De 5 psykotrope lægemidler, der ændrede historien
Symptomerne på psykisk sygdom stammer fra biologiske og miljømæssige faktorer, herunder dårligt tilpassede adfærdsmønstre. Mange typer psykiatriske fagfolk tilbyder psykoterapi. Imidlertid kan psykiatere, der er uddannet som læger, også ordinere psykotrope lægemidler som en del af deres behandling.
Eksperter har vist, at både psykoterapi og psykotrope lægemidler er effektive til mange psykiatriske lidelser. Ofte fungerer en kombination af de to bedst.
Starten på moderne psykofarmakologi stammer tilbage til 1950’erne, hvor en række opdagelser ændrede psykiatriforløbet og livene for millioner af patienter for evigt.
Følgende psykotrope medikamenter (skønt nogle ikke længere er almindeligt i brug) ændrede terapiområdet dramatisk, hvilket åbnede psykiatrien op for behandlingen af lidelser, der engang blev betragtet som ikke mulige at behandle. Deres opdagelser er blandt de største resultater i medicinens historie.
De mest indflydelsesrige psykotrope lægemidler inden for mental sundhed
1. Lægemidler til at stabilisere humør: Lithiumcarbonat
I 1948 opdagede John Cade lithium som en behandling af bipolar lidelse. Han var en australsk psykiater, som prøvede lithium, fordi det kan neutralisere urinsyre. På det tidspunkt troede han, at denne syre var årsagen til manien.
Som det viste sig, havde og har bipolar lidelse intet at gøre med urinsyre. Han lod sig dog ikke afskrække, og lithium viste sig fra det øjeblik, at være en stor hjælp for patienter med maniske tilstande.
Lithium var det første moderne psykofarmaka. Eksperter viste, at det var effektivt som et antimanisk stof i 1949, før opdagelsen af klorpromazin. Det blev det første stof, der blev brugt specifikt til en bestemt psykiatrisk lidelse.
Mere end halvfjerds år efter opdagelsen er lithium den mest effektive medicin inden for psykiatri med en responsrate på mere end 70% hos patienter med bipolar lidelse. Det har også nyttige fordele ved behandling af unipolar depression.
Opdagelsen af lithium som en effektiv behandling af bipolar lidelse, markerede begyndelsen på revolutionen af psykofarmaka i psykiatrien. For første gang i historien kunne der gøres noget for at behandle alvorlig psykisk sygdom.
2. Klorpromazin: Verdens første antipsykotiske stof
Den heldige opdagelse af lithium i 1948 blev kort efter fulgt af en anden mirakuløs opdagelse: Verdens første antipsykotiske stof.
I 1949 var en fransk militærkirurg i Tunesien ved navn Henri Laborit på udkig efter en måde at reducere det kirurgiske chok på. Han undersøgte en antihistamin ved navn klorpromazin og opdagede, at dette lægemiddel havde dybe psykologiske virkninger på patienterne, når det blev administreret før operationen.
Laborit overbeviste i 1952 en anden psykiater om at administrere stoffet til en skizofren patient for første gang.
Brugen af klorpromazin som den første neuroleptika fejede igennem hele Europa. I USA, hvor psykoanalyse var meget på mode, stoppede de imidlertid dets fremskridt.
På det tidspunkt ledte amerikanske psykiatere efter psykosociale forklaringer på skizofreni, såsom Gregory Batesons dobbeltbindingsteori. Alt, der havde med psykotrope lægemidler at gøre, var af ringe eller ingen interesse.
Det farmaceutiske selskab, der producerede klorpromazin (med mærkenavnet Thorazine) begyndte at stævne delstatslige regeringer snarere end psykiatere og lægeskoler. De insisterede på, at stoffet kunne spare statslige programmer for mental sundhed en rigtig stor sum penge.
Kort efter dette havde næsten alle større psykiatriske hospitaler i De Forenede Stater indrettet sig på behandling med klorpromazin. Introduktionen af Thorazine i USA bidrog til deinstitutionaliseringsbevægelsen, og antallet af indlagte patienter faldt fra ca. 600.000 i 1952 til 160.000 i 1977.
