Sådan anvendes psykologi i reklamer
Har du nogensinde set en annonce på tv, der bevægede eller rørte dig på en eller anden måde? Tænker du på en vis reklame og får tårer i øjnene? Dit svar er næsten helt sikkert ja. Den effekt, som annoncen havde på dig, kan tilskrives psykologi i reklamer.
Hvorfor formår nogle reklamekampagner med at blive i vores minder, mens andre bare bliver glemt? Tja, det er ikke tilfældighed. Det er resultatet af ekstremt præcist arbejde, der tager hensyn til forskellige variabler, faktorer og særegenheder. Nu vil vi forklare, hvad psykologi har at gøre med reklamer og dets indflydelse på mennesker.
Hvad er psykologi i reklamer?
I bund og grund er psykologi i reklamer en kombination af mange forskellige interesser og variabler, der søger at forudsige de psykologiske tendenser i forbrugerisme.
Reklamer er ikke begrænset til magasiner, aviser, radio, tv eller endda internettet. Faktisk er det i stort set alt, der omgiver os. Produktets fremvisning i stormagasiner, farve og størrelse på kartoffelchips, prisen på tøj, subtile ord, der siges i radioen. Med andre ord alt det, der gør et produkt attraktivt og fanger vores opmærksomhed, er et effektivt middel til at offentliggøre det.
Vi forsøger alle, når vi køber eller forbruger, at skelne os fra andre mennesker. Dette ønske om at skille sig ud, at være anderledes og unikt, er noget, som psykologi i reklamer udnytter. Så når disse individuelle forskelle er etableret, kommer andre begreber som motivation, præferencer eller personlige domme også i spil.
Strategier indenfor psykologi i reklamer
Ved at kende folks egenskaber og hvordan de køber, kan du få større overbevisende indflydelse på dem gennem medierne. Hvordan?
Hvis du nogensinde er taget i supermarkedet for at købe et “par ting” og kom ud med en fuld vogn, tillykke! Du har været offer for de teknikker, der bruges af reklamevidenskaben! For at være mere specifik, bruger marketingfolk psykologi i reklamer til at overtale forbrugere ved at bruge strategier som nedenstående:
- Mekanistisk: Først og fremmest ved hjælp af psykoanalyse, betinger denne strategi mennesker ved at gentage et slogan eller billede. Gentagelsen har til formål at overbevise forbrugeren om at købe.
- Overbevisende: Målet er at hæve et produkt over det tilsvarende produkt fra dets konkurrenter. For at gøre dette, giver de information om dets egenskaber eller attributter og sammenligner dem gunstigt med de andre lignende genstande. Det næres også primært af kreativitet og personlig intuition.
- Projektiv: Dette fokuserer på fagets modeller, kultur og livsstil. Det skildrer normalt produkter som at matche en enkelt persons interesser eller meninger. Desuden er sociologi og antropologi også vigtige her.
- Foreslående: Endelig trækker denne strategi på psykoanalytiske teknikker for at læse vores tanker. Dybest set fokuserer den på en forbrugers angst, frygt eller stress og forsøger at overbevise dem om, at der er et “magisk produkt”, der kun er designet til dem.
Succesfulde annoncer, der bruger psykologi
Bag alle reklamekampagner er afgørende beslutninger, som succes afhænger af. I hver af disse beslutninger, giver eksperter indenfor psykologi i reklamer forskning og bidrager med viden for at gøre deres markedsføring mere effektiv. De tager hensyn til følgende faktorer:
- Annonceegenskaber: hvilken farve, typografi og billeder de skal bruge.
- Gentagelse: Antallet af gange, de skal udstede eller offentliggøre. På trods af at dette er en af de ældste strategier, er det fortsat en af de mest effektive. Dens filosofi er, at jo flere forbrugere der ser eller hører en besked, desto mere vil den sidde fast i deres hukommelse.
- Pris: En lavere pris betyder ikke nødvendigvis et større antal salg. Selvom det er en vigtig faktor (Black Friday’s rekordsalg næsten hvert år er et bevis), har andre variabler også indflydelse.
- Kanal: Hvor annoncerne vil være (radio, tv, internet osv.)
