Søndagsskræk: Hvorfor du bekymrer dig så meget søndag aften

Vi kender alle til de følelser af uro, der opstår søndag eftermiddag ved udsigten til endnu en arbejdsuge. Nogle gange er ubehaget mildt, men andre gange kan det være så intenst, at det ødelægger weekenden.

De kalder det for søndagsskræk eller søndagsblues, og de har endda været skyld i hjerteanfald ved mere end én lejlighed. Faktisk har stress- og angstniveauet en tendens til at stige mere end normalt søndag aften, hvilket udgør en åbenlys sundhedsrisiko. Det ser ud til, at så snart man lægger hovedet på puden, begynder man at bekymre sig om den kommende uge, nogle gange i ekstrem grad.

Selv om populærkulturen fortæller os om den klassiske kedsomhed søndag eftermiddag, er virkeligheden en helt anden. Weekenden er forbi på et øjeblik, og før man ved af det, er det mandag igen. At vende tilbage til rutinen er nogle gange skræmmende og bringer dig tilbage til en virkelighed fuld af overvældende usikkerhed, pres og forpligtelser.

En undersøgelse foretaget af The Sleep Judge (en organisation, der hjælper folk med at få en god nats søvn) viste, at næsten 80 procent af befolkningen oplever en stigning i angst om søndagen. Dette ubehag viser sig kun mildt om morgenen, men efterhånden som dagen skrider frem, øges kortisol- og adrenalinniveauerne i kroppen.

Virkningerne er ikke gode. Lad os se nærmere på en virkelighed, som langt fra normaliseres, men som du bør vide, hvordan du skal håndtere.

Job med et højt stressniveau er årsag til søndagsskræk.

Når arbejdet (eller manglen på arbejde) gør dig syg

Angst, stress, ubehag. Vi kan definere den negative tilstand, der går forud for ugens begyndelse, på mange måder. Men i alle tilfælde er der den samme underliggende oprindelse. Det er en reaktion på en opfattet trussel. Selv om det er sandt, at langt de fleste af os formår at se søndagsskræk i øjnene og håndtere den, er det for mange mennesker en lammende oplevelse.

Vi ved f.eks., at den yngre befolkning oplever mere angst i weekendens sidste par timer. Faktisk beskriver både millennials og Gen Z en overvældende følelse af pres. Men selv om bekymringerne er mere intense søndag aften, bør vi ikke antage, at årsagen kun er arbejdsrelateret. Der kan være flere variabler.

Oprindelsen til søndagsskræk

Den mest almindelige faktor er arbejdsstress. Præstationspresset, behovet for at nå bestemte mål, dårlige arbejdsforhold og endog chikane eller mobning præger denne tilbagevendende angst.

• Arbejdsløshed, både midlertidig og kronisk, forårsager et højere niveau af angst om søndagen. Det skyldes, at det er det tidspunkt på ugen, hvor vi normalt forbereder os på at vende tilbage til arbejdsrutinen. Når dette ikke sker, da der ikke er noget job at tage til, er det psykiske ubehag mere udtalt.
• Mandag er den dag, hvor de studerende vender tilbage til undervisningen. Denne del af befolkningen oplever også en bemærkelsesværdig belastning af pres, selvkrav, angst for undervisning, eksamener osv.
• Mange mennesker beskæftiger sig med vanskelighederne ved at kombinere familieliv og arbejdsliv. Tanken om at se, hvordan weekenden er forsvundet og dermed muligheden for at tilbringe mere tid med deres børn eller partner skaber stress.

Hvilke symptomer er der tale om?

Søndagsskræk giver anledning til en lang række symptomer, som kan være forskellige fra person til person. Der er dog nogle fælles elementer, der kendetegner denne form for angst.

• En følelse af rastløshed og det at være ude af stand til at tænke på at vende tilbage til arbejdet, undervisningen eller de opgaver, der endnu ikke er afsluttet.
• Rumsterende og katastrofale tanker.
• Takykardi.
• Træthed.
• Svært ved at falde i søvn.
• Dårligt humør.
• Ikke at kunne koncentrere sig om noget eller nyde fritiden.
• Tab af appetit eller overspisning.
• Når bekymringerne er mest intense, opstår fordøjelsesproblemer søndag aften.
• Hovedpine.

Udførelse af kunstneriske opgaver samt hvile eller socialt samvær kan afhjælpe søndagsangst.

Hvad kan man gøre, hvis man oplever søndagsskræk?

I 1991 offentliggjorde The New York Times en artikel om søndags-“blues”. De diskuterede aspekter som jobusikkerhed samt andre udløsende faktorer for dette fænomen, såsom ændringer i den biologiske rytme og endog skuffelse over ens egen livsstil.

Selv om det er sandt, at mandagsangst er et kollektivt fænomen, må vi tage fat på de elementer, der orkestrerer dette psykologiske ubehag. Vi bør ikke normalisere idéen om, at søndag aften/mandag morgen er “dårlig”. Vi skal forsøge at få idéen om ugens begyndelse som en trussel til at forsvinde. Sådan gør vi det.

1. Lyt til budskabet: Er der noget, du kan ændre?

Stress og angst er ikke andet end naturlige mekanismer, der advarer dig om en risiko, som måske eller måske ikke er en reel trussel. Hvad hvis du lytter til budskabet? Hvad hvis du ser det, der forårsager dit ubehag, i øjnene, så det holder op med at gøre det?

Ja, måske skulle du faktisk forsøge at løse de aspekter, der vedrører arbejde, studier eller dit privatliv, så din angst om mandag får en ende.

2. Omskriv dine søndage: De skal være dage med ro og balance

Hvis dine bekymringer er mere intense søndag aften, er det på tide at sætte en anden “mental film” på. En, der er blottet for frygt og bekymringer.

Du skal sænke bekymringslyden og øge lyden af ro og tillid. Du skal holde op med at være katastrofal og blive mere fornuftig, logisk og håbefuld. Når alt kommer til alt, er det meget sandsynligt, at intet af det, du forestiller dig, vil virkelig ske.

Derfor skal du prøve at planlægge dine søndage lidt bedre:

• Socialisér og hæng ud med venner eller familie.
• Gå en tur og kom i kontakt med naturen.
• Tag en lur og brug tid på kunstneriske opgaver. Forskning udført af University of Applied Sciences, Leiden, (Holland) taler om fordelene ved kunst til at reducere angst og stress.

3. Planlæg din mandag, så den bliver sjovere, for at bekæmpe søndagsskræk

Søndagsskræk vil forsvinde, hvis mandagene er rarere og mere spændende. Faktisk er små ændringer, der bryder stive rutiner, ofte vigtige og kan vise sig at være katartiske. Prøv derfor at overføre visse aktiviteter, der motiverer dig og gør dig glad, til denne første dag i ugen.

Vi ved alle, at bekymringerne bliver mere intense søndag aften. Det er det tidspunkt på ugen, hvor dit sind bliver temmelig meditativt, og du reflekterer over dit liv, mens mandagen kommer tættere på med sit pres og sine krav. Prøv at undgå at falde ned i dette tomrum, i det sorte hul, der fortærer din ånd og endda dine følelser af håb.

Der er altid ændringer, du kan foretage for at ændre din opfattelse. Begynd med den mindste og se, hvad der sker. Ændr din mentalitet, se dine søndagsproblemer i øjnene, og se, hvordan tingene begynder at blive bedre.