Sertralin: Hvordan virker det? Hvilke bivirkninger har det?
Sertralin er et af de mest kendte psykoaktive stoffer til behandling af alvorlig depression, angstanfald, social angst, posttraumatisk stress og tvangstanker. Du kender måske også Sertralin under sit komercielle navn, Zoloft. Selvom stoffet ikke kurerer disse lidelser, bliver det brugt til at lindre og kontrollere negative tanker og følelser.
Der opstår uenigheder, hver gang en forsker udgiver en ny undersøgelse om dette stof. Er medicin virkelig nødvendigt for at kurere disse sygdomme? Hvis ja, hvilken medicin er så den bedste? Skal vi bruge det nyeste, 2. generation, 3. generation eller skal vi bare holde os til de gamle produkter?
Specialister indenfor mental sundhed spørger om det samme. Det eneste, der ligger fast, er, at hver patient har brug for sin egen, personlige plan for at komme sig over mental sygdom. Nogle patienter kommer sig over depression med psykologisk terapi. Andre har brug for at supplere terapien med en form for medicinsk behandling. Medicin varierer meget i forhold til type og mængde for at opnå den ønskede effekt.
For et par år siden lavede magasinet “The Lancet” en undersøgelse, der sammenlignede effektiviteten mellem forskellige psykoaktive stoffer mod depression. Ifølge magasinets undersøgelse var Zoloft (sertralin) det bedste. Denne selektive serotonin genoptagelseshæmmer (SSRI) er i dag stadig en af de bedste og mest ordinerede medikamenter mod depression. Lad os kigge på, hvordan Zoloft virker, og hvilke bivirkninger det har.
Hvad er sertralin? Hvordan virker det?
Sertralins effekt kommer 4 til 8 timer efter indtagelse af stoffet. Efter at have taget sertralin, oplever patienten som regel afslappelse, bedre humør og større mental kontrol. Stoffet hæmmer genoptagelsen af serotonin. Det, der sker, er, at sertralinen booster kroppens serotonin.
Vi taler her om en modifikation, der ændrer måden, hvorpå vores hjerne overfører kemikalier, hvilket påvirker vores sindstilstand. Stoffet påvirker patienten afhængig af aktivering og patientens psykologiske tilstand.
Hvornår er sertralin nyttigt?
Som vi tidligere har nævnt, bruges sertralin normalt mod depressive sygdomme. Det hjælper til at kontrollere vores følelser, tanker og handlinger, der kan komme ved depressive tilstande. Sertralin kan dog ikke selv kurere disse sygdomme. For at kurere depression er patienten nødt til at supplere sertralinen med andre behandlingsformer, såsom psykologisk terapi.
Udover at være godt mod depression, har sertralin også vist sig at være effektivt i følgende situationer:
- Personer med posttraumatisk stress.
- Patienter med social angst og angstanfald.
- Personer med tvangstanker.
Sertralins bivirkninger
Sertralin er et psykofarmaceutisk stof. Som ordet ‘psykofarmaceutisk’ indikerer, er sertralin ikke et normalt lægemiddel, såsom paracetamol og antihistamin. Sertralin kan kun ordineres af en specialist indenfor mental sundhed. Selvom de er effektive, er serotonin genoptagelseshæmmere langt fra ufarlige. De har bivirkninger, og disse bivirkninger afhænger af flere ting.
For det første afhænger de af behandlingstiden. For det andet, patientens tilstand. Ikke alle organismer er ens, og de kan reagere forskelligt på det samme stof. Nogle personer tolererer ikke stoffet, mens andre oplever forbedringer med det samme.
Andre følger ikke retningslinjerne og sætter sit helbred i fare. Det er vigtigt at være forsigtig og altid følge lægens anbefalinger præcist.
Lad os se på sertralinens primære bivirkninger.
- Kvalme.
- Tør mund.
- Hovedpine.
- Mavesmerter.
- Træthed og hypersomni.
I de mest alvorlige tilfælde kan der forekomme rystelser, hjertebanken, reduceret sexlyst og manglende evne til at tilbageholde urin.
Hensyn ved brug af sertralin
Noget interessant ved dette stof er, at det optages bedre sammen med et måltid. Det er også værd at notere sig, at sertralins effektivitet reduceres, hvis det kombineres med rygning og alkohol. Dette er noget, der er værd at snakke med din læge om, når de skal tage en beslutning om, hvilket lægemiddel der er bedst for dig.
