Sådan hjælper du teenagere med at håndtere socialt pres
Det kan være en stor udfordring at håndtere socialt pres, især i ungdomsårene. Det kan skyldes den ven, som er den første i gruppen, der begynder at drikke. Eller den, der dømmer på udseendet. Uanset hvad der er tilfældet, kan teenageren i denne ekstremt følsomme fase for opbygningen af identitet opleve et enormt pres.
Ungdomsårene er den fase, hvor holdninger og moralske værdier etablerer sig, og hvor behovet for varighed øges. Som følge heraf forsøger teenagere at påtvinge andre deres synspunkter, samtidig med at de forsøger at finde ligesindede grupper. Det kan ikke overraskende udvikle sig til kaos.
Hvordan kan de håndtere det sociale pres i denne afgørende vigtige fase? Er det muligt at hjælpe dem? Find ud af det her.
Socialt pres
Socialt pres henviser til en særlig form for indflydelse, der udøves mellem mennesker, som tilhører den samme gruppe. Nogle gange er det ubevidst. F.eks. når en leder sætter et eksempel på en bestemt adfærd. Andre gange er det forsætligt. Selv om det ikke altid er skadeligt, tilskynder det altid resten af individerne til at opføre sig på en bestemt måde for at føle sig som en del af gruppen.
Socialt pres kan have to typer påvirkning, positiv eller negativ. Socialt pres med en positiv indvirkning stimulerer personlig udvikling og skaber dermed mere åbne, tolerante og ansvarlige individer. Men når det har en negativ indvirkning, opstår der situationer, som alle forældre frygter. Det betyder, at teenageren måske begynder at tage stoffer, skaber konflikter eller diskriminerer andre.
Konsekvenser af negativt socialt pres
Selv om der er særlige tilfælde, har jævnaldrende som regel en stor indflydelse på teenagere. Dette er nødvendigt og positivt. Det skyldes, at de på dette tidspunkt afviger fra deres families uddannelse og indflydelse og begynder at opbygge deres egen identitet takket være deres erfaringer. Men hvis det sociale pres, de modtager, er negativt, kan konsekvenserne være alvorlige:
- Afstand til slægtninge. Selv om en vis modstand er naturlig, kan visse påvirkninger forstærke den. Det betyder, at den beskyttelse, som familiekernen kan give, kan forsvinde.
- Forekomsten af akademiske problemer. Lave karakterer, fravær osv.
- Udviklingen af psykiske lidelser. Bekymring for at opfylde gruppens opfattede krav kan alvorligt skade den unges mentale sundhed.
- Risikabel adfærd. Vold, brug af stoffer osv.
- Lavt selvværd. Mange af de mest invaliderende typer af frygt i denne fase er knyttet til kropsbilledet.
Vi skal huske på, at ikke alt socialt pres er verbalt. Faktisk kan det ske stille og roligt ved at skildre visse former for adfærd som værende ønskværdige.
Tips til at håndtere socialt pres i ungdomsårene
Evnen til at bedømme påvirkninger fra jævnaldrende som gode eller dårlige varierer fra teenager til teenager. Det er en udfordring, som både involverer den enkelte og omgivelserne. Her er nogle nyttige tips til at hjælpe teenagere med at håndtere socialt pres.
1. Arbejd på deres håndteringsevner
Teenagere bruger mange af deres ressourcer på at finde de bedste strategier til at indgå i eller forlade bestemte sociale sammenhænge. De kan f.eks. være til en fest, men har egentlig ikke lyst til at være der. Som regel begynder de at lede efter en måde at forlade stedet på uden at blive afvist af deres gruppe.
De psykologiske ressourcer til at håndtere denne slags sociale situationer med succes er selvværd og selvsikkerhed. Med et sundt niveau af disse variabler falder sandsynligheden for, at teenageren oplever enhver form for afvisning. Desuden er det mere sandsynligt, at de ikke vil gå med til at gøre noget, som de egentlig ikke har lyst til at gøre.
2. At give værdi til deres egen selvindsigt
De skal erkende, at deres prioriteter og behov samt deres identitet er lige så gyldige som alle andres. Det gør ikke noget, hvis de ikke er det samme som normen i deres omgivelser. Hvis deres prioritet f.eks. er at få gode karakterer, så er det okay. Hvis de slapper af ved at spille videospil, er det også i orden, selv om resten af deres venner foretrækker at dyrke sport eller gå i biografen.
3. At omgive sig med de rigtige mennesker er vigtigt for at kunne håndtere socialt pres
Det er ikke nødvendigt, at deres venner opmuntrer dem til at være en god elev eller en mønsterborger. Det vigtigste i forbindelse med håndteringen af socialt pres er, at de finder en gruppe, der er et sikkert sted, hvor ingen bliver diskrimineret, og hvor der er social støtte.
Støtte fra jævnaldrende og familien hjælper til at håndtere socialt pres
Afslutningsvis er det værd at bemærke den rolle, som jævnaldrende, familien og samfundet generelt spiller for at minimere det negative sociale pres på teenagere. Hvis du er deres ven, så prøv ikke at pålægge dem, hvad du mener er korrekt. Hvis adfærden er positiv, ender de sandsynligvis med at gøre det alligevel, uden at du behøver at lægge pres på dem.
Hvis du derimod bor sammen med en teenager, skal du huske, at deres personlighed og identitet er under opbygning, og at din indflydelse vil være afgørende. Ud over at være en god rollemodel bør du sørge for at give kærlige og forstærkende råd og vejledning. Frem for alt må du aldrig invalidere deres behov eller følelser.
Som medlem af samfundet er de til en vis grad en afspejling af det, der sker omkring dem. Hvis vi ønsker, at teenagere skal holde op med at stå over for vanskelige prøver som negativt socialt pres, vil den bedste løsning altid være at fremme værdier som tolerance, respekt og frihed.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Prado, J., & Arteaga, F. (2016). Relación de la presión social con la percepción de la imagen corporal y las características sociodemográficas en adolescentes. Revista Impetus, 10(2), 139-148.
- Cicua, D., Méndez, M., & Ortega, L. M. (2008). Factores en el consumo de alcohol en adolescentes. Pensamiento psicológico, 4(11), 115-134.
- Portela de Santana, M. L., da Costa Ribeiro Junior, H., Mora Giral, M., & Raich, R. M. (2012). La epidemiología y los factores de riesgo de los trastornos alimentarios en la adolescencia: una revisión. Nutrición hospitalaria, 27(2), 391-401.
- Câmara, S. G., Sarriera, J. C., & Carlotto, M. S. (2007). Predictores de conductas sexuales de riesgo entre adolescentes. Revista Interamericana de Psicología/Interamerican Journal of Psychology, 41(2), 161-166.
