Skoleskyderier: Hvad foregår der i hovedet på morderne?

april 26, 2019
Massakren, der fandt sted den 20. April, 1999 ved Columbine High School, har i sig selv skabt et meget klart ''før-og-efter'' billede. Tilfældet bragte en masse opmærksomhed på en realitet, der virkelig fremviste den store tilstedeværelse af voldshandlinger gemt væk i USA.

Skoleskyderier er skræmmende og sorgfyldte begivenheder, især hvis man tager hensyn til, hvor ofte de egentlig finder sted. Bag disse frygtsomme handlinger, og kun i blot 5% af tilfældene, kan man skyde skylden på en psykisk sygdom.

Resten af profilerne viser, at der ofte er andre primære faktorer, der er med at til udløse disse forfærdelige situationer. Disse faktorer indkluderer fysisk eller psykologisk mishandling, familieproblemer, skolemobberi, forældres plettede straffeattest og frem for alt, adgang til skydevåben. Udover dette er kulturen, der er associeret med alle disse ting, også ansvarlig.

Efter massakren, der fandt sted den 14. februar på Marjorie Stoneman Douglas Highschool, tweetede den amerikanske præsident Donald Trump:

Der er så mange tegn på, at Florida-skytten led af psykisk sygdom, han var endda bortvist fra skolen på grund af dårlig og uregelmæssig opførsel. Naboer og klassekammeraterne til gerningsmanden vidste alle sammen, at han var et stort problem. Man bør altid rapporterer dette til myndighederne, igen og igen!”

I de amerikanske skolers sociale struktur er voldelig stimuli, relateret til våben kultur eller racisme, et yderst almindeligt fænomen.

Selvom, at det er sandt, at Nikolas Cruz passede perfekt på den såkaldte risiko-profil, dvs. en bortvist og marginaliseret skoleelev, der ret regelmæssig udviste interesse og fascination for skydevåben, så er der stadig noget meget mere dybdeliggende i dette fænomen.

Noget dybdeliggende, som er noget langt mere obskurt og nedgravet, der strækker sig ud over mentalt helbred. Noget, der implikerer hele det amerikanskes samfunds substruktur. Lad os dykke dybt ned i det!

Nikolas Cruz, der stod bag skoleskyderi

Skoleskyderi, et samfundsproblem

Nikolas Cruz, 19 år gammel, har taget livet fra 17 af hans highschool klassekammerater, og udover det, formåede han også at såre over et dusin mere. Dette gjorde, at hans navn blev endnu et navn på listen over individer, der, væbnet med frustration, vrede og foragt, udførte deres morderiske plan.

Planer som medførte, at de nådesløst skød deres skolekammerater og skolelærere. De er motiveret af deres fascination af skydevåben, som værende deres eneste løsning på deres indre helvede.

Det er måske overraskende, men hvert eneste måned forekommer der et skyderi eller våbenrelateret tilfælde i amerikanske skoler. Siden 2012, altså efter at Adam Lanza skød og dræbte hele 20 mennesker (7-årige børn samt deres skolelærere) har der faktisk været lige omkring 239 forskellige masseskyderier i amerikanske high schools.

Sammenlagt er der 438 mennesker, der af blevet såret, og hele 138 mennesker dræbt som følge af masseskyderier i de sidste seks år. 

Man skal finde årsagen bag

Senatorer, kollektiver og personligheder, der er imod brugen af skydevåben, holder ikke op med at insistere og gøre opmærksom på en meget konkret kendsgerning. Denne kendsgerning er, at skolemassakrene stiger i antal hvert eneste år. Dette er ikke uundgåeligt, tilfældigt eller resultatet af en epidemi af mentale lidelser.

Det, der forårsager disse forfærdelige tilfælde af skoleskyderier i USA, er konsekvensen af et samfund, som vælger at forblive passive og ubeslutsomme. De forskruede mennesker, der begår disse skrækkelige forbrydelser, har ikke blot muligheden for at gøre, netop hvad de vil. De har også midlerne.

Det handler ikke blot om at debattere og diskutere, hvorvidt man bør forbyde eller hårdt regulere brugen af våben. Dette er noget, hvilket i sig selv allerede er relevant. I stedet handler det om en prioritering, der forudsætter, at man begynder at dykke ned i de personlige og psykologiske årsager bag disse massakrere.

