Solomon Asch: En af pionererne i socialpsykologi
Mange eksperter anser Solomon Asch for at være en af pionererne indenfor socialpsykologi. I denne artikel vil vi fortælle om hans liv og hvad han bidrog med.
Han blev født i Warszawa i Polen i 1907. Da han var 13, flyttede hans familie til New York. Der færdiggjorde Salomon Asch sine studier og fik en doktorgrad i 1932.
Som tiden gik, fik han anerkendelse for sine originale eksperimenter indenfor socialpsykologi. I særdeleshed forsøgte han at demonstrere den indflydelse, andre kan have på en persons adfærd.
Imens han studerede ved Colombia University, var Solomon Asch en af Max Wertheimers studerende. Denne gestaltpsykolog gjorde virkelig et indtryk på ham. Især hjalp han ham med at finde interesse for fænomenet med perception, tanker og association.
“De fleste sociale handlinger er nødt til at blive forstået i deres omgivelser og mister mening, hvis de bliver isolerede. Ingen fejltagelse i sin tænkning over sociale handlinger er større, end hvis man misser at se deres sted og funktion.”
-Solomon Asch-
Solomon Asch og hans intellektuelle udvikling
Asch arbejdede som en professor i psykologi ved Swarthmore College i 19 år. I den tid ved institutionen knyttede han et stærkt bånd til Wolfgang Kohler, som han altid beundrede.
I særdeleshed begyndte han at fatte interesse for forskning. Desuden tjente det som grundlaget for hans eksperimenter. Asch blev meget berømt takket være sine eksperimenter og hans bog fra 1952 Social Psychology.
Han revolutionerede forskningen af det menneskelige sind. På samme tid arbejdede han også ved Massachusetts Institute of Tcchnology (MIT) og ved University of Pennsylvania. Ydermere var han også kortvarigt ved Harvard University, hvor han ledede Ph.D. tesen for den berømte og kontroversielle Stanley Milgram.
Asch’s eksperimenter om konformitet
I 1951 udførte Solomon Asch en række eksperimenter, der er kendt som Asch’s eksperimenter om konformitet. Deres hovedformål var især at bevise, at folk giver efter for en gruppe.
En af hans eksperimenter bestod i at danne grupper af 7-9 studerende. Alle i gruppen undtagen én arbejdede sammen med forskeren. Forskerne viste deres studerende to linjer. Så spurgte de de studerende, hvilken der var den længste linje. Det korrekte svar var ret ligetil.
Men dem, der arbejdede sammen med forskeren, begyndte alle at pege på det forkerte svar. Det satte et enormt pres på den, der ikke var medsammensvoren. De gik derfor med på det, gruppen fortalte dem, var det korrekte, hvilket var imod al logik.
Solomon Asch viste, at mange af personerne i eksperimentet endte med at følge flertallet i gruppen, også selvom de åbenlyst tog fejl. Dette fik Asch til at tænke på, om forsøgspersonerne, som gav efter for gruppepresset, gjorde sådan, fordi de var virkelig overbeviste om deres svar.
Svaret på dette spørgsmål var nej. Han opdagede, at antallet af folk, der fulgte flertallets afgørelse, faldt afgørende, hvis de fik lov til at afgive deres svar i enrum. Det viste, at personen handlede efter sin samvittighed og ikke efter sin viden.
Andre aspekter ved Asch’s eksperimenter om konformitet
Som bidrag til dette forsøg introducerede Solomon Asch nogle variationer. En af dem, som han introducerede, var, at en forsøgsperson (også en medsammensvoren) skulle bryde flertallets enighed.
Asch fandt ud af, at hvis der var én person, der var uenig med flertallet, så ville antallet af personer i eksperimentet, der fulgte flertallets fejlagtige svar, svinde.
Asch’s eksperimenter fik dog også kritik, men de viste et anderledes og originalt perspektiv på, hvordan en gruppe kan øve indflydelse og påvirke os. Faktisk er der mange, der anser ham for at være en af de vigtigste i psykologiens historie.
