Selvsabotage: når du er din egen værste fjende
Selvsabotage er tendensen til at gøre tingene hårde for dig selv, ved at skabe grænser og komplikationer, som forhindrer fremskridt i retning af dine mål.
Hvis du tænker tilbage til din fortid, vil du nok huske nogle få situationer, hvor du ikke nåede dit mål og ikke vidste hvordan eller hvorfor. En mulig forklaring er selvsabotage.
Selvsabotage bringer fjenden frem i dig. Det kan på en eller anden måde beskytte dig mod svigt på kort sigt, men det forhindrer dig også i at være vellykket. Personer, der selvsaborterer, skaber forhindringer, fordi de ubevidst tror, at de ikke kan gøre, hvad den vanskelige situation kræver.
Nedenfor vil vi se på 4 af de mest almindelige typer af selvsabotage.
Hvad er de forskellige typer selvsabotage?
1. At nægte, hvad du har brug for
Den første type, og en af de mest almindelige, er at nægte dig selv ting, du har brug for eller vil have. Folk gemmer deres sande ønsker ved at sige ting som “det gør ikke noget,” “jeg vil ikke have det” eller “det interesserer mig ikke”.
På den måde beskytter de sig mod skuffelse og behøver ikke acceptere, at de skal arbejde for at forbedre deres færdigheder. Men de blokerer også sig selv for succes og mulighed for at stræbe efter at gøre større ting og få anerkendelse for dem.
Selvsabotage kommer i spil, når de nægter, at de ønsker at nå et mål eller ubevidst benægter sig selv et personligt behov. Det er meget vigtigt at lære forskellen mellem, når du virkelig ikke vil have noget, og når du vil have det, men er bange for, at du ikke får det.
Når du opdager den forskel, kan du begynde at beskytte dig selv mod din egen selvdestruktive adfærd.
“At tro på dig selv garanterer ikke succes, men ikke at tro på dig selv garanterer fiasko.”
2. Udskydelse: at efterlade alt til sidste øjeblik
En af de mest effektive måder at mislykkes i både dit personlige og professionelle liv er at udskyde ting. Det er en giftig vane, fordi det giver dig den falske opfattelse af, at du er på toppen af alting, når du virkelig bare udskyder din to-do liste.
Udskydelse er en forsvarsmekanisme, fordi den beskytter dig mod at føle dig inkompetent. Men det forhindrer dig også i at se, hvad du rent faktisk er i stand til. Essentielt set, får det dig til at føle, at du arbejder på dine mål, når du faktisk ikke gør.
3. At være inkonsekvent: at starte et projekt, men opgive det, når det bliver svært
Inkonsekvens er en af de mest almindelige masker, som selvsabotage bærer. Fiasko er sikker, når du starter et projekt og opgiver det undervejs. Du kan dog træne dig selv til at være konsekvent med daglig øvelse.
Midlerne til selvsabotage er helt tydelige: Hvis du ikke er færdig med opgaven, behøver du ikke at vurdere, om du gjorde det godt eller ej. Måske kan du gøre det godt, men du ved ikke, hvordan du skal håndtere succes. I denne forstand beskytter selvsabotage også folk mod succes, når de tror, at de ikke fortjener det.
4. At komme med undskylninger for ikke at træffe beslutninger
At træffe beslutninger giver dig en vis grad af ansvar for, hvad der sker, hvilket afhænger af vigtigheden af beslutningen. Selvsabotage beskytter dig mod at acceptere det ansvar, fordi du nægter at tage en beslutning.
At undgå beslutninger er en anden maske, som selvsabotage bærer. Du forhindrer dig selv i at tage kontrol over dit eget liv og bruge din stemme og angive din beslutning tydeligt. Det tvinger dig også til at tage en tilskuerrolle i dit eget liv. Dette styrker ideen om, at du ikke er god nok til mere.
Hvad er de mulige årsager til selvsabotage?
Undgående personlighedsforstyrrelse
Når mennesker er konfronteret med modgang, har de tre muligheder: konfrontere, undgå eller udsætte. Med andre ord kan du søge en løsning (konfrontere), forsøge at overbevise dig selv om, at det ikke påvirker eller generer dig, og se den anden vej (undgå), eller vente på at se, hvad der sker, i en ubestemt tidsperiode (udsættelse).
