Psykologisk ekstremisme: Overvældende behov

Psykologisk ekstremisme er indførelsen af ekstreme adfærdsmønstre på grund af manglende regulering på andre områder.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Cristina Roda Rivera.

Sidste ændring: 20 februar, 2023

Psykologisk ekstremisme opstår, når et behov bliver overvældende, hvilket får personen til at glemme alt andet, indtil der opstår en afhængighed. Faktisk fører deres ubalance af behov til ekstrem adfærd. Dette er en konsekvens af psykologisk ufleksibilitet og manglende evne til at regulere sig selv.

Som regel er vores behov, hvad enten de er fysiologiske eller psykologiske, afbalancerede. Vi spiser og drikker f.eks., er i kontakt med andre osv. i et rimeligt omfang. Nogle gange kan et behov dog blive dominerende, faktisk for dominerende.

Lad os tage sult som eksempel. Når du føler dig virkelig sulten, kan dette behov blive overvældende og næsten instinktivt styre alle dine handlinger. Alt andet mister betydning.

Det samme gælder for psykologisk længsel. Uanset om det skyldes behovet for respekt, værdighed, betydning, engagement, sikkerhed eller frihed. En psykologisk længsel eller et psykologisk behov kan blive så stort, at en person signalerer det med sine tanker og adfærd. I realiteten har de behov for social anerkendelse.

Derfor er ekstrem adfærd af enhver art baseret på en ubalance mellem behov, eller rettere sagt, på en maladaptiv balance, når det gælder om at investere ressourcerne til at tilfredsstille det.

Psykologisk ekstremisme

Psykologisk ekstremisme er baseret på begrebet motivationsmæssig ubalance. Et givet behov får således dominans og tilsidesætter andre grundlæggende bekymringer. Moderation er derimod resultatet af en motiverende balance, hvor der tages lige meget hensyn til individets forskellige behov.

Det er vigtigt at fremhæve, at når et individ tager hensyn til alle sine behov, begrænser det moderat enhver ekstremistisk adfærd. Faktisk ofrer gennemførelsen af ekstremistisk adfærd fælles hensyn. De fleste mennesker undgår den, og derfor betegnes den som ekstrem.

Denne motivationsmæssige ubalance har kognitive, adfærdsmæssige, affektive og sociale konsekvenser. Det afspejles i en lang række ekstremismer, der deler den samme psykologiske kerne. F.eks. ekstreme diæter, ekstremsport, ekstreme forelskelser, forskellige afhængigheder osv.

Psykologisk ekstremisme som grundlag for afhængighed

Ekstrem adfærd af enhver art er baseret på en ubalance af behov. Undersøgelser med arbejdsnarkomaner, internetafhængige og politiske ekstremister har vist dette faktum. Desuden udviser visse atleter og kunstnere, der udøver bestemte former for adfærd, psykologisk ekstremisme.

Dominansen af et enkelt behov kan udløses af en udtalt tilstand af afsavn. Dette kan være en tilstand af forældrenes svigt i barndommen eller stærke eksterne stimuli, som f.eks. at ønske sig stor succes og altid kun acceptere førstepladsen. I det første tilfælde har individet et ekstremt behov for at blive passet på. Mens de i det andet tilfælde ønsker at blive personligt bekræftet for det, de gør.

Det er her, forskellen ligger mellem behov og mål. Et mål kan opnås. Du kan bestå en eksamen, så er det slut, og du kobler af. Eller du kan have et mål om at skrive fem artikler om dagen, nå det og føle dig tilfreds.

Men et psykologisk behov bliver aldrig helt tilfredsstillet, eller hvis det bliver opfyldt, vil det kun være for en relativt kort periode. Behovet for at blive anerkendt socialt er ekstremt svært at opnå. Dette fører til, at individet indtager ekstreme adfærdsmønstre.

Dårligt regulerede mekanismer

Når vi ryger, hvilket behov bliver så tilfredsstillet? Rygning kan begynde som et socialt behov, f.eks. ønsket om at fremstå selvsikker over for andre og opnå deres anerkendelse. Det vanskelige ved afhængighed er, at rygning bliver en vane. Jo længere tid vi gør det, jo sværere bliver det at stoppe.

Ved afhængighed er der beviseligt ændringer i hjernen, som gør personen følelsesløs over for alt andet. Det betyder, at de kun ønsker stoffet. Alligevel er de sociale processer og fortællinger, der giver næring til og kontrollerer ekstrem adfærd, afgørende for dens opståen.

Visse ideologier kan også indeholde disse typer fortællinger. Det er især tilfældet, hvis de indeholder forførende løfter, der kan hjælpe med at tilfredsstille individets uopfyldte længsel efter transcendens.

