7 strategier til at slukke for negative tanker

januar 10, 2018
Det er ikke altid let at slukke for negative tanker. Det er let at falde ind i en vane af negativ tankegang. Især når vi har samlet mange af disse tanker og skabt en inerti, der påvirker de filtre, som vi bruger til at behandle information. Tankerne, vi taler om, kan forbindes som en lille snebold, der ruller nedad bakke. På den måde kan en lille og ellers uskyldig tanke, der er blevet befriet ubevidst og utilsigtet, ende med at blive en kæmpe kolos, der forgifter alle vores følelser, handlinger og resten af vores tanker.

Ligesom snebolden, der ruller ud af kontrol, større og større, hurtigere og hurtigere, dræner negative tanker vores energi. De frarøver os al vores styrke. Og jo mere du lader disse negative tanker tage over, desto stærkere bliver de. Det, der er endnu værre, er, at det på samme måde er sværere at stoppe den lille snebold, når den er rullet ned af bakken og er blevet større. Det er også vanskeligere at stoppe en bold af negative tanker, der allerede er begyndt at rulle.
Så at handle i tide og at stoppe bolden fra at rulle kan være en god strategi. Så behøver du senere hen ikke at foretage en kæmpe indsats for at opnå det samme mål.

Hvad bør vi gøre for at slukke for negative tanker?

Livet giver os udfordringer. Ofte kommer de på én gang og uden forståelse for, hvilke ressourcer vi har. Når det tages i betragtning, er det at have negative eller opgivende tanker normalt. Men at nære dem, holde fast i dem eller endda at jagte dem mindsker vores livskvalitet. Det forgifter vores selvbillede. Hvorfor skal vi angribe vores selvtillid på denne måde?

Negative tanker former væggene i dit eget personlige fængsel, et fængsel, som du selv skaber. At få dig selv ud af det fængsel, kræver blot en ændring i den måde, du tænker på.
Maleri af trist mand, der ikke kan slukke for negative tanker

Sommetider gør en negativ tanke ondt, og meget af tiden former den vores handlinger. Den kan få os til at handle desperat, selv hvis der ikke er brug for det. Den kan også opfordre muligheden for at kaste håndklædet i ringen, på grund af manglende ressourcer eller evner, selvom vi stadig har meget at skulle have sagt. I sidste ende har negative tanker det med at forme vores beslutninger, og ikke just til det bedre.

Så hvorfor nærer vi en negativ tanke, når vi ved den skader os? Problemet starter, når de første negative tanker springer ud efter os, og vi ikke håndterer dem godt. Ultimativt når bolden er lille, og ikke har inficeret alt, den rører ved. Der er foreksempel mennesker, der håndterer negative tanker eller snarere den angst, de forårsager, ved at ”slukke” for fryseren. Det er en strategi, der har det med at skabe endnu flere negative tanker. I dette tilfælde, tanker om vores selvkontrol og vores kroppe.

Med disse tanker følger et andet mærkeligt fænomen: selv hvis du er bevidst om, at du er nødt til at glemme tanken, er den svær at slukke for. Jo mere du tænker på den, desto mere tydelig bliver den. Og så sidder du fast der, hvor du bliver besat af noget, der ikke kun får dig til at få det skidt, men også kan udgøre en alvorlig risiko for din mentale sundhed.

Sådan kan man slukke for negative tanker

Så hvordan kan man slukke for negative tanker? Ærlig talt, så kan de ikke undgås fuldstændig. Sommetider er negative tanker bare små gnister i vores hjerner. Vi må være bevidste, når de opstår, så vi øjeblikkeligt kan genkende dem, og på den måde vide det, når vi tænker negativt.

Vi kan kun slukke for negative tanker ved at være bevidste omkring dem, så vi kan tage foranstaltninger.

De følgende strategier vil tillade dig at slukke for negative tanker og hjælpe dig med at begynde at tænke positivt.

