Brev fra en moden kvinde
At blive moden medfører at acceptere sig selv og frem for alt andet at slutte fred med ens “kvindelige væsen.” Det involverer måske at gå igennem en svær tid, hvor mørket fra vores problemer kan afholde os fra at se udvejen. Men at modnes betyder, at man bruger den udfordring som et afsæt til at vænne situationen rundt. Det er processen af at komme ud af hullet og komme over det svære.
Som en kvinde forstår man, at vi konstant bliver fortalt socialt, at modenhed er noget, vi burde undgå. At idealisere ungdom, bruge kosmetik for at undgå alderdom, er tegnene på en social struktur, der ikke lader os modnes på den rigtige måde.
For en kvinde, der går imod modenhed, er det nødvendigt at finde et følelsesmæssigt punkt, hvorfra man kan forbinde sig til sin sjæl, sin essens og sine minder. I dag inviterer vi dig til at læse et dyrebart brev skrevet af en kvinde i den situation, med utallige følelser at dele. Det er et brev, som vi altid kan lære fra.
Smuk kvinde på ydersiden, smuk på indersiden, med hud så fin som din. Modig nok til at beskytte det, du tror på, men åben og respektfuld overfor andres meninger. Dette er sådan, jeg har følt det i de dybe, endeløse snakke, vi har haft. En beskytter for børn… Du lyttede til mig med dit hjerte. Vi har snakket med sjælen.
Altid klar på at hjælpe. Krævende af dig selv. Glædesfyldt, sjov, et dyrebart smil, kærlig, du har overvundet mig. Sirlig, opmærksom, mangler aldrig noget. Loyal over for dine egne helt til slut. Moder frem for alt andet, også en hustru, søster, tante, datter. Elsker det uendelige, sætter pris på de små ting, ser folks hjerter.
Tag ansvar for det, du kan
Kvinde af karakter, følsom, der elsker og lider på samme tid. Husker du? Tag ansvar for det, du kan. Der er intet mere, du kan give. Hvis du ikke passer på dig selv, vil du blive syg, og så kan du ikke hjælpe. Vi skal alle tage os af os selv og blive ved med at komme fremad.
Du er værdig på grund af den, du er, ikke på grund af det, du gør
Jeg nyder det, jeg gemmer det, og jeg vender det til et smil, når jeg tænker på dig. Du er så lækker og nydelig som dine tærter, i tekstur, glathed, præsentation, arbejde og smag! Følg din vej og mist ikke ånden. Du er ikke kun værdig på grund af det, du gør, men på grund af den, du er. For hvis du ikke var dig, ville du ikke klare dig lige så godt.
Fyldt med følelse, vil jeg kærligt huske historien om træet. Et træ plantet for at mindes livet. Kroppen forsvinder, men sjælen er aldrig glemt. Du kan se det i et blad, en frugt, en rod, et frø, en stjerne. Så længe der er en, der husker det, vil træet ikke dø. Det vil altid genopstå og blive ved med at gro.
Ja, men hvad mere kan jeg fortælle dig, kære. At jeg er utrolig glad for at vores veje krydsede hinanden. Der er altid gode mennesker langs vejen… Du skal bare være god nok til at se dem og indse, at du er en af dem. Mange, så mange kram, med al den positive energi, der forbindes med dig og aldrig forlader din side. Jeg giver dig hele mit liv og min forståelse. Din for evigt.
Altid.