Den psykologiske byrde af skyld
At være bevidst om det faktum, at du har gjort nogen fortræd, er et skridt i den rigtige retning. Det betyder imidlertid også, at du bærer den psykologiske byrde af skyld. Og du kan måske synes, at dette ikke er nemt at slippe ud af. Du kan løse det, men ikke hvis du forsøger at undgå det eller bortforklare det.
Kun mennesker med alvorligt psykiatriske lidelser føler ikke skyld. Disse mennesker har ikke nogen samvittighed. Når de derfor gør nogen ondt, anser de det som normalt eller endda nødvendigt. Men en mental rask person føler skyld. Hvis du føler skyld, er det derfor et tegn på, at du er psykisk sund.
Der findes dog forskellige former for skyld, og ikke alle bliver påvirket på samme måde. For eksempel er der fejl, som måske kan få dig til at føle det en smule ubehageligt, men du ved godt, at du ikke har forårsaget nogen reel skade.
På den anden side er der tidspunkter, hvor det kan påvirke dig alvorligt, hvis du har gjort nogen ondt. Og så føler du en psykologisk byrde.
“Den, som angrer sin synd og anerkender den, er tilgivet”
Den psykologiske byrde af skyld
Alle har på et eller andet tidspunkt såret et andet menneske, selv hvis det ikke har været med vilje. Ingen har så meget selvkontrol, at de aldrig har gjort noget forkert. Det kan være på grund af din adfærd, attitude eller hvordan du behandler andre. Du er ikke født følelsesmæssig moden, og du lærer som regel at blive dette gennem dine fejl.
Følelsen af skyld hænger ikke så meget sammen med, hvad du har gjort. Det handler mere om dit syn på selve situationen. Nogle mennesker er måske utrolig angrende over den mindste fejl, mens andre lettere håndterer store fejltagelser.
Skyld påvirker også resultatet af situationen, dit forhold til den person, du har såret, samt de nuværende omstændigheder. Hvis situationen har haft store konsekvenser og er fortsat længe, kan den psykologiske byrde være meget tung.
Hvis den person, du har såret, derudover er en, du holder af, kan det være endnu mere vanskeligt at håndtere denne skyld. Det kan skyldes, at konsekvenserne ved din handling ikke kan gøres om, eller at den anden person ikke længere er omkring dig.
Typer af skyld
At såre nogen kan føre til to forskellige typer af skyld. Først er der den normale skyld. Denne er kendetegnet ved, at du forstår den skade, du har forvoldt, dens konsekvenser og hvilke moralske regler, du har brudt ved dine handlinger.
Det kan for eksempel være, hvis du har sagt noget sårende og derefter fortrudt det, da du indså, at det ikke var retfærdigt overfor den anden person.
Den anden type er patologisk skyld, som ikke er helt så ligetil. Nogle gange er du ikke bevidst om den skade, du har forvoldt. Alligevel tynger det din underbevidsthed. Dette kan resultere i selvskade eller skamfølelse. Du kan føle dig mistroisk eller bange. Resultatet er, at skylden rodfæster sig som følelsen af, at du vil blive straffet, men ikke ved præcis hvordan.
Patologisk skyld kan blive en undvigende hindring i dit liv, som skygger over alt, du gør. Paradokset er, at du kan ende med ubevidst at længes efter straffen, og på den måde allerede straffe dig selv, uden du kan se det.
Hvordan kommer man over den psykologiske byrde af skyld?
At tilgive dig selv er en grundlæggende proces for et godt psykisk helbred. Det er dog ikke helt så enkelt, som blot at sige “jeg tilgiver mig selv”. Det er en proces, som kræver, at du anerkender den skade, du har forvoldt, og dens konsekvenser.
Du kan ikke bare efterlade det og komme videre. Du bliver nødt til at undersøge omstændighederne omkring, hvordan det skete. Hvorfor handlede du ikke på den rigtige og ordentlige måde? Hvad holdt dig tilbage? Hvad var de omkringliggende psykologiske omstændigheder? Hvorfor var det ikke muligt for dig at handle anderledes?
At såre andre hænger ofte sammen med umodenhed, svaghed eller ukorrekte overbevisninger. Det kan også kobles sammen med impulsiv adfærd på grund af manglende selvkontrol eller uenigheder, som ikke kan håndteres ordentligt i situationen. Det er altid vigtigt at forsøge at være en god person og huske, at du kun er menneskelig.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
García Haro, J. (2015). Tres concepciones de la culpa: historia y psicoterapia. CeIR., 9(1).
