Psykiatrisk medicin til børn og teenagere
Mentale sygdomme er en af de største epidemier i det 21. århundrede. Talrige statistikker viser en bekymrende stigning i brugen af angstdæmpende og antidepressive stoffer. Men endnu mere bekymrende er det, at det er blevet så almindeligt at ordinere psykiatrisk medicin til børn og teenagere.
Ifølge en undersøgelse af WHO steg antallet af børn og unge, som er på psykiatrisk medicin drastisk, mellem 2005 og 2012.
WHO hævder, at omkring 20% af alle børn og teenagere lider af mentale sygdomme eller problemer, og omkring halvdelen af disse viser sig før 14-års alderen. Desværre bliver de ofte ikke opdaget og behandlet. Endnu værre er det, at psykiatriske problemer er en af hovedårsagerne til sygdom og funktionsnedsættelse hos den unge del af befolkningen.
Flere studier har vist, at selvom psykiske problemer har en genetisk faktor, spiller en persons miljø også en vigtig rolle.
Der er mange faktorer, der kan øge risikoen for at komme til at lide af en af dem, især gennem barndommen og ungdommen. Det kan eksempelvis være familieproblemer såsom skilsmisse eller adskillelse, fysiske, mentale eller seksuelle overgreb, stress, misbrug osv.
Man skal huske på, at det er en ømtålelig periode i et menneskes udvikling. Først og fremmest danner du din personlighed gennem barndommen, og denne periode er i nogen grad afgørende for dit voksenliv. Ungdommen er også en vigtig tid, som er kendetegnet ved fysiske, følelsesmæssige og sociale omvæltninger.
Derfor bør man prioritere forebyggelse af, og fokus på, psykiske lidelser. Det er ligeledes vigtigt at vælge de bedste omgivelser til dette formål. Familien er det vigtigste sted, men skolen og samfundet som helhed spiller også en vigtig rolle.
Psykiatrisk medicin til børn og teenagere
Psykiatrisk medicin der skal hjælpe børn og unge, bør altid gå hånd i hånd med psykosocial behandling.
Det er blevet ret almindeligt, at behandle psykiske lidelser med medicin. Engang var terapi den eneste behandling, da den dominerende tanke var, at børnenes problemer skyldtes deres miljø og omgivelser . Der fandtes heller ikke tilstrækkelig med forskning i medicinens sikkerhed og effektivitet for børn og teenagere.
Dette har ændret sig over de senere år. Der findes meget mere forskning på området. Det ses dog stadig ofte, at medicin udskrives til unge mennesker, uden for den rette sammenhæng (såkaldt medlidenheds-brug).
Husk på, at efterhånden som børn og teenagere udvikler sig, er deres farmakokinetiske reaktion ikke ligesom voksnes. Det samme gælder for neurotransmitternes processer, som er yderst vigtige, når man har at gøre med psykoaktive stoffer. Med andre ord, det er risikabelt at drage konklusioner om medicin til børn og teenagere, baseret på studier af voksne.
De mest udbredte typer psykiatrisk medicin, der ordineres til børn og teenagere er:
Antidepressiva:
- Tricykliske: Amitriptylin, amoxapin, desipramin, doxepin, imipramin etc
- Selective Serotonin Reuptake Inhibitors (SSRI): fluoxetin (for eksempel Prozac)
- Norephine Reuptake Inhibitors (NRI): Atomoxetin til behandling af Attention Deficit Hyperactivity Disorder (ADHD).
Antipsykotisk:
- Aripiprazol, asenapin, cariprazin, clozapin etc
- Risperidon (risperdal) til behandling af adfærdsvanskeligheder, der er relateret til autisme.
Benzodiazepiner:
- Alprazolam (Xanax), clobazam, clonazepam, diazepam osv, til behandling af angsttilstande og søvnproblemer.
Psykostimulanter:
- Metylphenidat (Ritalin) til behandling af ADHD.
Fordele og ulemper ved denne type medicin for børn og unge
I 2004 begyndte man fra flere sider at fraråde brug af SSRI til børn og teenagere, da man ikke kunne bevise, at det var effektivt, og det øgede risikoen for selvmordstanker. Dertil tilføjes, at ikke et eneste SSRI-middel er blevet godkendt som antidepressiv til den aldersgruppe.
Et hold af forskere beskrev i år 2016 en interessant undersøgelse i tidsskriftet The Lancet, om brugen af antidepressiva hos børn og unge. De lavede en systematisk gennemgang og meta-analyse af alle de essays, der var blevet trykt om dette emne.
De kunne sammenligne effektiviteten af 14 antidepressiva til behandling af svære depressioner, blandt unge mennesker mellem 9 og 18.
Resultaterne var chokerende. Kun fluoxetin viste sig mere effektiv end placebo-tabletter. Blandt ingen af de øvrige midler, kunne fordelene opveje risikoen. I andre undersøgelse blev nogle af disse stoffer, for eksempel venlafaxin, sat i forbindelse med højere risiko for selvmord blandt teenagere.
Selvom disse resultater bør få alarmklokkerne til at ringe, skal det ikke ses som den endegyldige sandhed. Der skal foretages yderligere forskning, og derfor bør ingen behandlinger standses. Hvert tilfælde er individuelt.
Det vigtigste er altid at følge lægens anvisninger, da lægen kan foretage en analyse af risiko i forhold til ulemper. Dette sker ved hver mulig behandling af patienterne.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Sánchez Mascaraque P. y Hervías Higueras P. (2019). Psicofarmacología en niños y adolescentes. AEPap (ed.). Congreso de Actualización Pediatría 2019. Madrid: Lúa Ediciones 3.0. 121-129.
- Acosta-Hernández, M. E., Mancilla-Percino, T., Correa-Basurto, J., Saavedra-Vélez, M., Ramos-Morales, F. R., Cruz-Sánchez, J. S., & Duran-Niconoff, S. (2011). Depresión en la infancia y adolescencia: enfermedad de nuestro tiempo. Archivos de neurociencias, 16(3), 156-161.
- Mollejo Aparicio, E. (2005). Psicofármacos en niños y adolescentes: revisión y situación actual. Revista de la Asociación Española de Neuropsiquiatría, (95), 141-150.
- Cipriani, A., Zhou, X., Del Giovane, C., Hetrick, S. E., Qin, B., Whittington, C., … & Cuijpers, P. (2016). Comparative efficacy and tolerability of antidepressants for major depressive disorder in children and adolescents: a network meta-analysis. The Lancet, 388(10047), 881-890.