Sertralin anbefales ikke til børn, unge eller gravide, samt patienter med nyre- eller leverproblemer.
Som konklusion vil vi gerne gentage vigtigheden af at følge din læges anbefalinger, når du tager dette stof. Psykoaktive lægemidler, specielt det stof, vi har beskrevet i denne artikel, er stadig et af de mest anvendte midler mod depressive sygdomme. Disse stoffer hjælper os til at blive raske, så behandlingen kan blive en succes.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Alderman, J. (2005). Coadministration of scrtraline with cisapride or pimozide: an open-label, nonrandomized examination of pharmacokinetics and corrected qt intervals in healthy adult volunteers. Clinical therapeutics, 27(7), 1050-1063. https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0149291805001360
- Ayd Jr, F. J. (1992). Sertraline: The latest FDA-approved serotonin uptake inhibitor antidepressant. Psychopharm Review, 27(3), 9. https://journals.lww.com/psychopharmrev/Citation/1992/03000/Sertraline__The_Latest_FDA_Approved_Serotonin.1.aspx
- AEMPS (s.f.). Prospedcto Sertralina Almus 50 mg. https://cima.aemps.es/cima/dochtml/p/69765/P_69765.html
- Bérard, A., Zhao, J. P., & Sheehy, O. (2015). Sertraline use during pregnancy and the risk of major malformations. American journal of obstetrics and gynecology, 212(6), 795-e1. https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0002937815000903
- Carretero, M. (2002). Sertralina. Elsevier, 21(5), 162-165. https://www.elsevier.es/es-revista-offarm-4-articulo-sertralina-13031749
- Cleveland Clinic. (2023). Sertraline Tablets. Consultado el 22 de diciembre de 2023. https://my.clevelandclinic.org/health/drugs/20089-sertraline-tablets
- Duignan, K. M., Quinn, A. M., & Matson, A. M. (2020). Serotonin syndrome from sertraline monotherapy. The American Journal of Emergency Medicine, 38(8), 1695. https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0735675719306369
- Huddart, R., Hicks, J. K., Ramsey, L. B., Strawn, J. R., Smith, D. M., Babilonia, M. B., … & Klein, T. E. (2020). PharmGKB summary: sertraline pathway, pharmacokinetics. Pharmacogenetics and genomics, 30(2), 26. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7008964/
- Lewis, G., Duffy, L., Ades, A., Amos, R., Araya, R., Brabyn, S., et al. The clinical effectiveness of sertraline in primary care and the role of depression severity and duration (PANDA): a pragmatic, double-blind, placebo-controlled randomised trial. Lancet Psychiatry, 6(11), 903-914. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/31543474/
- McRae, A. L., Brady, K. T. (2001). Review of sertraline and its clinical applications in psychiatric disorders. Expert Opin Pharmacother, 2(5), 883-92. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/11336629/
- MedlinePlus (2022). Sertralina. Consultado el 22 de octubre de 2023. https://medlineplus.gov/spanish/druginfo/meds/a697048-es.html
- Pinheiro, E., Bogen, D. L., Hoxha, D., Ciolino, J. D., & Wisner, K. L. (2015). Sertraline and breastfeeding: review and meta-analysis. Archives of women’s mental health, 18, 139-146. https://link.springer.com/article/10.1007/s00737-015-0499-y
- Santra, R., Chaudhuri, P. R., Dhali, D., & Mondal, S. (2012). Suicidality and suicide attempt in a young female on long-term sertraline treatment. Indian journal of psychological medicine, 34(4), 391-393. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/23723553/
- Singh, H. K., & Saadabadi, A. (13 de febrero de 2023). Sertraline. StatPearls Publishing. Consultado el 19 de diciembre de 2023. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK547689/
- Vanderburg, D. G., Batzar, E., Fogel, I., & Kremer, C. M. (2009). A pooled analysis of suicidality in double-blind, placebo-controlled studies of sertraline in adults. Journal of Clinical Psychiatry, 70(5), 674. https://www.psychiatrist.com/wp-content/uploads/2021/02/16091_pooled-analysis-suicidality-double-blind-placebo-controlled.pdf
- Yonkers, K. A., Kornstein, S. G., Gueorguieva, R., Merry, B., Van Steenburgh, K., & Altemus, M. (2015). Symptom-onset dosing of sertraline for the treatment of premenstrual dysphoric disorder: a randomized clinical trial. JAMA psychiatry, 72(10), 1037-1044. https://jamanetwork.com/journals/jamapsychiatry/article-abstract/2436278