Et roligt hav har aldrig gjort nogen til en erfaren sømand

Hvis du nogensinde har haft muligheden for at kigge på havet, så har du måske tænkt, at det er et af de steder, som lader til at tilhøre alle og enhver på samme tid. Havet er livets ekko, der nogle gange stopper med sine kærtegn og andre gange undslipper enhver berøring.

Når det er roligt, bliver alle gode sømænd behageligt tilpas og tænker over dets skønhed. Fra det udsyn er der ingen fare, kun ro.

Men nogle gange bryder bølgerne hårdt på stenene, og stormen viser sin vrede på havet. Så er den overlevende sømand ham, som glemmer sin egen komfort og beslutter sig for at stå til ansigt med den frygtelige virkelighed, som truer hans hjem. Den person, som beslutter sig for at udfordre vandet, skal også være forberedt på at mærke dets vrede.

Komfortzonen lader os ikke vokse

Der sker noget lignende med livet på landjorden. Erfaringer og lærdom kommer, og især til dem, som er i stand til at forlade deres komfortzone. At forlade sine trygge rammer for at møde det ukendte er bestemt en opfordring til livet. 

Faktisk mener vi ofte, at vi ikke er ansvarlige for det, som sker for os, når det, der virkeligt sker, er, at vi foretrækker at lade heldet eller skæbnen bestemme. Det er præcis det øjeblik, når vi opnår den rutine, at vi kan føle, at der ikke er noget at ændre. Men vi tog fejl.

Ved at blive i komfortzonen går vi glip af muligheder for at modnes og lære nye ting. Vi behøver muligheden for at forlise for at lære at  modnes med det, holde vinden ud, se det i ansigtet, som opstår spontant og ryster os. For at ville gå længere end blot berøringen af sjælen; noget, vi aldrig har rørt ved og længes efter.

Tryghedsfølelsen

Den tryghedsfølelse, vi oplever, når vi har opnået balance, kan være en fælde. Når vi oplever tryghed, så vil alt, der direkte eller indirekte indikerer forandring, skabe frygt i os. Men glem ikke, at frygten er der, for at vi kan dominere den. Ikke for at den kan dominere os. 

At kende til tryghed betyder, at man har taget et vigtigt skridt. Men at vove at udforske reglerne på et vildt hav er et tegn på mod. Den, som tager ud for at søge uden grænser, kan opnå medvind i alle livets situationer.

At undlade at tage chancer betyder ikke, at du taber, men heller ikke at du vinder

Som nævnt kan det føre til en passiv tilstand og mangel på handling for blot at undgå nederlag, hvis vi ikke tager chancer i vores beslutninger, som ellers lader os opdage nye ting,  Men vi fjerner også muligheden for succes.

Mennesker læner sig op ad kontrol og balance i det daglige liv. Vi tror, at det er det følelsesmæssige helbred, som giver os lykke. På denne måde glemmer vi, at psykologisk vækst også kræver risici. Hvordan skal man få det job, man ønsker sig så brændende, hvis man ikke løber en risiko og prøver? At tænke, at man ikke får det, og at stå stille, vil give kontrol, men ikke tilfredsstillelse. 

På denne måde blev vi vant til at høre på, at “en fugl i hånden er bedre end to på taget.” Vi tror fuldt ud på det, uden at forstå, at sådan et råd, ubevidst, opfordrer os til at forblive statiske og ikke kæmpe for det, vi ønsker.

Og sømanden ved, at havets vildskab kan føre til døden. Men han ved også, at hans håndtering af det er den eneste måde fuldt ud at nyde livet på. Han ved, at kærlighed er det, som beskytter ham fra hans undergang.