Psykopat-tjeklisten af Robert Hare

Robert Hare er en af de største eksperter inden for psykopatisk personlighed og kriminel adfærd. Hans psykopat-tjekliste, også kendt som PCL-R, er den mest betydningsfulde ressource til at opdage en psykopat, men også til at vurdere deres voldelige tilbøjelighed.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 03 oktober, 2022

Psykopat-tjeklisten eller PCL-R er et internationalt referenceredskab til at identificere tilstedeværelsen af psykopati i et individ. Forskere bruger blandt andet testen til indsatte i fængsler, men den er også nyttig i det kliniske og retsmedicinske felt.

Dette er en pålidelig og gyldig test, der bl.a. er i stand til at give interessante oplysninger om affektive og interpersonelle aspekter og adfærdsproblemer.

Dette er måske en af de mest interessante kliniske ressourcer på grund af personen, der designede den. Skaberen, Robert Hare, har en doktorgrad inden for psykologi, samtidig med at han er professor. Hans arbejde inden for psykopatologi og psykofysiologi er enestående.

Da han skabte dette redskab, forsøgte han at udvikle en ressource, der var i stand til at tilbyde værdifuld information om de personer, der er dømt for at begå voldelige handlinger. Der er to grunde til, at det ikke tog lang tid, før den blev succesfuld.

For det første er den nem at anvende. Der er 20 spørgsmål, hvor evaluatoren kan sammenligne den enkeltes profil med profilen for en prototypisk psykopat.

Den anden grund til, at Robert Hares psykopat-tjekliste er så accepteret, er, fordi den ikke blot kan anvendes til den kriminelle befolkning.

Således begyndte man i kliniske omgivelser at se den som et simpelt og gyldigt redskab til at evaluere mulige voldelige tilbøjeligheder samt seksuel aggressivitet i mænd, kvinder og unge mennesker. Med andre ord var den i stand til at estimere (med en rimelig fejltærskel), hvor sandsynligt det var for en bestemt person at begå en kriminel handling.

Psykopat-tjeklisten: Formål, anvendelse og pålidelighed

En af de bedste bøger om psykopatisk personlighed er Without Conscience: The Disturbing World of the Psychopaths Among Us af Robert Hare, som blev udgivet i 2003.

I denne bog beskriver forfatteren sin omfattende erfaring inden for området. Historien i denne bog begynder, da han er psykologistuderende. Dengang arbejdede han i fængsler, hvilket gjorde ham meget interesseret i den kriminelle verden.

I bogen siger Hare, at psykopater (i modsætning til sociopater) er født og ikke skabt. Måske er det derfor, han fandt det nødvendigt at udvikle et redskab til at evaluere de underliggende faktorer, der ifølge ham er til stede i omtrent 1% af befolkningen.

Psykopat-tjeklisten kom som et resultat af hans praktiske erfaring, undersøgelser, interviews og retsmedicinske sager.

Hvad evaluerer psykopat-tjeklisten?

Psykopat-tjeklisten eller PCL-R bruges til at vurdere tilstedeværelsen eller fraværet af psykopatiske træk i et individ til kliniske, juridiske eller forskningsmæssige formål.

Denne test blev skabt i 1990’erne, og den var oprindeligt effektiv til at vurdere en persons psykopatiske tendenser. Men lidt efter lidt besluttede Hare og hans hold af forskere sig for at se nærmere på det.

Årsagen hertil skyldtes en tilbagevendende kendsgerning: Størstedelen af psykopater gentager deres voldelige handlinger. Derfor blev psykopat-tjeklisten skabt, så forskere kunne vurdere den potentielle risiko for, at en tidligere dømt person ville gentage sine tidligere handlinger.

Sådan anvender eksperter tjeklisten

Der er 20 spørgsmål på psykopat-tjeklisten. Faktisk er det en evalueringsskala. Med andre ord bliver den anvendt gennem et semi-struktureret interview, hvor den professionelle skal give mellem 0 og 2 point for hvert spørgsmål, der er blevet stillet.

Vi skal dog bemærke, at resultatet af denne evaluering ikke kun afhænger af interviewet. Der er andre vigtige faktorer, som forskere skal overveje, hvilket er personens straffeattest, rapporter fra eksperter, arbejds- og familiehistorik, retsdokumenter mv.

Lad os se på de ting, der bliver vurderet i psykopat-tjeklisten:

• Snakkesagelighed/overfladisk charme.
• Egocentrisme/stor følelse af selvværd.
• Behov for stimulering/tendens til at kede sig.
• Patologiske løgne.
• Snedig/manipulerende adfærd.
• Mangel på anger og skyld.  
• Følelsesmæssig overfladiskhed.
• Hjerteløs/mangel på empati.
• Parasitisk livsstil.
• Manglende kontrol over adfærd.
• Promiskuøs, seksuel adfærd.
• Tidlige adfærdsproblemer.
• Mangel på realistiske, langsigtede mål.
• Impulsivitet.
• Uansvarlighed.
• Manglende evne til at acceptere ansvar for egne handlinger.
• Flere kortvarige ægteskaber/forhold.
• Ungdomskriminalitet.
• Tilbagekaldelse af prøveløsladelse.
• Kriminel alsidighed.

Ifølge interviews og analyser af flere rapporter er forskere kommet til den konklusion, at det tager omtrent halvanden time at udføre denne test. Resultaterne vil definere, om der er psykopatiske tendenser i individet eller ej.

Derudover afgør de deres betydning og risikoen for at udføre voldelige handlinger (eller risikoen for at udføre dem igen, hvis de allerede er tidligere straffet).

Tjeklistens pålidelighed og validitet

Robert Hare pointerer, at med denne test er det også muligt at se, hvad for en slags psykopat, individet er. Det er vigtigt at påpege, at det ikke er alle psykopater, der slår ihjel eller begår voldelige handlinger. Mange af dem er kun defineret af manipulerende og narcissistisk personlighed, hvilket hindrer både sameksistens og identificering.

Hvis vi sætter spørgsmålstegn ved psykopat-tjeklistens pålidelighed, skal vi nævne analyserne, der er blevet udført de seneste år. Dataene viser altid høj konsistens, validitet og pålidelighed.

Der blev for eksempel udført en undersøgelse på Carleton University i Ottawa, Canada. I denne undersøgelse demonstrerede Dr. Kristopher J. Brazil testens anvendelighed i de retsmedicinske, kliniske og forskningsmæssige områder.

Dette er uden tvivl et meget interessant redskab. I dag er Robert Hare 85 år gammel, og han er stadig en af de største eksperter inden for psykopati og kriminel adfærd.