Hvad er en arbejdsnarkoman egentlig?
Visse arbejdsbetingelser kan hæve niveauerne af angst og stress. Det, der er besynderligt ved dette, er, at selvom en arbejdsnarkoman også lider under dette, føler de sig irritable, når de ikke arbejder.
Er du en arbejdsnarkoman?
De almindelige symptomer på en arbejdsnarkoman er grupperet ind i tre kategorier, afhængigt af dimensionen de påvirker. Ikke desto mindre, er det vigtigt at vide, at der ikke er en medicinsk tilstand, der definerer denne lidelse.
- Kognitivt: Angst, irritabilitet, depression, konstant bekymring.
- Psykologisk: Søvnløshed, stress, forhøjet blodtryk.
- Adfærdsmæssigt: Behovet for at have kontrol, ekstrem planlægning, separation fra det sociale miljø.
Dog, kan de adfærdsmæssige aspekter, der kan manifestere sig hos en person, variere. Eksempelvis, tenderer de til ikke at bruge deres feriedage. I nogle ekstreme tilfælde, bruger de muligvis aldrig disse dage, så de kan blive ved med at arbejde. Et andet tegn er, at de er de første, der er på kontoret om morgenen, og de sidste, der går hjem om aftenen.
Disse folk nyder ikke deres fritid. De bruger ofte deres fritid på at tænke på arbejde, eller kan endda finde på at tage på kontoret for at arbejde. Ydermere, tenderer de til at tale mest om ét specifikt emne: Deres arbejde. Derfor, er det normalt for disse folk at tage deres arbejde med hjem, så de kan afslutte flere opgaver.
Midtpunktet i deres liv
For disse folk, bliver arbejdet gradvist midtpunktet i deres liv. Faktisk, spreder det sig ud i deres liv, og erstatter alt andet. Normalt, har arbejdsnarkomaner få relationer. Derfor, tager de ofte på arbejde for at flygte fra deres personlige problemer.
Ifølge Wayne Oates, en psykolog, læge og underviser, er det forhold, en arbejdsnarkoman har med sit job, sammenligneligt med det, som en alkoholiker har med alkohol. De føler et umætteligt behov for at fortsætte med at arbejde. Så meget, at det ender med at påvirke deres helbred og velvære, og ødelægger de fleste af deres sociale relationer.
Bosqued forsikrer om, at denne afhængighed kommer fra urimelige, professionelle ambitioner. Derfor, arbejder de på den måde, fordi de tror, det er den eneste vej til at nå deres mål. Faktisk, forsøger de at skille sig ud, fordi de har lært, at jo større indsats, jo mere magt.
Den gode side ved en arbejdsnarkoman
Den positive side ved arbejdsnarkomaners livsstil er, at det har fantastiske konsekvenser for deres karriere. De bliver en arbejdsstandard for deres chefer og medarbejdere. De bliver ofte rollemodeller, grundet den mængde af tid, de dedikerer til projekter og involverer sig i henseender med firmaet, samt deres grad af motivation.
I sidste ende har alle disse ofringer belønninger i form af forfremmelser, magt og penge.
Dog, forstærker disse belønninger denne adfærd. Det gør det endnu sværere for arbejdsnarkomanerne at stoppe deres afhængighed. De tror, deres adfærd belønner dem med højere doser af magt og ambitioner.
En konnotation, der ikke er så negativ
Problemerne ved at kategorisere denne adfærd som en lidelse ligger i det faktum, at overarbejde normalt ikke anses for at være noget negativt. Når nogen tager stoffer regelmæssigt, eller søger tilflugt hos alkohol, for at flygte fra deres problemer, så tager deres sociale omgangskreds afstand fra denne adfærd.
Men det er ikke tilfældet, når nogen er afhængig af sit arbejde. Ingen ser ned på dette. Dog, er det stadig en forstyrrende adfærd. Det er dysfunktionelt, fordi det ikke overvejer de andre, basale søjler i livet: Familie, fritid og sociale relationer.
Denne begrænsning eller restriktion af at leve et “normalt” liv er det, der gør det at være arbejdsnarkoman til et problem. Forestil dig, at din bedste ven begynder at dedikere hele sit liv til familien, fordi et af medlemmerne af afhængig af dem.
Lidt efter lidt, begynder vedkommende at bruge mere tid med sine familiemedlemmer, og begynder at forlade sit arbejde, uddannelse og venner. I sidste ende vil vedkommende formentlig udvikle et omsorgssyndrom.
En arbejdsnarkomans tilfælde er parallel med dette, maskeret af ansvaret for og dedikationen til at tage sit arbejde til ekstreme niveauer.
Derfor, er det ikke særlig hensigtsmæssigt udelukkende at dedikere os selv til vores arbejde. Det kan generere alvorlige emotionelle ubalancer. Det bedste, man kan gøre, er at finde en balance, så vores glæde ikke afhænger af noget, men at det bliver en mere længerevarende sindstilstand.