Den psykologiske profil af en seksualforbryder
Hvilke psykologiske karakteristika udviser den typiske seksualforbryder? Vidste du egentlig, at kun omkring to procent af alle seksuelle overgreb i verden bliver opdaget? Tallene er de samme for Europa. Derfor er det svært at lave et reelt skøn over antallet af overgreb, der finder sted, selv om de forekommer i mange forskellige sammenhænge og kulturer.
I de seneste år har forbrydelser mod den seksuelle frihed oplevet en stigning på 30,1 procent. Der blev registreret ca. 215.000 voldelige seksualforbrydelser i EU i 2015 (Eurostat).
Den typiske seksualforbryder
De hyppigste seksualforbrydelser er dem, der begås af to eller flere mænd mod en kvinde. I USA skønnes det, at 91 procent af ofrene for voldtægt og seksuelle overgreb er kvinder og 9 procent er mænd. Næsten 99 procent af gerningsmændene er mænd (Supporting Survivors).
Der findes kun lidt forskning om seksuelle forbrydelser begået af kvinder. Nogle undersøgelser har dog vist, at kvinder kan være involveret, om end langt mindre hyppigt, i disse typer forbrydelser. Men når man ser bort fra gerningsmanden til forbrydelsen, må man ikke glemme, hvordan ofrene kan føle sig.
Psykologiske karakteristika ved den mandlige seksualforbryder
Hver enkelt seksualforbryder er forskellig. Når det er sagt, er der visse psykologiske karakteristika, som er blevet observeret hyppigere hos disse personer.
Lavt selvværd, negative synspunkter om kvinder og problemer med stofmisbrug kendetegner ofte seksualforbrydere. De kan også lide af følelsesmæssige og seksuelle reguleringsproblemer, traumer eller personlighedsforstyrrelser.
I nogle tilfælde af seksualforbrydere, der handler alene, er der en sammenhæng med tilstedeværelsen af parafile lidelser, såsom frotteurisme og exhibitionisme. I andre tilfælde kan personer vise eksternaliseret adfærd (f.eks. aggressivitet) og antisociale personlighedsforstyrrelser.
En undersøgelse foretaget i Tyskland pegede på tilstedeværelsen af seksuel sadisme og skizoide personlighedstræk hos seksuelle mordere, der handlede alene.
Den kvindelige seksualforbryder
Forskellige undersøgelser viser, at de faktorer, der er forbundet med seksuel vold hos mænd, også er til stede hos kvinder. F.eks. stofmisbrug, visse overbevisninger om forbrydelser, vanskeligheder med interpersonelle færdigheder og parafilier. Ud over ændring af følelsesmæssig regulering kan der være tale om traumer og personlighedsforstyrrelser.
Det er imidlertid konstateret, at der hos kvinder er større forekomst af psykologiske problemer, mindre stofbrug og mindre forekomst af parafilier i forhold til mænd, der begår den samme forbrydelse.
Har seksualforbrydere i grupper de samme psykologiske karakteristika som individuelle forbrydere?
Ved gruppeovergreb er der blevet observeret andre motiver og ikke-individuelle faktorer, som kan forklare denne adfærd. Harkins og Dixon (2013) foreslog en model, der er kendt som den multifaktorielle model for seksuelle krænkelser med flere gerningsmænd (MPSO). Den hævder, at der er forskellige risikofaktorer, der har indflydelse på, hvornår et seksuelt overgreb i grupper begås.
De omfatter individuelle faktorer, såsom impulsivitet, sociokulturelle, såsom bestemte overbevisninger om kønsroller, og situationelle, såsom legitim brug af vold. Desuden øger tilstedeværelsen og konvergensen af disse tre faktorer sandsynligheden for, at adfærd af denne specifikke seksuelle karakter vil blive udført.
Ved at foretage en sammenligning mellem grupper af seksuelle forbrydere og dem, der handler alene, kan det konstateres, at sidstnævnte handler motiveret af deres egne impulser. På den anden side afspejler andre udløsende faktorer sig i seksuelle aggressioner i grupper.
Disse er gruppens indflydelse, beslutningstagning, gruppetænkning, de-individualisering og eksistensen af en leder. Faktisk er der ikke noget solidt bevis for, at de personer, der udfører gruppekriminel adfærd, handler på grund af tilstedeværelsen af psykiske lidelser eller specifikke personlighedstyper.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Carvalho, J. y Nobre, P. J. (2019). Five-factor model of personality and sexual aggression. International Journal of Offender Therapy and Comparative Criminology, 63(5), 797-814. https://doi.org/10.1177/0306624X13481941
- De la Torre-Laso, J. (2020). ¿Por qué se cometen agresiones sexuales en grupo? Una revisión de las investigaciones y propuestas teóricas. Anuario de Psicología Jurídica, 30(1), 73-81. https://doi.org/10.5093/apj2019a18
- Drury, A. J., Elbert, M. J. y DeLisi, M. (2020). The dark figure of sexual offending: A replication and extension. Behavioral Sciences & the Law, 38(6), 559-570. https://doi.org/10.1002/bsl.2488
- Harkins, L. & Dixon, L. (2013). A multi-factorial approach to understanding multiple perpetrator sexual offending. In J. Wood & T. Gannon (Eds.) Crime and crime reduction: The importance of group processes (pp. 75-95). New York: Routledge.
- Hill, A., Berner, W. y Briken, P. (2018). Perpetrators of sexual homicides in Germany: medical, psychiatric and psychological characteristics. En J. Proulx,. A.J. Carter., E. Beauregard., A. Mokros., R. Darjee., J. James, J. (Eds.), Routledge international handbook of sexual homicide studies (pp. 219-236). Routledge/Taylor & Francis Group.
- Miller, H. A. y Marshall, E. A. (2019). Comparing solo-and co-offending female sex offenders on variables of pathology, offense characteristics, and recidivism. Sexual Abuse, 31(8), 972–990. https://doi.org/10.1177/1079063218791179
- Petrella, A., Harkins, L. y Eastwood, J. (2018). Considering the role of leadership and dominance in multiple perpetrator sexual assault. Instituto de Tecnología de la Universidad de Ontario. http://dx.doi.org/10.2139/ssrn.3238125
