Søren Kierkegaard: Biografi af eksistentialismens fader

juli 15, 2019
Søren Kierkegaard blev født i København i 1813 i en velhavende familie.

Værkerne af Søren Kierkegaard er baseret på to basale dimensioner, der definerede essensen af hans liv: Kærlighed og tro.

Det siges, at Søren Kierkegaard elskede Regine Olsen, indtil hans sidste dag. Hans formål med livet var dog at dedikere hele sin krop og sjæl til at studere filosofi og den kristne tro.

Den danske teolog og filosof var nødt til at gennemleve smerten, ved ikke at kunne være sammen med sin elskede. Men, takket være dette, var han i stand til at opbygge sin bemærkelsesværdige arv.

Kierkegaards arbejde er hovedsageligt baseret på tro. Ifølge ham, er det kun muligt at opnå frelse og balance, i tider med fortvivlelse, gennem tro. Dette perspektiv var en reaktion på Hegels idealisme. Faktisk, var det, der definerede denne berømte, danske filosof, hans kritik af de religiøse institutioner, der, ifølge ham, var hykleriske.

Den idealisme, der formede hele hans liv, er ret tydelig i hans bøger Fear and Trembling, Philosophical Fragments og Diary of a Seducer. Kærlighed, lidelse og umulig passion, op imod behovet for at dedikere ham selv til teologi, karakteriserede den hårde rejse hos en af de mest relevante og interessante figurer i filosofien.

Mens den danske kirke påstod, at der var en rationel gud, der belønnede gode handlinger, var Kierkegaards gud ligeglad med hengivenhed. I stedet var det frygten, der betød noget. Kierkegaards filosofi skabte grundlaget for det 20. århundredes eksistentialisme. 

Han definerede menneskelig subjektivitet og inspirerede også andre store tænkere, såsom Jean-Paul Sartre, Friedrich Nietzsche og Albert Camus.

“Det er bedre at blive fortabt i passionen end at miste passionen.”

-Søren Kierkegaard-

portræt af Søren Kierkegaard

Biografi af Søren Kierkegaard

Søren Kierkegaard blev født i København i 1813 i en velhavende familie. Hans far var Michael Pedersen Kierkegaard, en meget religiøs uld-grossist med et konservativt syn på livet.

Hans mor var Anne Sorensdatter Lund Kierkegaard, en ung tjener, som hans far gjorde gravid. Det faktum fik ham til at føle, at han var produktet af en syndfuld handling.

Unge Søren gik på skolen af borgerlig dyd og studerede derefter teologi på Købehavns Universitet. Det er dog værd at bemærke, at han hovedsageligt var interesseret i filosofi og litteratur.

Et meget signifikant øjeblik i hans ungdom var, da han mødte 15 år gamle Regine Olsen, som han blev forlovet med, efter at have afsluttet sine studier. Men, før hans far døde i 1838, fik faren Søren til at love, at han ville blive en pastor, og at han ville dedikere sit liv til gud og studier.

Vægten af dette løfte blev ankeret, der uundgåeligt ødelagde hans kærlighedsliv. Han afbrød forlovelsen med Regine, og flyttede derefter til Berlin.

De næste ti år var de mest produktive år i hans liv.

Kærlighed, skyld og lidelse

I 1843, udgav han seks af sine værker. Et af dem var Fear and Trembling, hvor han i detaljer beskriver et emne, som han ville fortsætte med at tale om i sine andre værker: Hans kærlighed til Regine. I dette specifikke værk, udforsker han skyld, smerte og hengivenhed til sin religion.

Det samme år, vendte han tilbage til København, hvor han fandt ud af, at Regine lige var blevet gift med Frederik Schlegel. Olsens ægteskab ødelagde enhver mulighed for en chance til. 

maleri af mand, der kigger på havet

Nogle af hans mest bemærkelsesværdige bøger er Philosophical Fragments, The Concept of Anxiety og Stages on Life’s Way, som fortæller om de tanker og realiteter, en person oplever, når man står over for modgang.

