Socialarbejderen i kriminalforsorgen

Selvom det er en alvorlig udfordring at fremme arbejde i fængsler, er det af afgørende betydning for systemets succes at give folk værdier, færdigheder og styrker, der giver dem mulighed for at møde livet i frihed, i samfundet og på en integreret måde.

Socialarbejderen i kriminalforsorgen er en nøglefigur, idet de er der for at opnå de mål, der er angivet i forfatningen. Selvom du måske ikke ved det, er fængslingsantallet i USA det højeste i verden på 716 pr. 100.000 mennesker.

Endvidere er antallet af indsatte nu tæt på 2.298.300. Under hensyntagen til forfatningen skal frihedsstraffe og sikkerhedsforanstaltninger være orienteret mod social reintegration.

Mercedes Gallizo, en spansk politiker, sagde, at ”Samfundet ved, at fængsler ikke kun kan være områder til udelukkelse. Derfor bør fængselssystemet som basis have en reintegrationsorientering og respekt for de frihedsberøvede personers rettigheder. Uden at benægte den skræmmende virkning af frihedsberøvelse opnås rehabilitering, når ud over at indespærre aggressorer, disse modtager den slags uddannelse, der vil berige dem med færdigheder. Dette er, så de igen kan integreres i samfundet i fremtiden og overleve uden at ty til kriminalitet”.

Derudover sagde hun, at ”tiden er inde for det moderne samfund til at overvinde tanken om, at fængsler er den uundgåelige skæbne, som alle mennesker, der bryder kriminelle regler. Det er bare ikke rimeligt.”

Selvom vi lever i en kompliceret tid, når det gælder, hvordan retssystemet fungerer, er det nødvendigt at huske på, at så længe der ikke sker ændringer, skal vi overholde den nuværende straffelov. Derfor skal vi også overholde den universelle erklæring om menneskerettigheder, selvom straffen er fængsel.

Socialarbejderen i kriminalforsorgen har mål og vejledende principper

I modsætning til hvad der tidligere blev troet, skulle hovedmålet med at fratage nogen deres frihed være at rehabilitere dem og forberede dem på et fremtidigt liv i frihed. De skal lære de sociale normer og lovgivningsmandatet gennem ethvert uddannelsesmæssigt, teknisk og professionelt middel.

For at nå målene bør de ansvarlige tage disse principper i betragtning:

• Individualisering.
• Erhvervelsen af en uddannelse.
• Fængselsbehandling.
• Opfyldelsen af ​​en dom, hvor fangen har sociale rødder.
• Kommunikation med omverdenen og udgangstilladelser.

Socialarbejderen i kriminalforsorgen: Rollen i fængselsinstitutioner

Denne disciplin er noget nyt inden for det strafferetlige område. Socialarbejderen er en professionel, der fungerer som en forbindelse mellem kriminalforsorgen og omverdenen. Frem for alt kæmper de for at forhindre rodløshed for en frihedsberøvet person, ved at fungere som en ”formidler” mellem dem og deres nærliggende sociale og familiemiljø.

De er en del af behandlingsrådet

Dette team består også af andre fagfolk såsom:

• Vicedirektør for behandlingstjenester.
• Social indsættelsescentre.
• Den medicinske assisterende direktør eller leder af medicinske tjenester.
• Vicedirektør for det sociale indsættelsescenter.
• En underviser eller koordinator for det sociale indsættelsescenter, der griber ind i forslagene.
• Chefen for tjenester.

Følgende funktioner fra socialarbejderen i fængselsinstitutioner skiller sig ud:

• Udføre evalueringer af arbejdsorlov, studie-, special- og udgangstilladelse
• Udarbejdelse af rapporter til styring af prøvetid, til tildeling af incitamenter gennem det progressive råd for udgangstilladelser og klassificering i perioder af det tekniske progressive system såvel som for alle intramurale aktiviteter.
• Derudover skal alle disse funktioner omfatte besøg i virksomheder, uddannelsescentre og ofre eller pårørende til ofrene. Også til nævnte fangers bopæl, afhængig af typen af ​​procedure der skal udføres.
• De skal også sørge for opfølgning og tilsyn.

Socialarbejderen og dennes rolle i uddannelsen

Mishag med samfundet som helhed kan ikke bestrides, når det kommer til resultaterne af de straffe, der er anlagt af retten. Det er sandt, at noget har fejlet. Sådanne fejl er ganske tydelige i nogle tilfælde. Alligevel er de tilfælde, hvor systemet fejler, altid nyheder.

Lad os fremhæve vigtigheden af ​​disciplinen for social uddannelse i fængsler. Selvom disse centre kan virke ugunstige miljøer for uddannelse, bør systemet byde nye muligheder for deres fanger. Især dem med en proaktiv holdning, der ønsker alternativer til at se fremtiden på en positiv måde.

Det er en kompleks og udfordrende opgave, hvor forskellige positioner konvergerer på en eller anden måde og vender sig mod uddannelse i håb om svar. Dette sker på trods af tendensen til at foretage enhver kriminel handling enten psykologisk, medicinsk eller psykiatrisk.

Dette udelukker den pædagogisk specialiserede intervention, fordi viljen til at ændre en persons liv og relevansen af ​​det uddannelsesmæssige forhold, der vil drive denne ændring, ikke længere overvejes.

Uddannelses- og rekreative handlinger skal sigte mod at øge indsattes opmærksomhed omkring udviklingen af ​​deres liv uden for dette miljø.

De bør også være orienteret om at styrke følelsen af ​​at høre til samfundet og udføre aktiviteter, der søger det fælles gode. Selvfølgelig kan disse opgaver involvere en ændring i perspektivet på brugernes egen virkelighed.

Hvordan kan borgeruddannelse hjælpe?

Social uddannelse kan give alle mulige fordele, såsom:

• Sociale færdigheder.
• Forebyggelse af stofafhængighed.
• Læsefærdighedsprogrammer.
• Sundhedsuddannelse.
• Jobuddannelse og implementering, der letter indsættelse af social arbejdskraft.
• Borgeruddannelse til alle.

I sidste ende, selvom det er en alvorlig udfordring at fremme arbejde i fængsler, er det af afgørende betydning for systemets succes at give folk værdier, færdigheder og styrker, der giver dem mulighed for at møde livet i frihed, i samfundet og på en integreret måde.

Vi må ikke glemme, at succesfuld rehabilitering også kommer resten af ​​befolkningen til gode.