Salkovskis´ teori om besættelse

Faktum er, at en besættelse ikke definerer dig som person. Besættelser sker simpelthen. Det kan sammenlignes med det, som sker, når man drømmer. Det er helt normalt at drømme om ting, som intet har at gøre med dine værdier eller den måde, du ellers tænker på. Når du vågner, er det nemt nok ikke at tage drømmen alt for bogstaveligt og bare lade den fare.

Dog er det, for nogle personer, ikke helt så let at lade det ligge. Istedet lægger de alt for stor vægt på deres tanker. Folk med OCD tror ofte, at bare det at tænke på at ville gøre et andet menneske fortræd, faktisk skader dette andet menneske i virkeligheden. Eller de tror, at de er dårlige mennesker, fordi de har negative tanker.

Med alt dette in mente, gav Salkovski en af de første kognitive forklaringer på angst og OCD i sin teori om besættelse.

Du har tusinder af tanker hver dag, fra det tidspunkt, du vågner op til det øjeblik, du falder i søvn. Nogle af disse tanker vedrører din personlighed på en eller anden måde (egosyntonisk). Andre synes usmagelige, hvorfor du ikke ønsker at have noget at gøre med dem.

Salkovskis´ teori om besættelse: Tanker vs. besættelser

Salkovski ville studere den process, som vi har beskrevet. I 1985 fremlagde han sin kognitive teori. Salkovskis´ teori om besættelse skelnede mellem automatisk negative tanker og besættelser.

Automatisk negative tanker er subjektive reaktioner, som man har overfor visse omstændigheder. Et vigtigt element omkring automatisk negative tanker er, at man ikke processerer disse tanker særligt dybe, deraf ordet “automatisk” (Rachman 1981).

Ifølge Salkovski er det muligt at skelne mellem automatisk negative tanker og besættelser. Disse forskelle er baseret på graden af bevidsthed, samt hvorvidt tankerne stemmer overens med personens trossystem.

Den sidste forskel er den vigtigste. En besættelse er forstyrrende og foruroligende, fordi den på den ene eller anden måde hænger sammen med noget, som personen værdsætter meget højt.

Salkovskis´ teori foreslår, at tvangstanker virker som en stimulus, som kan forårsage en speciel type automatisk tanke. Beviset på dette understreges ved, at den ikke-kliniske del af befolkningen oplever disse indtrængende tanker ofte, men uden stor følelse af  stress eller ubehag.

Denne slags tanker bliver først et problem, når de giver plads til en række af automatiske tanker gennem samspillet med de føromtalte indtrængende tanker, som er uacceptable for personen. Derved har hver enkelt patient forskellige opfattelser af stress.

Når man tager for meget ansvar

Patienter med OCD har tendens til at overvurdere grænserne for deres ansvar. Den mindste risiko for skade, virkelig eller imaginær, bliver ulidelig for patienten. Man vil forsøge alt for at neutralisere denne risiko. Denne tendens kan være konsekvensen af at have skullet tage meget ansvar fra en meget ung alder.

Denne tidlige ansvarsfølelse i en alder, hvor man ikke er i stand til at at håndtere et sådant pres, kan medføre en problematisk måde at tænke på, så som;

• Overbevisningen om, at en tanke om handling er det samme som at udføre denne handling.
• Ikke at stoppe ondt er det samme som at gøre noget ondt.
• Den lille sandsynlighed for, at noget vil ske, fritager dig ikke fra ansvar.
• Hvis ikke neutraliseringsritualet udføres, når en tvangstanke kommer, er det det samme som et ønske om at gøre skade.
• Man skal kunne kontrollere sine tanker

Tage skylden, når noget går galt

Automatiske tanker eller billeder, som udløses af besættelser, har denne ansvarsfølelse som omdrejningspunkt. Tanker som “hvis noget går galt, er det min skyld” er meget almindelige.

Hvad værre er, denne skyldfølelse handler ikke kun om ting, som faktisk sker, men også tænkte scenarier. Patienten føler sig som en dårlig person alene fordi, han har disse negative tanker.