Alle psykologiske ekstremismer er ens

Adfærdsmæssig ekstremisme (f.eks. ekstrem vold, grooming, slankekure eller ekstrem sport) fremkalder frygt, afsky, medlidenhed eller beundring, afhængigt af konteksten. Faktisk gør det almindelige billede af ekstremisme som eksotisk og esoterisk ekstremisme fascinerende for publikum over hele verden.

Negative, antisociale eller positive og prosociale tilfælde af ekstremisme ses generelt som polære modsætninger og er baseret på kvalitativt forskellige psykologier. Alle tilfælde af ekstremisme er imidlertid forskellige sider af samme mønt. De har forskellige manifestationer og fylogeniske niveauer, men involverer den samme psykologiske mekanisme.

Denne mekanisme består af en motivationsmæssig ubalance, hvor et bestemt behov bliver dominerende i en sådan grad, at det får forrang for andre grundlæggende bekymringer. Det frigør adfærd, som sidstnævnte tidligere begrænsede.

Social fanatisme: Den perfekte ledsager til ekstremisme

Psykologisk ekstremisme er til stede i de politiske fanatismeprocesser. Det er faktisk ikke svært at forstå, at enhver, der udvikler den form for ekstremistisk adfærd, som er velanset i samfundets øjne, også kan udvikle anden negativ ekstremistisk adfærd.

Som nævnt er ekstremisme ikke andet end resultatet af en dårlig balance. Fanatisme er i denne forstand den ideelle ledsager for den person, der normalt viser psykologisk ekstremisme.

Ved at vedtage en enkel og klar ideologi føler personen, at han har reguleret alle sine personlige og sociale planer. Deres hjem, følelsesmæssige relationer, moralske beslutninger og holdning til fremmede kan sammenfattes i en kort og enormt enkel teori.

Det er næppe overraskende, at ekstremisme i et individs måde at tænke på kan blive til social fanatisme. Det skyldes, at det giver beskæftigelse og mening til dem, der ikke har udviklet alle de følelsesmæssige og sociale færdigheder, der er nødvendige for at leve i et fællesskab, tilstrækkeligt.

Ellis og hans Rationel-emotiv adfærdsterapi til at mindske psykologisk ekstremisme

Rationel-emotiv adfærdsterapi (REBT) kan bidrage til at gøre programmer til forebyggelse af radikalisering og ekstremisme klarere og mere effektive.

Ifølge Ellis antager REBT tre store sammenflettede aspekter af den menneskelige funktion: Overbevisninger, følelser og adfærd. Et grundlæggende princip er, at evaluerende kognitioner er de vigtigste determinanter for menneskelige følelser og adfærd.

Ellis foreslog, at stive og absolutistiske krav er kernen i følelsesmæssige lidelser. Alle andre kategorier af irrationelle overbevisninger udspringer af denne dogmatiske rod. Mennesker omdanner let deres præferencer, ønsker og begær til “bør” og befalinger.

Der findes tre kategorier af absolutistiske krav: (1) krav fra sig selv, (2) krav til  andre, (3) krav fra omgivelserne. Krav til sig selv (f.eks. jeg skal præstere godt, jeg skal vise min kompetence, jeg skal være kompetent, jeg skal have kontrol, jeg skal behage mine venner) fører til selvhad, angst, depression og selvmordsadfærd.

Krav rettet mod andre (f.eks. de skal altid behandle mig venligt/retfærdigt, de skal elske mig) fører til stærke følelser af vrede, raseri, smerte og voldelig, forstyrrende adfærd.

Mens krav fra omgivelserne (f.eks. de økonomiske, sociale og politiske forhold skal være gunstige, uden problemer, og der skal være sikkerhed i verden) fører til selvmedlidenhed, vrede, depression, angst, fortvivlelse og dysfunktionel adfærd. F.eks. afhængighed, isolation og vold.

Nøglen ligger i at bevare balancen

Psykologisk ekstremisme er et produkt af både den måde, vi taler til hinanden på, og de få adfærdsalternativer, vi har til at regulere os selv. Hvis en person opretholder balance på forskellige områder af sit liv, er det vanskeligt for vedkommende at udvikle den form for psykologisk ekstremisme, der får vedkommende til at udvise destruktiv og uholdbar adfærd på lang sigt.

Men når en person opnår ekspertise i verden på bekostning af sin mentale og fysiske sundhed, er vedkommende faldet i den psykologiske ekstremismes fælde på grund af manglende selvregulering. Faktisk vil enhver adfærd, der drives til det yderste af praksis og kontrol, sandsynligvis blive problematisk.