Det handler om, at vi forsøger at forstå, præcis hvad det er, der netop motiverer disse unge mennesker til at gøre brug af sådanne grusomme metoder, som et nødvendigt middel til at komme af med deres vrede eller frustrationer.

skolevagt

Profilen af personer bag skoleskyderier

Massakren, der fandt sted den 20. April, 1999 ved Columbine High School, har i sig selv skabt et meget klart ”før-og-efter” billede. Tilfældet bragte en masse opmærksomhed på en realitet, der virkelig fremviste den store tilstedeværelse af voldshandlinger gemt væk i USA.

Dette betød også, at man så det nødvendigt, at man skulle tage nye forholdsregler i skoler. Dette indkluderede, at skoleelever skulle begynde at lære, hvordan man skulle håndtere eventuelle skudepisoder på skoler.

Udover dette betød det også, at sikkerhedsorganisationer og efterretningstjenester begyndte at anse disse typer massakrer for at være reelle trusler, som følgende bør tages meget alvorligt.

I året 2000 udviklede og formede eksperter en gennemgående og sammenhængende psykologisk profil for at prøve at forstå de mentale processer og overvejelser, der lå bag disse morderer. Her ses nogle af de primære funktioner:

  • Skytterne bag disse tilfælde gør sig store og gennemgående overvejelser, før de udøver deres angreb. De handler ikke blot tilfældigt, eller som resultat af et øjeblik af mental fremmedgørelse.
  • 80% af disse mennesker har været ofre for mobning af forskellige grader. De akkumulerer en historik bestående af mishandling, mobning og høj følelsesmæssig belastning som værende skabt af deres jævnaldrende miljø.
  • En høj procentdel af disse mennesker kommer fra familier, der kan anses som værende dysfunktionelle. Ofte har, i hvert fald, en af forældrene en kriminel baggrund.
  • Mennesker, som ikke lider af specifikke psykiske sygdomme, udgør 95% af alle gerningsmændende bag disse skyderier. Dette betyder, at mentale lidelser eller psykisk sygdomme såsom skitzofreni altså ikke er associeret med disse angreb eller vold generelt.

Fascination af skydevåben

  • I 100% af alle tilfældende er en direkte fascination af skydevåben relateret til gerningsmanden. Ofte fremviser de enten denne fascination af våben til deres jævnaldrende eller på de sociale medier.
  • Volden, som disse unge mennesker forvoldte (nogle af dem endda børn), er ikke tilfældig eller pludselig. I virkeligheden er det altså store psykoligiske komplekser. Indviklede og kraftfulde mentale processer, der ophober sig i deres sind gennem længere perioder.
  • Den voldelige stimuli, der kan omgive dem i kombination med deres belastende sociale miljø, samt deres forvrængede tanker har tendens til at opbygge hos dem, en voldsom dehumaniseret følelsesmæssig rustning. Denne følelsesmæssige afstandstagen har, som konsekvens, en virkning på dem, der kan få dem til at se på mord, som en givende og ligefrem berettiget flugtvej.
trist teenager og overlever af skoleskyderier

Hvad er så løsningen til at forhindre skoleskyderier?

En republikansk senator skyndte sig med at sige, at løsningen på skoleskyderier var meget, meget simpel: At give våben til gode mænd, så de kan tage sig af de onde unge mennesker, der ønsker at dræbe deres klassekammerater.

Men benævning af (formodentlige) ”gode” mennesker vil blot fungere som brænde på bålet. Dette viser blot igen den misforståede tankegang om, at den bedste måde, hvorpå man løser konflikter, er ved brugen af skydevåben.

Voldskulturen nærer volden selv. Den anden såkaldte samfundsvirus er institutionel, uddannelsesmæssig og social forsømmelse. Vi snakker altså om et land, som funderer deres kerneidentitet i fascinationen og den nødvendige brug af våben. Dette er selvfølgelig ikke den rigtige eller eneste måde.

Derfor er noget, som det medicinske og uddannelsesmæssige samfund peger på, det nødvendige behov for at implementere et større fokus på elevernes mentale helbred og trivsel. Det er altså absolut muligt for USA at intuitere og forhindre denne type situationer.

Med hjælp fra psykologer og socialarbejdere kan disse unge mennesker opnå en langt bedre trivsel i skolen, i hjemmet og i deres generelle sociale miljø. Det er vigtigt at huske på, at der altid vil være en eller anden form for advarelsestegn.

Tegn eller indskydelser, der kan addresseres så hurtigst som muligt for at undgå yderligere skoleskyderier. Skyderier, som vi skal huske på, finder sted hvert eneste måned.