Klorpromazin er stadig et af de mest effektive antipsykotiske lægemidler, især for alvorligt syge patienter, og har nyttige anvendelser i nødsituationer. Ligesom lithium er det på Verdenssundhedsorganisationens liste over essentielle lægemidler.
3. Psykofarmaka til humørsygdomme: Imipramin
Den tredje opdagelse i den tidlige psykofarmakologi var imipramin, den første tricykliske antidepressiva.
Udviklingen af det første antipsykotikum (klorpromazin) skete gennem forskning på antihistaminer. Mærkeligt nok så gjorde syntesen af den første antidepressiva, imipramin, det også.
I begyndelsen af 1950’erne ledte farmaceutiske virksomheder efter nye lægemidler til at konkurrere med Thorazine på skizofrenimarkedet.
Roland Kuhn, en schweizisk psykiater ansat i lægemiddelfirmaet Geigy, der altid var mere interesseret i depression end skizofreni, gjorde et gennembrud. Han besluttede at administrere dette lægemiddel mod depression og gå bag ryggen på det farmaceutiske selskab, der finansierede hans forskning. De resultater, han fik, var en revolution på den tid.
Inden for uger efter start af behandling med imipramin, begyndte Kuhns kronisk deprimerede patienter at genvinde en følelse af formål, motivation og håb. Deres depressive symptomer, der først blev betragtet som ikke mulige at behandle, reagerede rigtig godt på dette nye lægemiddel.
Med opdagelsen af imipramin havde psykiatrien endelig effektive biologiske behandlinger for dets tre største lidelser: Skizofreni, bipolar lidelse og depression.
I mange år betragtede eksperter imipramin som den gyldne standard i behandlingen af dybere depression. Selvom de nye SSRI’er og SNRI’er stort set har erstattet deres regelmæssige anvendelse, forbliver de nyttige til behandling af atypiske og refraktoriske depressioner.
4. Psykotrope lægemidler mod angst og søvnløshed: Valium
Valium blev opfundet af kemiker Leo Sternbach hos Hoffman-La Roche i New Jersey (1963), det andet benzodiazepin-stof, der blev opdaget, efter Librium, i 1960.
Benzodiazepiner blev meget populære i 1960’erne og 1970’erne som anti-angst medicin. Det var, fordi deres bivirkninger savnede sværhedsgraden af bivirkningerne af barbiturater, den forrige generation af beroligende midler.
En overdosis af barbiturater kan være dødelig. Eventuelt på grund af dette består den kulturelle stereotyp at “begå selvmord med sovepiller”.
Benzodiazepiner er kun dødelige i ekstraordinære tilfælde og er meget sikre ved overdosering. De er dog også meget vanedannende. Som familie hører de til alle tre kategorier: De er beroligende, angstdæmpende og hypnotiske på samme tid. Det hele afhænger af det pågældende molekyle, dosis og dens halveringstid i blod.
5. Udviklingen af Prozac
I de sidste 30 år er der måske ikke noget bedre kendt psykiatrisk lægemiddel end Prozac (fluoxetin). Det blev opdaget af Eli Lilly and Company i 1970 og begyndte at blive brugt i USA.
Siden introduktionen af Prozac, er der opdaget en række SSRI’er. Hver af dem har en lidt anden kemisk struktur og bivirkningsprofil, men er ens i deres grundlæggende mekanisme og effektivitet. Hovedårsagen til deres popularitet er, at de producerer meget få bivirkninger og har et bredt spektrum af anvendelser og effekter.
Navnene på SSRI’erne er fluoxetin, fluvoxamin, paroxetin, sertralin, citalopram og escitalopram. Opdagelsen af SSRI-medikamenter var en milepæl inden for psykiatri, og de er nu de mest ordinerede lægemidler mod klinisk depression, angstlidelser eller tvangslidelser.
