Reaktiv tilknytningsforstyrrelse: Det forsømte barn

juni 20, 2019
Hvis et barn vokser op med alvorlig inkompetence hos forældrene, kan de udvikle utilstrækkelige tilknytningsbånd.

Når et barn bliver forsømt i sin barndom, eller ikke passet godt nok, kan der opstå problemer. Barnet kan få underudviklet social adfærd. Reaktiv tilknytningsforstyrrelse (RAD) eller uhæmmet tilknytningsforstyrrelse (DAD) kan blive resultatet af det.

Tilknytning er den primære komponent i den sociale og følelsesmæssige udvikling hos helt små børnDet er det bånd, et barn skaber til sine forældre eller andre nære personer.

Dette bånd er en stærk reference for resten af de forhold, barnet kommer til at stifte i gennem barndommen. I mange tilfælde kan det også være et referencepunkt for de forhold, de kommer til at stifte senere i livet.

Tilknytningsteori giver os et nyt perspektiv på menneskets udvikling. Hvad er dette tilknytningsbånd, og hvordan hjælper det os som mennesker? Hvis båndet ikke er skabt korrekt, hvilke helbredsmæssige konsekvenser kan det så få? Svarene på disse spørgsmål kan hjælpe os med bedre at forstå mange vigtige aspekter.

Hvad er reaktiv tilknytningsforstyrrelse (RAD)?

Reaktiv tilknytningsforstyrrelse (RAD) udvikles i barndommen. Når små børn vokser op med begrænsede muligheder for tilknytning, kan de ende med at trække sig tilbage eller påtage en uhæmmet adfærd. Som konsekvens ender de med ikke at knytte sig til nogen.

Forsømmelse, mange skift af moder- eller faderfigurer, eller afsavn (eksempelvis i institutioner) er nogle af de ting, der kan føre til reaktiv tilknytningsforstyrrelse.

Trist piger lider af reaktiv tilknytningsforstyrrelse

Disse børn er ofte kolde og søger sjældent omsorg hos bestemte voksne, selv i tilfælde af følelsesmæssigt behov. De kan også være meget opfarende, uden nogen åbenlys grund, eller bange for kontakt eller tilknytning til deres familie/forældre.

“Det, der ses som essentielt for mental sundhed, er, at et lille barn skal opleve varme, intimitet og et vedvarende forhold til sin mor (eller permanente stedfortræder – en person, der konstant ‘moder’ ham), hvori begge finder tilfredsstillelse og glæde.”

– John Bowlby

Tilknytning og dens påvirkning på et barns udvikling

Tilknytningsteori giver os mulighed for bedre at forstå det komplekse ved den proces, hvorved vi overlever og integrerer os i et samfund. Fra adfærdsforskning og psykoanalyse ved vi, at når et barn bliver født, har det brug for voksne, der er klar til at opfylde dets livsnødvendige behov, eksempelvis omsorg, mad, hygiejne, kærlighed, mobilitet osv.

Forældres inkompetence kan føre til reaktiv tilknytningsforstyrrelse

Inkompetence hos forældre er, når tilknytningspersonerne ikke opfylder spædbarnets behov. Alvorlig inkompetence hos forældre kan vise sig på en eller flere af følgende måder:

  • Problemer med at være til stede (psykisk og/eller fysisk). Det er vigtigt at etablere omsorgsfulde relationer såvel som at møde og forstå barnets behov.
  •  Den omsorg, de tilbyder, er kaotisk, ustabil og foranderlig.
  • De ved ikke, hvordan de skal berolige deres barn, vise omsorg eller dække behovet for kommunikation.
  • De kan ikke se, identificere, regulere eller fremme udviklingen af barnets sociale færdigheder.
  • Forsømmelse (mangel på grundlæggende omsorg, psykisk eller fysisk misbrug, seksuelt misbrug, psykisk manipulation m.m.).
  • De giver usammenhængende og modsigende svar. For eksempel kan deres ord og handling være forskellige.
  • Forældres inkompetence kan være forårsaget af alvorlig mental sygdom (depression, stofafhængighed, sociale problemer eller alvorlige begivenheder.

Konsekvenser af inkompetence hos forældre

Hvis et barn vokser op med alvorlig inkompetence hos forældrene, kan de udvikle utilstrækkelige tilknytningsbånd. Konsekvenserne deraf afhænger dog af forskellige ting:

  • Barnets alder på tidspunktet for svigtet.
  • Tilstedeværelsen af et afløsende bånd, i tilfælde af skilsmisse eller afsavn. Hvordan barnet tilpasser sig til stedfortræderen afhænger af kvaliteten af de tilknytningsbånd, de etablerede før adskillelsen, samt hvordan båndet er blevet vedligeholdt.
  • Tidspunktet, hvorpå det sker, da de mest sårbare år er de første år, i alderen 3-4 samt ungdomsårene.
  • Hvor modstandsdygtig personen er.
  • Grunden til båndets brud (livshistorier og begivenheder).
  • Varigheden af det brudte bånd eller dets dysfunktion.

Det er forståeligt, at personer, der er vokset op under disse forhold, har det med at vise pludselig, uforudsigelig eller impulsiv adfærd. De starter relationer med stor usikkerhed, angst og mistillid. I nogle tilfælde udvikler de lidelser som reaktiv tilknytningsforstyrrelse.