det gennem en række breve med Freud. I dem detaljerede han sin søns adfærd og citerede deres samtaler. Kun ved en lejlighed havde Freud en terapisession personligt med drengen.

En kort biografi om Sigmund Freud

Sigmund Freud var en østrigsk  neurolog bedst kendt for at udvikle psykoanalytiske teorier og teknikker. Han var en fysiolog fra det 20. århundrede, læge, psykolog og indflydelsesrig tænker.

Verden betragter ham nu som psykoanalysens fader, som er en metode, hvorigennem en analytiker pakker ubevidste konflikter ud. Men analytikeren baserer konflikterne på klientens frie associationer, drømme og fantasier.

Freud blev født i den østrigske by Freiberg, nu Tjekkiet, den 6. maj 1856. Da han var fire år gammel, flyttede hans familie til Wien. På samme måde var hans teorier om børns seksualitet, libido og egoet de mest indflydelsesrige begreber.

I samarbejde med Joseph Breuer uddybede han teorien om, at sindet er et komplekst energisystem. For eksempel den strukturelle undersøgelse af, hvad der er den korrekte provins for psykologi. Som det sidste foreslog Freud en tredelt redegørelse for sindets struktur som en del af en radikalt ny konceptuel og terapeutisk referenceramme.

Dette blev gjort for at forstå menneskelig psykologisk udvikling og behandling af unormale mentale tilstande. Det var på trods af de mange manifestationer af psykoanalysen, som den eksisterer i dag. Vi kan spore næsten alle grundlæggende henseender direkte tilbage til Freuds originale værk.

Traumatisk begivenhed for Lille Hans

Da han var fire år, påvirkede en traumatisk ulykke lille Hans’ liv. Desværre faldt en hest med en tungt lastet vogn sammen på gaden. Efter begivenheden bemærkede drengens forældre, at han var begyndt at udvikle en frygt for heste, især dem, der bærer en last eller med sort omkring øjnene.

Derfor mente Freud, at fobien var forbundet med synet af dyrenes store kønsorganer. Og en frygt for heste førte til, at drengen undgik at forlade sit hjem, hvis han stødte på dyrene.

I Grafs breve til Freud beskrev han sin bekymring i forbindelse med de mandlige kønsorganer. Hans kone truede drengen med at ringe til en læge for at kastrere ham, hvis han ikke stoppede.

For det andet fortalte Max Freud om talrige samtaler, han havde haft med sin søn. Disse var meget betydningsfulde for sagen. På et tidspunkt beskrev lille Hans to giraffer, der kom ind i rummet, som han var i.

Han forestillede sig, at en af girafferne kollapese og blev ført væk fra den anden giraf, som råbte til ham. På samme måde var søskendejalousi et problem for drengen.

Da han var tre år gammel, fødte hans mor en lillesøster. Så hans mors opmærksomhed var nu på det nyfødte barn og ikke på drengen. Selvfølgelig følte drengen sig misundelig på hende. Han ønskede virkelig, at hans søster skulle drukne i badet. Faktisk frygtede drengen også, at sådan en ulykke skulle ske for ham.

Hans søsters fødsel fik Lille Hans til at sætte spørgsmålstegn ved fødsler. Men da forældrene ikke var villige til at forklare dette for deres søn, fortalte de ham en historie. For eksempel en traditionel historie om storken, der leverer nyfødte babyer.

Freuds stadier af psykoseksuel udvikling

Da Max Graf søgte Freuds hjælp, havde han allerede etableret sin teori om psykoseksuel udvikling. Med andre ord mente Freud, at  spædbørn oplever fem stadier, hvor den primære erogene zone ændres. For at opsummere er de fem faser:

• Oral fase. For det første er denne fase fra fødslen til omkring et års alderen. I løbet af denne fase dækkes behovet for mad gennem orale midler. Freud sagde, at oral stimulering kunne føre til en oral fiksering senere i livet.
• Anal fase. Tiden mellem et og tre år. I denne fase af psykoseksuel udvikling fokuserer libido på anus. Toiletbrug bringer fokus på tilfredsstillelsen ved afføring.
• Fallisk fase. Fra tre til seks år medfører et barns selvbevidsthed interesse for kønsorganerne. Med andre ord er kønsorganerne den største erogene zone i denne fase. Fasens vigtigste aspekt er Ødipus- eller Elektra-komplekset, som blev afvist af mange.
• Latent fase. Denne er fase strækker sig fra seks år til puberteten. Her er libido i dvale, og der sker ingen yderligere psykoseksuel udvikling. Ifølge Freud undertrykker børn og teenagere de fleste seksuelle impulser i denne fase.
• Genital fase. Denne fase er fra puberteten til voksenalderen. Det er en tid med teenagers seksuelle eksperimenter. Ligeledes er dens succesfulde løsning ved at slå sig ned i et kærligt forhold til en anden person i vores 20’ere.

