Samvittighedsfuldhed - selvdisciplin og vejen til succes

18 marts, 2021
Hvis du ønsker at være succesfuld, har du brug for mere end intelligens eller talent. Samvittighedsfuldhed er en af de personlighedstræk, der giver dig den disciplin og retning, du skal bruge for at nå dine mål.

Hvad ved vi om psykologien bag samvittighedsfuldhed? Verden af menneskelige ressourcer og personlighedsteorier har en tendens til at associere det med succes og at være i stand til at nå vigtige mål.

Er det sandt? Er samvittighedsfulde mænd og kvinder mere kompetente og dygtige end det gennemsnitlige menneske? Videnskabelige studier virker til at understøtte denne teori.

Forskeren, Paul Tough, der er forfatter af How Children Succeed: Grit, Curiosity, and the Hidden Power of Character, udpeger, at folk, der har en tendens til at nå deres livsmål, har dette træk.

Det er dog ikke alle, der anser samvittighedsfulhed som noget positivt. Nogle folk har mistillid til samvittighedsfulde folk, fordi de kan være ekstremt krævende perfektionister

Samvittighedsfuldhed tillader ikke, at der er plads til neglegering, fejl eller overspringshandlinger. Andre kan måske se dem som arbejdsnarkomaner, der er voldsomt fokuserede på succes.

Det er sandt, at populærkulturen har en tendens til at portrættere denne personlighedstype i et negativt lys. Hvis du analyserer den nærmere, vil du dog blive positivt overrasket.

Mand, der skriver på en blok papir

Hvad er samvittighedsfuldhed?

Som forskningen i social videnskab afslører mere om samvittighedsfuldhed, lærer vi, at det er næsten lige så ønskeligt, som det er fordelagtigt i næsten ethvert henseende. Studier, såsom dette, der blev udført af Brent Walter Roberts på University of Illinois, argumenterer for, at samvittighedsfuldhed er en konstruktion, der er tæt relateret til livskvalitet.

Ydermere har eksperter i human udvikling, forretning og personlig vækst en tendens til at anse samvittighedsfuldhed som en af de primære indikatorer for succes i løbet af folks liv. Tror du, at vi overdriver? Hvis du analyserer det mere i dybden, vil du finde ud af, at det som regel er mere positivt end overdrevent.

Vedholdenhed

Angela Duckworth, der er psykolog på University of Pennsylvania, skrev en bog, som har titlen; Grit: The Power of Passion and Perseverance. I denne taler hun om, hvordan folk bliver succesfulde. Hun argumenterer for, at talent og intelligens ikke er de variabler, der fører til glæde eller succes.

I stedet er samvittighedsfuldhed et af de træk, der kan hjælpe dig mest. Det er, fordi det indebærer vedholdenhed, at være målorienteret og daglig indsats hen mod at få det, du gerne vil have.

Samvittighedsfulde folk udviser også en høj grad af selvkontrol, arbejdsetik og forpligtigelse over for dem selv og deres mål. Disse er alle trin på stigen mod autentisk succes.

Samvittighedsfuldhed indebærer planlægning og ansvar

Samvittighedsfuldhed er det modsatte af impulsivitet. Folk med dette personlighedstræk handler aldrig uden at tænke, og de efterlader intet til tilfældighederne. De er planlæggere og perfektionister. Samvittighedsfulde folk sætter også daglige, opnåelige mål for dem selv, de nemt kan indfri.

De tager desuden ansvar for dem selv i ethvert område af deres liv, og de stræber altid efter at præstere efter bedste evne.

Konsistens og kompetence

Samvittighedsfulde folk er arbejdsomme og omhyggelige. Hvis der opstår et problem, mister de ikke deres fatning. I stedet fokuserer de blot alle deres ressourcer på at finde en løsning.

De er ikke perfekte. Når de begår fejl, bliver de dog sjældent vrede. De er yderst resistente over for frustration, hvilket gør det muligt for dem at lære af deres fejl og prøve nye måder at gøre tingene på..

Det, du viser andre, betyder noget

Det billede, du viser andre folk, er også en del af, hvem du er, og det er en vigtig del af samvittighedsfuldhed. Folk med dette personlighedstræk anser dem selv for at være kompetente, og de forsøger at vise det til andre folk.

Kunsten at overveje

Den fine kunst at overveje fører til mere effektive og succesfulde beslutninger. Samvittighedsfulde folk får dette til at ske, fordi de fokuserer på evnen til at overveje korrekt. Det betyder, at før de når enhver konklusion, mediterer og reflekterer de over hvert aspekt og hver variabel.

Det er heller aldrig godt at forhaste disse ting. Ideelt bør du reflektere, før du handler.

Samvittighedsfuldhed og selvdisciplin

Selvdisciplin går hånd i hånd med samvittighedsfuldhed. At følge et skema, sætte daglige mål, klare sig lidt bedre hver dag, kræve meget af sig selv og have selvkontrol er grundlaget i dette personlighedstræk.

Kvinde, der kigger ud på havet

Selvomsorg er vigtigt

En ting, der definerer samvittighedsfulde mænd og kvinder, er vedholdenhed. Deres selvdisciplin er ikke begrænset til deres personlige liv og deres ønske om at opnå deres mål. For denne type personligheder er selvomsorg også vigtigt. 

Ligesom blandt andet deres livskvalitet og deres forhold også er det. Et fuldkomment liv kræver disciplin og visdommen til at vide, hvad det bedste valg i ethvert øjeblik er.

Afslutningsvis er samvittighedsfuldhed – mere end noget andet – at have indre kontrol. Når din kompetence, indsats og beslutsomhed er roret i hver situation, vil du føle en større grad af eksistentiel tilfredshed. Du kan udvikle dette personlighedstræk. Det er aldrig for sent!

  • Javaras, K. N., Williams, M., & Baskin-Sommers, A. R. (2019). Psychological interventions potentially useful for increasing conscientiousness. Personality Disorders: Theory, Research, and Treatment10(1), 13–24. https://doi.org/10.1037/per0000267
  • Roberts, B. W., Lejuez, C., Krueger, R. F., Richards, J. M., & Hill, P. L. (2014). What is conscientiousness and how can it be assessed? Developmental Psychology50(5), 1315–1330. https://doi.org/10.1037/a0031109