Frygt for heste eller hippofobi

Selvom heste ikke omgiver os på en daglig basis, er der nogle folk, der har en ekstrem frygt for dem. Equinofobi, også kaldet hippofobi, er navnet på frygten for heste. Det kan behandles med kognitiv adfærdsterapi. 
Frygt for heste eller hippofobi
María Vélez

Skrevet og kontrolleret af psykolog María Vélez.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Frygt er en naturlig reaktion, der evolutionært har reddet os fra visse farer. Af den årsag er det almindeligt for mennesker at have respekt (nogle gange overdrevent) for visse dyr. Denne respekt kan også forvandles til frygt ved nogle lejligheder. I denne artikel vil vi kigge nærmere på hippofobi eller frygt for heste.

Frygt for heste virker ikke til at være særlig almindeligt, men nogle folk føler en intens frygt for disse skabninger, hvilket endda kan ende med angstanfald. I tilfældet med heste taler vi om equinofobi.

Mange folk anser disse dyr for at være smukke og et symbol på styrke. Men de omgiver os som regel ikke i det daglige liv. Denne mangel på kendskab og viden om dem kan generere en intens frygt hos nogle folk. Fobier er dog irrationel frygt, der ikke er relateret til en reel trussel.

Pige, der aer en hest

De symptomer, det forårsager, hvis man har en frygt for heste

Som med enhver fobi kan frygten for heste skabe angst. De mest almindelige symptomer er sved, rysten, hovedpine, kvalme, svimmelhed, takykardi, hyperventilering og endda opkast. 

Personer, der anses for at være hippofobiske, skal have oplevet disse symptomer foruden en overdreven frygt i mindst seks måneder.

Symptomerne opstår som regel, når de ser disse dyr eller befinder sig i nærheden af dem. Ikke desto mindre kan de også opstå, når de blot tænker på dem. 

Med andre ord kan folk, der har en intens frygt for heste, blive utrolig påvirkede blot ved at kigge på et billede af en hest. Det kan endda udløse en reaktion, hvis de blot hører en historie om nogen, der på en eller anden måde har en relation til heste. Frygten vil variere afhængigt af personen og den pågældende stimulus.

Da vi som regel ikke støder på disse dyr i vores daglige liv, vil denne fobi ofte ikke påvirke dem, der lider af det, særlig meget. Disse folk vil dog forsøge at undgå alle omstændigheder, hvor de kan risikere at se en hest.

For eksempel kan denne frygt sprede sig til andre omgivelser. Det blotte faktum at se en figur af en hest på en karrusel kan betyde, at de aldrig vil tage i en forlystelsespark eller i tivoli.

Oprindelsen

Som regel udvikler fobier sig på baggrund af en traumatisk oplevelse, der er relateret til objektet, der frygtes. I dette tilfælde kan det for eksempel være på baggrund af et fald, eller at man er kommet til skade på grund af en hest.

Folk behøver ikke nødvendigvis at have oplevet traumet personligt. Frygten kan opstå på baggrund af en historie om en ulykke eller ved at have observeret det på afstand.

Som med andre fobier kan folk arve frygten for heste. Det betyder, at folk kan lide af denne fobi, fordi de har lært fra deres mor eller far, at heste udgør en fare. Fra en ung alder vil de derfor udvikle en undgående adfærd og sammenkoble heste med fare.

Nogle gange opstår fobier også på baggrund af tidligere angstproblemer eller lidelser. Disse kan generalisere frygten og følesen af fare til andre ikke relaterede stimuli. En anden hypotese er – i fylogenetisk forbindelse – at frygten for visse dyr er nedarvet på grund af vores overlevelse. Selvom mange folk ikke opfatter det på den måde.

Tre heste ved siden af hinanden

Sådan kan man behandle frygt for heste

Som med mange andre fobier er der tre handlinger, der som regel skal implementeres, når man forsøger at behandle det. Disse tre er kognitiv restrukturering, systematisk desensibilisering og afslapningsteknikker. 

Det første mål er at skabe overbevisninger om heste på en mere adaptiv og realistisk måde.

Systematisk desensibilisering fokuserer på at eksponere folk for stimuli for fobien lidt efter lidt. Først og fremmest vil terapeuten lave en liste sammen med klienten over alle de mulige hesterelaterede begivenheder eller situationer, der skræmmer dem. Dernæst vil de sætte dem i orden i henhold til graden af angst, de forårsager.

Når de har gjort dette, vil de inkludere afslapningsteknikker i terapien. Folk vil dernæst gradvist blive eksponeret for stimuli i henhold til graden af angst og den emotionelle intensitet hos dem.

Hvis den sidste ting på listen (hvis den går fra mest til mindst traumatisk) er at tænke på en stald fyldt med heste, så vil terapeuten arbejde med denne tanke, mens han eller hun på samme tid vil lave afslapningsteknikker for at reducere angsten.

Når klienterne er kommet sig over frygten for denne tanke, og denne tanke ikke længere påvirker dem, så vil terapeuten gå videre til den næste på listen osv.

En effektiv teknik

Denne teknik er meget effektiv, da den er baseret på elementer, som klienterne selv har valgt. I afslutningen af behandlingen bør folk være i stand til at nærme sig en hest, røre den og endda ride på den.

Uafhængigt af situationen eller tilfældet anbefaler vi, at du henvender dig til en professionel psykolog for at overkomme frygten for heste eller andre dyr. Behandlingen vil ikke blot formindske frygten markant eller endda eliminere den, den vil også bidrage med ressourcer til at konfrontere andre eventuelle fobier.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Anthony, M.M., Craske, M.G. & Barlow, D.H. (1995). Mastery of your specific phobia. Albany, New York: Graywind Publications

  • Barlow, D.H.; Esler, J.L.; Vitali, A.E. (1998). Psychosocial treatments for panic disorders, phobias, and generalized anxiety disorder. En P.E. Nathan & Gorman (Eds.), A guide to treatments that work (pp. 288-318). Oxford: Oxford University Press.

  • Sosa, C.D. & Capafons, J.C. (1995). Fobia específica. En V. Caballo, G. Buela-Casal & J.A. Carboles (dirs.), Manual de psicopatología y tras – tornos psiquiátricos (pp. 257-284). Madrid: Siglo XXI


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.