Selvom det er en god ide at tage dig tid, før du handler, kan det at udskyde al handling ubestemt, når du finder ud af en løsning, blive en vane, der vil svække dit selvværd.
Hvis du gør en vane ud af undgåelse i ungdomsårene og i den unge voksenalder, går du glip af muligheden for at udnytte situationer, der giver dig mulighed for at udvikle nye evner. Hvis du undgår at konfrontere vanskelige situationer eller lader vækstmulighederne passere dig, kan du udvikle undgående personlighedsforstyrrelse.
Undgående personlighedsforstyrrelse er direkte forbundet med selvsabotage, fordi personen overbeviser sig selv om, at de ikke kan gøre noget. De har måske ikke de rette færdigheder, men det betyder ikke, at de ikke kan vokse fra situationen.
Mennesker med undgående personlighedsforstyrrelse føler sig ude af stand til at overvinde udfordringer, men det er deres største begrænsning. Deres fejl er at ligestille mangel på færdigheder, med ikke at kunne opnå noget.
De er nødt til at stoppe med at undgå ting, der får dem til at tvivle på deres evner. De skal have mulighed for at vokse som en person. Husk, uden udfordring er der ingen vækst.
Lavt selvværd
Når du har en lav vurdering af dine egne kvaliteter, elsker du ikke dig selv så meget. Når du ikke elsker dig selv, har du en tendens til ikke at stole på dine evner. Derfor er forholdet mellem selvsabotage og lavt selvværd så tydeligt.
Personer med lavt selvværd tillader ikke dem selv at vokse og skubber ikke dem selv ud af deres komfortzone. Det er, fordi de fra bunden af deres hjerte, tror, at de ikke fortjener muligheden. De vil ikke måle sig med opgaven. De er ikke værdige til målet.
“Den opgave, vi skal sætte for os selv, er ikke at føle os trygge, men at kunne tåle usikkerhed.”
-Erich Fromm-
Overbeskyttende familiemiljø
At vokse op i et overbeskyttende familiemiljø indvirker to budskaber i folks hoveder, om sig selv og deres evner. Den første er, at deres familie elsker dem og beskytter dem, og derfor er de ikke alene. Det andet er, at de har brug for deres forældre til at beskytte dem og hjælpe dem, fordi de ikke kan gøre tingene alene, og de er ikke stærke nok.
Når omsorgspersoner er overbeskyttende, sender de disse to meddelelser sammenflettet. Det er den anden, der fører til selvsabotage. Overbeskyttende familie får folk til at afhænge af andre for at føle sig kompetente og sikre.
Så snart de bliver voksne og uafhængige, saboterer de sig selv som en forsvarsmekanisme. Jo mindre beskyttelse de modtager fra deres familie, desto mere selvsaboterer de.
Hvad er virkningerne af selvsabotage?
Selvsabotage kan nemt blive en ond cirkel. Hvis du ikke giver dig selv chancen for at opnå noget, udfordrer du ikke dig selv. Derfor vokser du ikke.
Cyklussen fortsætter: Du misser muligheden for at opbygge nye færdigheder og forbedre dem, du allerede har. Og så bliver du ved med at tænke på, at du ikke kan gøre noget, ikke vil eller ikke kunne gøre det godt.
Mange mennesker, hvis ikke alle, har en mini sabotør inde i sig selv, og du skal bare lære at leve med den. Den vil altid fortælle dig, at du ikke er i stand til at nå dine mål. Den vil få dig til at tvivle på dig selv i ubestemt tid og holde dig inde i din hyggelige komfortzone.
Tricket er at lære at lytte til sine tvivl uden at blive suget ind i det, hvilket selvfølgelig kræver meget tålmodighed.
Af alle de ovennævnte årsager, skaber selvsabotage en konstant følelse af usikkerhed. Det er selvforevigende, hvilket er grunden til, at det er så vigtigt at se det og bryde den onde cirkel, så hurtigt som muligt.
At overvinde selvsabotage, arbejde på dit selvværd, anerkende og opbygge dine styrker og identificere og forbedre dine svagheder. Men vigtigst af alt, bare giv dig selv en chance.
