Social intervention i uddannelsesmæssige sammenhænge
Nogle gange har elever brug for en tredje part for at kunne løse bestemte problemer. Det er derfor, social intervention i uddannelsesmæssige sammenhænge kan være meget vigtigt.
At gå i skole kan være meget udfordrende for eleverne samt for deres forældre eller værger. De vil måske opleve mobning, dårlige karakterer, fravær, problematiske situationer derhjeme, indlæringsvanskeligheder osv.
Årene, du tilbringer i skole, har en indvirkning på resten af dit liv. Denne del af dit liv former ofte din personlighed på en kraftfuld måde. Du vil måske endda sige, at du lærer at finde din plads i samfundet der. I disse år tilbringer du meget tid sammen med dine jævnaldrende.
Selvom hver elevs omstændigheder kan være forskellige, bliver uddannelsesinstitutionen nødt til at gøre sin del, så eleverne, hvad end deres sociale eller kulturelle baggrund må være, kan skabe en positiv selvopfattelse.
Skoler bør også hjælpe dem med at inkorporere dem selv i skolens daglige sociale liv. Det er også vigtigt for dem at være i stand til at drage nytte af de uddannelsesmæssige muligheder, der er tilgængelige for dem (Fernández og Fernández, 2011).
Det er vigtigt at gentage, at uddannelsesmæssige processer involverer at få den studerende ind i en situation, som tillader deres frie og harmoniske udvikling.
Rosell (1998) udmelder, at denne proces bør blive anset som en helhed. Det betyder, at det bør inkludere lærere samt andre professionelle, som måske kan dække “hullerne” i uddannelsessystemet. Psykologer, socialrådgivere, talepædagoger og uddannelsesrelaterede psykologer er blot nogle eksempler på sådanne professionelle.
Social intervention i uddannelsesmæssige sammenhænge
I nogle autonome samfund, skabte regeringer stillingen som teknisk professor i samfundstjenester. Som autoriteterne, vi tidligere citerede, sagde, skabte de disse stillinger for effektivt at gribe ind i situationer med høj risiko.
De skabte dem også for at forebygge de mulige sociale og uddannelsesmæssige udelukkelser af elever i disse situationer. Med dette håbede de, at disse elever ville få en bedre chance for at være invovleret i og drage nytte af obligatorisk ungdomsuddannelse.
Foruden denne stilling, er bestemte uddannelsesrelaterede orienteringshold og uddannelsesrelaterede psykologer også tilgængelige. Deres job er at vurdere, støtte og samarbejde med fakultetet for at forbedre uddannelsens kvalitet.
The International Federation of Social Workers mener, at skolerne er det første sted, man kan opdage problemer i familien samt sociale problemer (F.I.T.S citeret i Roselló, 1998). Vi må ikke glemme, at et hvert problem, der bliver opdaget tidligt, kan hjælpe dig med at undgå eller mindske effekterne af det.
Målet med social intervention i uddannelsesmæssige sammenhænge er dermed at samarbejde, så en hver elev vil have de samme muligheder som de andre. Dette bør også ske uanset deres oprindelsessted, familiesituation og sociale miljø.
Du kan opnå dette ved at arbejde med den studerende og med deres familie. Du bliver nødt til at prøve at sikre, at de personer, der er ansvarlige for eleven, også bliver involveret. Dette vil give eleven mulighed for at opnå tilpasning og succes.
Man kan også sige, at intervention har tendens til at begynde med identificering af problemet. Disse interventioner er ofte forbundet med det private liv. Det betyder, at eksterne associationer eller virksomheder har uddannelsesrelaterede og informative samtaler.
“Uddan børnene, så vil det ikke være nødvendigt at straffe mændene.”
Men hvad kan vi gøre fra selve uddannelsens side?
Tag for givet, at professionelle er tilgængelige, så bliver vi nødt til at lægge vægt på behovet for at styre eleven mod en sund livsstil. Når vi taler om “sund”, tænker folk som regel, at dette udtryk refererer til den fysiske side af helbredet. Man må dog ikke glemme vigtigheden at mental sundhed.
Det er grundlæggende at udvikle sunde teenagere og unge, som har sociale evner og sunde rekreationelle alternativer med hensyn til livsudvikling.
Socialrådgivernes funktion i social intervention i uddannelsesmæssige sammenhænge
Socialrådgivere kan anvende deres evner i flere sammenhænge. En af disse er den uddannelsesmæssige. Det er værd at bemærke, at der stadig er en masse, der skal udforskes på dette område. Selv nu er der mange muligheder for personer i stillingen.
Indenfor social intervention i uddannelsesmæssige sammenhænge vil vi gerne pointere nogle af de forskellige funktioner (Iglesias og Ortuño, 2017):
- At deltage i skabelsen af projekter, der involverer uddannelsescentre. Dette er især vigtigt i forhold til sociokulturelle miljømæssige omstændigheder samt de sociale og familierelaterede liv for børnene.
- At informere og vejlede forældre omkring deres funktioner og hvordan de bedst kan anvende deres forældreskab.
- At være opmærksom på og løse individuelle situationer blandt de studerende. Nogle akademiske eksempler på disse er hyppigt fravær og dårlig ydeevne. Socialt er nogle af de mulige problemer: Problemer relateret til andre eller kommunikation med dem, mangel på evne til at tilpasse sig til ændringer og problemer med at enes med andre eller aggression.
- At tage del i udviklingen af træningsprogrammer for familier.
- At skabe og formidle materialer, som måske kan være nyttig for lærerene. Disse indebærer instrumenter, som måske kan være nyttige for dem.
- At give uddannelsescenteret den nødvendige information vedrørende tilgængelige ressourcer i samfundet.
- Som det sidste, at informere andre om sociale og uddannelsesmæssige behov, som bør blive taget i overvejelse for at kunne gennemføre en passende uddannelsesmæssig plan.
Socialrådgivernes stillinger
Folk bør også overveje socialrådgiverens stilling indenfor den uddannelsesmæssige sammenhæng som værende mere vigtig, end de på nuværende tidspunkt anser det som.
Som formidlere af forandring og professionelle i forandring, bør de også spille en væsentlig rolle i uddannelsessamfundet. De er også essentielle for at forbedre velværen for folk i deres samfund og måden, de kommer ud af det med hinanden på.
Glem ikke, at det, at skabe et godt grundlag hos de unge, du uddanner i dag, er som at plante frøene for en bedre fremtid.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Fernández, I., & Fernández, C. (2011). La intervención social en el contexto educativo: funciones y expectativas de los PTSC en la Comunidad de Madrid. Revista Iberoamericana de Educación / Revista Ibero-americana de Educação.
- Ortuño, E. I., & Muñoz, E. O. (2018). Trabajo Social y mediación para la convivencia y el bienestar escolar. Cuadernos de Trabajo Social, 31(2), 375-387.
- Roselló Nadal, E. (1998). Reflexiones sobre la intervención del trabajador social en el contexto educativo. Alternativas. Cuadernos de Trabajo Social, N. 6 (octubre 1998); pp. 233-258.