Ødipus-kompleks

Hans søsters fødsel og ulige adfærd beskrevet af Max Graf fandt sted i lille Hans’ falliske fase. Ifølge Freuds teori var hans optagethed af mandlige kønsorganer i denne alder normal. Derfor kan vi forstå det ud fra det fokus, de fik i løbet af denne fase. Freud mente også, at drengen viste tegn på et Ødipus-kompleks i den falliske fase.

Med andre ord ærgrede barnet sig over sin far takket være sin mors kærlighed og opmærksomhed. Da han truede med at stjæle kærligheden fra dem, frygtede han, at hans far ville eliminere ham.

For eksempel at kastrere dem, hvilket fører til kastrationsangst. På samme måde fortolkede Freud drengens fantasi, der involverede de to giraffer, symbolsk. Da hans far var væk i perioder, sov drengen i forældrenes seng.

Vigtigst af alt så Freud den kollapsede giraf som repræsentant for drengens mor. Han forsøgte at stjæle hende væk fra den anden giraf, der repræsenterede faren. En drengs konvertering blev omtalt som hans far som “bedstefar” understøttede yderligere opfattelsen. Derfor erstattede drengen ham som faderfiguren og fokus på moderens kærlighed.

Vi kan også forstå drengens frygt for heste symbolsk. Ifølge Freud førte dyrenes store kønsorganer til, at han oplevede frygtforskydning. Så i stedet for at frygte sin far frygtede han heste. Det sorte omkring deres øjne mindede lille Hans om sin far. Anna Freud, psykoanalytikerens datter, udgav også et genialt værk om konflikter mellem far og søn.

Anna var også forfatter og psykoanalytiker. Hendes værk fra 1936, Egoet og forsvarsmekanismen, diskuterer far og søn, der konkurrerer om moderens kærlighed. De kan dog løse dette via forsvarsmekanismens proces “identifikation med aggressoren”.

I denne proces mener barnet, at de kan blidgøre faderen. For eksempel vil vedtagelse af hans adfærd i håb om en lighed mellem de to reducere enhver potentiel konflikt.

Lille Hans: Fra problemfyldt barn til operachef

For det første bemærkede Freud og Graf, hvordan lille Hans’ frygt for heste faldt med hans beskrivelse af en fantasi. For eksempel foreslog fantasien, at hans kastreringsangst blev løst og hans accept af et Ødipus-kompleks, med hans indrømmelse i en anden fantasi.

Med andre ord ville han gerne erstatte sin far og få børn med sin mor. Klienten besøgte Freud, da han var nitten.

Vigtigst af alt beskrev Freud ham som sund, hvilket tyder på den langsigtede løsning af hans frygt. Herbert Graf ville få en succesfuld karriere som operachef.

Desværre døde han i Genève i 1973. Mange kritiserede imidlertid Freuds fortolkning af sagen og hans brug af drengens oplevelser til at understøtte hans teorier. For eksempel af psykologer for nylig.

Jerome Wakefield anvendte John Bowlbys tilknytningsteori til Lille Hans’ giraffantasi. Han foreslog, at det var symbolsk for hans forældre. Men også konkurrencen mellem ham og hans lillesøster om deres mors opmærksomhed.

Folk sætter også spørgsmålstegn ved den proces, hvormed Freud opnåede beviser til støtte for hans idéer. Faktisk baserer de det på breve fra en person, som Freud troede på, at drengen frygtede, og rejste spørgsmål om sagens succes.

For at opsummere det er den spændende sag om Lille Hans åben for kritik. Det viser imidlertid også, at Freud tænkte ekstremt omhyggeligt på børns følelsesmæssige verdener. Er Freuds tilfælde et eksempel på dårlig psykologi eller havde Freud fat i noget?