1. Observer dine tanker

Negative tanker er generelt et produkt af kognitive forstyrrelser eller mønstre af irrationelle tanker. Observer dem, som om du er tilskuer. Hvis du ikke lader dem overtage dit sind, vil de forsvinde. Betragt dem som træstammer, der flyder med strømmen. Før eller senere, vil du miste dem af syne. Accepter dine negative tanker og lad dem forsvinde.

Kvinde med sort sky over hovedet kan ikke slukke for negative tanker

2. Genovervej ethvert spørgsmål, du grubler over

At gruble er et mønster af besættende tanker. Når vi grubler over noget, gør vi det, fordi vi tror, vi vil kunne løse problemet bare ved at tænke mere over det. Det er noget, som generelt er fuldstændig meningsløst. Du bør løse de ting, der virkelig er en del af dine tanker, og slippe af med det, du har skabt i dit hoved, før du leder efter en løsning. Du må ikke blive alarmeret, hvis det viser sig, at der faktisk ikke var et problem, efter du har elimineret fantasien. Ikke noget problem, udover det, som du selv har skabt.

3. Bevæg dig og tag fysisk kontrol over dine tanker

Når du finder dig selv fanget i en negativ tanke, så bevæg dig. At skifte gear for at kunne vække positive tanker er ikke særlig let, når dit sind er optaget med at lede efter en måde at lide på. Det er et godt tidspunkt at gå en tur på, at løbe, danse eller dyrke yoga. Hold ikke op med at tænke – dit sind er virkelig optaget – bare lad din krop tage over og bring dit sind et andet sted hen.

4. Undgå ting, der udløser negative tanker

En sang, et billede, en artikel, noget du ser i fjernsynet, nogle menneskers selskab… Når du har fundet ud af, hvilke ting, der leder til negative tanker, så undgå dem. Og så vidt det er muligt, erstat dem med andre ting, der vækker behagelige følelser indeni dig. Du må ikke være en martyr eller gøre det vanskeligere.

5. Omgiv dig selv med positive mennesker og behagelige oplevelser

Hvis det, du ser, hører og læser, er positivt, hvis menneskerne omkring dig er positive, vil det blive lettere at holde negative tanker på afstand. Enhver udløser for negative tanker vil være lettere at slukke, hvis du er omgivet at optimisme.

Venner har det sjovt og formår at slukke for negative tanker

6. Gentag positive udsagn i situationer, hvor du er vant til at tænke negativt

Negativ tankegang har det med at være en tillært vane. Så istedet for at lade de negative tanker invadere dig, bør du forsøge at tænke positivt i de situationer. For at huske at gøre det kan du have det fremlagt foran dig. Nedskrevet på papir, på dit tøj, som baggrund på din computer eller mobilskærm eller endda tatoveret på din hud.

7. Husk på, at ingen er perfekte, og se fremad

Det er let at hænge fast i dine fejltagelser. Men det eneste, du kan gøre, er at lære af dem og komme videre. Intet vil ændre sig, uanset hvor meget du grubler. Og hvis det er en svaghed eller begrænsning, der vækker dine negative tanker, så fokuser på dine styrker og gode kvaliteter. Hvis du ikke kan ændre, det, du har, så sørg for at få det bedste ud af det.

Tanker varer ikke for evigt

Negative tanker er kortvarige og midlertidige, medmindre vi gør dem til noget andet. De har ingen rigtig magt i sig selv, men de kan såre os meget, hvis vi giver dem chancen for at vokse. Derfor skal man slukke for negative tanker. En tanke har kun så meget magt, som du giver den. Negative tanker bliver stærkere, når vi tænder for dem. At slukke dem efterfølgende er vanskeligt: for det er ikke længere en tanke, det er blevet til en vane.

Vi er alle ansvarlige for de måder, som vi behandler vores egne tanker på. Det er ligemeget, hvor tanken kom fra. Det, der er vigtigt, er, at du kan slukke for den og skabe et godt miljø, så de tanker kan forsvinde. Nøglen er at opdage de negative tanker, inden de får tid til at grave sig ind i dit sind og besejre dine allierede.