Reversibel tænkning: Bekæmp kognitiv dovenskab
Hvis du har en stærk overbevisning om noget, og hvis det giver nogen dig en form for bevis, der får dig til at tvivle på din overbevisning, har du to muligheder. Den ene er at indse, at du måske tror noget forkert, acceptere, at din mening er forkert, og derefter ændre den. Det ville betyde, at du anvender reversibel tænkning.
Den anden mulighed er den, de fleste af os normalt vælger: Det modsatte af den første. Du holder fast i dine overbevisninger, og de bliver irreversible. Du lukker øjnene for enhver anden mulighed, og holder dit synspunkt i et jerngreb. Og dette er alt sammen en del af den vidunderlige kompleksitet og ufuldkommenhed, der er den menneskelige hjerne.
Hvorfor er det så vigtigt?
Reversibel tænkning er evnen til at forstå noget fra forskellige synspunkter. Det vil sige evnen til at se tingene fra et perspektiv, men også fra det modsatte perspektiv. Denne evne hjælper dig med at løse komplekse problemer, og se alle positioner på spektret mellem de to modsætninger.
Det er en slags tænkning, der udvider dit perspektiv og gør det lettere at løse problemer, hvad enten disse er personlige eller professionelle. Takket være reversibilitet kan du håndtere dine problemer på en mere logisk og direkte måde.
På den anden side findes der det, vi kalder polariseret tænkning, som faktisk er meget udmattende. I dette tilfælde er det enten den ene ting eller den anden. Der er ingen mellemvej eller nogen debat om noget. Polaritet vil efterlade dig fastlåst. Det lammer dig.
Hvis du klarer at befinde dig på et af spektrets midterpunkter, vil du drage fuld fordel af reversibel tænkning, den slags, der virkelig får dig til at komme videre.
Blind overfor beviser
Forestil dig, at du har gået gennem skoven i flere timer og du er virkelig sulten. Langt op ad et bjerg ser du et æbletræ. Du begynder at gå hen imod det. Den eneste, som du er fokuseret på, er den dyrebare frugt.
Men når du kommer til toppen, ser du, at æblerne er rådne. Du kan ikke spise dem. Men langs den sti, du gik hen ad, var der alle mulige andre slags frugttræer. Hvis du bare havde stoppet og kigget dig omkring!
Sådan fungerer den menneskelige hjerne nogle gange. Og det er derfor, vi opfører os så dumt nogle gange: Vi ser lige ud, uden at vende vores hoveder for at se, hvad der foregår omkring os.
Vi vandrer rundt med skyklapper på. Det er dog ikke ligefrem stædighed, fordi det har mere at gøre med vores personlighedstræk. Det, vi virkelig gør, er at lade irreversibilitet overtage.
8 måder, hvorpå du kan reagere på beviser, der går imod det, du tror
Der er specifikt set 8 mulige reaktioner, som du kan have på at blive konfronteret med beviser, der går imod det, du tror på (Chinn og Brewer, 1933). De første tre reaktioner falder under irreversibel tænkning: Ignorere fakta, nægte at tro på dem og undlade dem.
De andre fem reaktioner falder under reversibel tænkning: Undlade at dømme, genfortolke fakta, acceptere fakta og det, at foretage mindre ændringer af din overbevisning, eller det, at acceptere fakta og ændre din oprindelige overbevisning.
Hvorfor bruger vi ikke reversibel tænkning?
Vores hjerner er ikke så perfekte, som vi tror, de er. Vi ser hjernen som en perfekt maskine, der præcist og rationelt analyserer ting. Men når det kommer til at forsøge at ændre din tænkning, vil du indse, at den er langt fra perfekt.
Vi gør en stor indsats for at finde fakta, beviser og teorier, som bekræfter vores egne overbevisninger. Det er ikke ofte, at vi leder i den anden retning. Hvis du forsøgte at kigge efter beviser, der gik imod dine overbevisninger, ville din hjerne se det som selv-sabotage og forsøge at få den idé ud af dit hoved.
“Reversibilitet er den klareste karakteristika for intelligens.”
-Janan Piaget-
Alt, hvad der skal til, er at finde et lille tegn på, at du har ret, til at bekræfte din tænkning og affinde sig med det. For eksempel kan en person, der er overbevist om, at tobak ikke er dårligt for helbredet, finde på at søge på tusindvis af hjemmesider, indtil de finder den eneste, der siger “rygning får dig til at leve længere.”
Og selv om dette ikke er sandt, er det sådan, at hvis du ikke besidder evnen til reversibel tænkning, så vil du tro på det. Ud af de tusindvis af websteder, der sagde det modsatte, og alle de undersøgelser, der viser, at det er dårligt for dit helbred, holder du fast ved den, der styrker din tro.
Kognitivt dovenskab
Har du nogensinde hørt om heuristik? De er en slags mental genvej, som din hjerne bruger til at spare energi. Det vil sige, hvis der eksisterer to veje til det samme resultat, vil din hjerne forsøge at tage den, der involverer den mindst mulige anstrengelse.
Og det betyder, at du styres af et mentalt energibesparende princip. Det er ukontrollabelt, usynligt og ubevidst. Det er også en forklaring på, hvorfor vores hjerner gerne søger fakta, der bekræfter vores egne teorier, selvom der er masser af fakta, der viser, at de er forkerte.
Hvis du vil lære reversibel tænkning, skal du tænke på en logisk, rationel måde. Det betyder at gøre en indsats, som din hjerne ikke altid vil lave af sig selv. Det kræver mindre arbejde at bekræfte en mening og beslutte sig for, at man har ret.
Vores hjerner er kognitive dovendyr! Det er yderst vigtigt at få alle de andre myter ud af hovedet, og husk, at din hjerne vil gøre meget for at kunne udføre mindre arbejde.
Dette sker konstant i vores dagligdag. Det kan virke underligt, men ingen kan undslippe det. Når du bliver konfronteret med fakta, har du to valg. Du kan enten holde fast ved din mening og se bort fra resten, eller udvide dit perspektiv og overveje andre ideer.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Chinn, C. A., & Brewer, W. F. (1993). The Role of Anomalous Data in Knowledge Acquisition: A Theoretical Framework and Implications for Science Instruction. Review of Educational Research. https://doi.org/10.3102/00346543063001001