En psykolog, der arbejder inden for markedsføring, skal også tage hensyn til forbrugstendenser i forskellige aldersgrupper. Den retning, målgruppen er ved at udvikle sig i, er også vigtig. For eksempel, hvis vi ønsker at nå frem til unge, så skal vi gennemføre kampagner på internettet eller via mobiltelefoner. I betragtning af deres alder er det desuden en god idé at støtte deres identitet, noget der er yderst vigtigt på dette stadie af livet.
“En effektiv overbevisende meddelelse er en, der har evnen til at ændre, hvordan individet fungerer psykologisk”
–Vance Packard–
Psykologien bag farver
Eksperter indenfor psykologi i reklamer skal også tage højde for farverne i en kampagne. Trods alt symboliserer hver farve noget forskelligt.
- Først og fremmest giver hvid en følelse af tomhed, renhed og luminans.
- Blå overfører friskhed, gennemsigtighed eller lethed. Derudover har den en beroligende effekt.
- Gul formidler empati, ekstroversion, lys, glæde, livskraft og ungdom.
- Rød transmitterer styrke, kraft, dynamik. Plus den tiltrækker en masse opmærksomhed og stimulerer sindet.
- Endelig symboliserer grøn håb, natur og er også en meget beroligende farve.
For at konkludere, er hver lille detalje i en reklame af afgørende betydning. Psykologien ved reklamer giver sin viden om det menneskelige sind, for at hjælpe med at påvirke og overtale folk. Og du er deres mål! Spørgsmålet er: vil du bide på?
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Andrews, M., Van Leeuwen M., & Van Baaren R. (2016). Persuasión: 33 técnicas publicitarias de influencia psicológica. Editorial Gustavo Gili. Recuperado de: http://www.imonzon.es/persuasion-33-tecnicas-psicologia/
- Añaños E. (2009). Psicología y comunicación publicitaria. Universitat Autònoma de Barcelona. Recuperado de: https://books.google.es/books?hl=es&lr=&id=WumHJpEMyAQC&oi
- Fisher C. E., Chin L. & Klitzman R. (2010). Defining neuromarketing: Practices and professional challenges. Harvard review of psychiatry, 18(4), 230-237. Recuperado de: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3152487/
- He X., Zhu L., Sun L. & Yang L. (2022). The influence of brand marketing on consumers’ emotion in mobile social media environment. Frontiers in Psychology, 13, 1-13. Recuperado de: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC9360773/
- Heimbach J. T. & Jacoby J. (1972). The Zeigarnik effect in advertising. In M. Venkatesan & Association for Consumer Research (Eds.). Proceedings of the Third Annual Conference of the Association for Consumer Research (pp. 746-758) Recuperado de: https://www.acrwebsite.org/volumes/12042/volumes/sv02/SV-02#:~:text=Zeigarnik’s%20explanation%20for%20this%20effect,memory%20for%20the%20uncompleted%20task.
- Parra C. O. (2018). La percepción en la publicidad vs. la percepción en la psicología. Colección Académica de Ciencias Sociales, 5(1), 50-59. Recuperado de: https://revistas.upb.edu.co/index.php/cienciassociales/article/view/4031
- Sánchez G. (2022). ¿Qué es el efecto halo? La mente es Maravillosa. Recuperado de: https://lamenteesmaravillosa.com/que-es-el-efecto-halo/
- Scott, W. D. (2008). Psicología de la publicidad de productos alimenticios. Pensar la publicidad, 2(2), 145-157. Disponible en https://revistas.ucm.es/index.php/PEPU/article/view/PEPU0808220145A
- Tannenbaum M., Hepler J., Zimmerman S., et al. (2015). Appealing to fear: A meta-analysis of fear appeal effectiveness and theories. Psychological bulletin, 141(6), 1178-1204. Recuperado de: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5789790/
- Valdivieso C. (2014). Efectos anclaje, unidad y enmarcado: Implicaciones sobre publicidad de alimentos. Universidad de Chile, Facultad de Economía y Negocios. Recuperado de: https://repositorio.uchile.cl/handle/2250/115369