Psykologiske konsekvenser af ulighed
Ulighed er meget almindeligt i dag, selv om nogle mennesker oplever mere af det end andre. Denne ulighed gælder både, når det kommer til penge og muligheder. Dette påvirker selvfølgelig vores livsstil såvel som vores livskvalitet. Imidlertid stopper de forskellige konsekvenser af ulighed ikke der.
Der er også psykologiske virkninger, vi skal være opmærksomme på. Vores samfund er i dag præget af vanskeligheder og økonomisk ustabilitet. Det har tendens til at skabe større forskelle mellem sociale klasser.
Derfor har vi tre veldefinerede klasser: De rige (dem, der kan få, hvad de vil), middelklassen (dem, der har meget mindre end rige mennesker) og de fattige (dem, der ikke har noget). Økonomiske og sociale klasser producerer de psykologiske virkninger, vi snakker om i næste afsnit.
Konsekvenser af ulighed
Den sociale klasse, vi tilhører, påvirker den måde, vi opfatter virkeligheden på, hvordan vi har det, og hvordan vi opfører os. Mennesker af en lavere social klasse har en tendens til at opfatte, at de hændelser, der sker omkring dem, afhænger af eksterne kræfter, der er uden for deres kontrol.
Disse mennesker har en tendens til at være mere empatiske og medfølende. Derudover har de en tendens til at gøre gode ting for andre uden at forvente noget til gengæld.
På den anden side vil forskellen mellem den mængde penge, som de fattigste mennesker har, og den mængde penge, de rigeste mennesker har, bestemme de økonomiske uligheder i et givent samfund.
Hvis de rige således har 20 gange så mange penge som de fattige i et samfund, og 1000 gange så mange i et andet, vil det første samfund have mindre økonomisk ulighed end den anden. På samme måde har folk fra mere økonomisk ulige samfund tendens til at være mere mistroiske, konkurrere mere om økonomiske ressourcer, og gå mere ind for økonomiske uligheder.
Ulighed i sociale klasser
Vi vokser alle sammen op i en bestemt social klasse. Faktisk vil de fleste af os altid leve i en social klasse, der i høj grad ligner den, vi voksede op i. Derfor udvikler vi en måde at tænke, føle og handle på, som i høj grad ligner dem, vi observerer hos folk omkring os. Dette bestemmer igen, hvordan vi relaterer til andre mennesker.
Mennesker fra en lavere klasse lever normalt i usikre miljøer, hvor de føler sig meget sårbare, og hvor de ofte er bange. Dette får dem til at tro, at de handlinger og muligheder de har, ikke afhænger af dem, men af eksterne kræfter, som de ikke kan kontrollere. De er dybest set mere følsomme over for konteksten.
Mennesker i overklassen har flere økonomiske ressourcer og et højere socialt hierarki. De bor i samfund med mere sikkerhed, valgfrihed og stabilitet. Derfor lærer disse mennesker at forstå, at de har evnen til at påvirke konteksten. I modsætning til folk i lavere klasser bliver de mere følsomme overfor, hvad andre tænker om dem.
Selvom den lavere klasse udvikler mere empati, er folk i overklassen mere præcise, når det kommer til at identificere de følelser, der bliver følt af de mennesker, de interagerer med (kognitiv empati).
Økonomisk ulighed
Økonomisk ulighed er en konsekvens af den måde, hvorpå ressourcerne er fordelt i et samfund. Fordelingen kan være mere eller mindre lige.
Det er tydeligt ved første øjekast, at mennesker fra en lavere klasse kæmper mere i et ulige samfund. De bliver måske nødt til at kæmpe med ting som fedme, uønsket graviditet, stofmisbrug og højere kriminalitet. Men der er også psykologiske problemer, som vi skal tage hensyn til.
Mennesker, der bor i mere ulige samfund, har en tendens til at være mere mistroiske. Derfor har de en tendens til at opføre sig ubehøvlet over for andre, og deltage mindre i sociale aktiviteter. Der er desuden også en meget mere konkurrence-orienteret tilgang til livet, i meget ulige samfund.
Når folk føler sig undervurderet, er det ikke ualmindeligt, at de oplever høje angstniveauer. Især når de har en lav status i samfundet. Nogle forsøger at undgå dette ved at værdsætte sig selv på en mere positiv måde.
I sidste ende er samfund med mindre økonomisk ulighed de bedste samfund at leve i. De har mange fordele. Derudover har sociale klasser en tendens til at være mere ens i økonomisk vel-balancerede samfund.
Det værste ved konsekvenser af ulighed er, at jo større ulighed der er i et land, desto mere sandsynligt vil det være, at dets indbyggere vil foretrække et mere ulige samfund, og bekymre sig mindre om de problemer, det kan medføre for folk i lavere sociale klasser.