Søren Kierkegaard og hans bror, Peter, blev langsomt de eneste overlevende i en familie gennemhullet af tragedier. Deres far mindede dem altid om, at de var forbandet, at skyggen af synd altid var over dem, og at de ville dø unge. Ironisk nok, blev denne “profeti” sand: Kierkegaard døde i en alder af 42.

Årsagen til hans død var aldrig helt klar. Han led af en form for funktionsnedsættelse og fra mange andre helbredsproblemer.

Men, dette afholdte ham ikke fra at efterlade os sin exceptionelle litterære og filosofiske arv. Og, en anden interessant detalje, om hans sidste dage, viser os den dybe kærlighed, han følte for Regine, da han inkluderede hende i sit testamente. 

Søren Kierkegaards arv

William James kunne ofte godt lide at citere Søren Kierkegaard: “Livet kan kun forstås baglæns; men det skal leves forlæns.”. Han var den danske filosof og teolog af subjektivitet.

Han lærte verden, at det, at leve, betyder at vide, hvordan man tager de rette valg. Ved hver beslutning, vi tager, former vi vores eksistens, for at definere, hvem vi er, og hvad vi vil efterlade os.

Kierkegaard arbejdede også hårdt for at få folk til at forstå følelsen af angst og lidelse. Alt dette er en del af livet, og den eneste måde at lindre smerten på, ifølge Kierkegaard, er gennem tro. 

kuglepen og brev

Pseudonymer og eksistentialisme

Søren Kierkegaard udgav de fleste af sine værker under forskellige pseudonymer, såsom Victor Eremita, Johannes de Silentio, Anti-Climacus, Hilarius Bookbinder eller Vigilius Haufniensis. Han brugte disse pseudonymer med et meget konkret mål: Til at repræsentere forskellige former for tænkning. 

Denne strategi definerede det, han kaldte “indirekte kommunikation”. Ved at bruge pseudonymer, var han i stand til at udforske andre synspunkter. På samme tid, var en af Kierkegaards formål at lære en måde at leve livet på, så han etablerede tre sfærer af eksistens: 

  • Først og fremmest, er der en æstetisk sfære, en måde at leve på, der er baseret på nydelse, hedonisme og nihilisme.
  • Den etiske sfære er, når individet er i stand til at være ansvarlig for sig selv. I denne sfære, skal man være i stand til at adskille godt fra ondt og reagere i henhold til dette.
  • Den religiøse sfære var den højeste i Kierkegaards hierarki. I denne, skaber mennesker et personligt forhold med gud, hvor igennem de kan opnå de mest noble mål.

Søren Kierkegaard: Filosoffen af angst, filosoffen af ironi

Figurer, såsom Albert Camus, definerede Søren Kierkegaard som filosoffen af ironi. Kierkegaard forsvarede tro fremfor alt, men han kritiserede altid den danske kirke. Selvom han afviste sit livs kærlighed, stoppede han aldrig med at elske hende, og hun var musen for de fleste af hans værker.

Ligeledes, understregede han altid behovet for at kultivere en religiøs sjæl, men han var selv fanget i en æstetisk-etisk sfære.

Et andet aspekt, der definerede hans tanker, var konceptet, der senere ville give inspiration til arbejdet af andre store forfattere, såsom Kafka, Unamuno eller filosof, Ludwig Wittgenstein. Vi taler om angst – følelsen, der aldrig forsvinder.

Dette skyldes, at det også hjælper os med at være opmærksomme på, at der er flere muligheder i livet, og at vi er frie til at hoppe ned i hullet eller tage et skridt tilbage og søge andre muligheder. Der er altid et alternativ til lidelse, men lidelse i sig selv hjælper os med at vokse. 

    • Garff, Joakim (2007) Søren Kierkegaard: A Biography.  Princeton University Press