Psykologi i tennis og at vinde den mentale kamp
Brugen af psykologi i tennis bliver mere og mere relevant. Eksperter har udviklet mange professionelle strategier inden for sport ved brug af den kognitive-adfærdsmæssige model. I dagens artikel vil vi kigge specifikt på tennispsykologi.
Disse professionelle strategier viser sammenhængen mellem en persons grad af tiltro til egne evner og vedkommendes præstation i sport (Ortega and Meseguer, 2009). Psykiske færdigheder i tennis udgør i mange tilfælde forskellen mellem en god spiller og en fremragende spiller.
Lucia Jiménez Almendros er en tennisspiller, der nu er sportspsykolog. Hun har en PhD med en tese med titlen Positiv kognition og følelse i mestringsstrategier hos konkurrerende atleter. Hun er nået frem til den konklusion, at det ofte kun er det menneskelige sind, der sætter begrænsninger i sport.
Adskillige elitetennisspillere (ATP og WYA) har bekræftet, at det afgørende resultat i professionelle konkurrencer, når tekniske, taktiske og fysiske aspekter er sammenlignelige, i 95% af tilfældene er afgjort af mentale og psykiske faktorer (Hoya Ortega, 2018).
I sport på højt niveau er det vigtigst at vinde. I nogle tilfælde er det praktisk talt det eneste, der betyder noget. Her kan man ikke bare bruge det mantra, at “det vigtigste er at være med”, som man benytter i de grundlæggende niveauer i sport.
Når alt er styret af resultater, rangering og pres, så har psykiske færdigheder en stor betydning. Det er her, det er tydeligt, at man uundgåeligt er nødt til at styrke sine mentale færdigheder for at blive en sportsperson på et højt niveau.
Psykologi i tennis (selvvurdering og motivation) og opfattet fysisk kompetence
Psykologi i tennis har en stor indflydelse på de fysiologiske, tekniske og endda taktiske aspekter af spillet. Spillere, der værdsætter dem selv mere og opfatter dem selv som mere fysisk kompetente, er mere motiveret af konkurrence og også af succes og bedrifter.
Disse færdigheder er essentielle for at opnå en optimal ydeevne i sportsgrene med høj intensitet, såsom tennis. Spillere er nødt til at opfatte og fortolke information ekstremt hurtigt. Ved at gøre dette giver de dem selv tid nok til at planlægge, initiere og udføre succesfulde slag.
Tennis er karakteriseret ved høje psykiske krav, og det er ret unikt, hvordan det kræver store mentale kompleksiteter. Det er en individuel sport, og der er ingen tidsgrænse, hvilket kan forårsage tab af koncentration, motivation og aktivering.
Atleter er nødt til at tage mange beslutninger. Der er ingen lange pauser, og der er mange kritiske situationer, der kan forårsage opture og nedture i præstationen (Hoya Ortega, 2018).
“Det er altid i mine tanker, at jeg kan knuse alle. Det er ikke et problem. Jeg tænker dog, det er det samme for de fleste atleter. Hvis du ikke tror, du kan vinde turneringer længere, så kan du ikke gøre det.”
Hvordan man kan vinde den mentale kamp
Psykologi i tennis er relateret til færdigheder, der er motiverende i sig selv. Det er færdigheder, der vil hjælpe spilleren med at vinde den mentale kamp. Denne motivation er på den ene side mod succes (de tænker ikke over at tabe, de er realistiske og optimistiske, og de tillægger deres successer og nederlag deres indre aspekter).
På den anden side er det også indirekte motivation i henhold til deres ydeevne. Det er at spille godt, forbedre sig og give alt, man kan.
Disse kvaliteter og målorienterede former for adfærd er afgørende for at vinde en mental kamp.
Elitetennisspillere bliver også nervøse, men de har en større evne til at kontrollere denne angst. De arbejder på deres evne til at koncentrere sig og fokusere på de vigtige aspekter i spillet. De bliver ikke nemt distraheret. Hvis de bliver det, bruger de det dog til at skade deres modstander, da de nemt kan ændre den form for koncentration, de bruger.
For at opretholde deres mentale koncentration under kampe følger de nogle allerede fastlage retningslinjer for deres ydeevne, både før og under kampe. Ved at gøre dette får de alt til at virke mere normalt, og de kan derfor opnå maksimal ydeevne.
Kort sagt er tennisspillere, foruden at spille godt tennis, også nødt til at have følelsen af, at alt går strygende, næsten automatisk, for at vinde den mentale kamp. De ønsker ikke at tænke for meget over, hvad de skal gøre. De ønsker også at have en følelse af, at alt er under kontrol.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
García-González, L., Araújo, D., Carvalho, J., & Del Villar, F. (2011). Panorámica de las teorías y métodos de investigación en torno a la toma de decisiones en el tenis. Revista de Psicología del deporte, 20(2), 645-666.
González, J. (2017). Diseño del entrenamiento mental del tenista. De lo científico a la aplicado. Revista de Psicología aplicada al deporte y al ejercicio físico, 2(1), e5.
Hoya Ortega, M. Análisis conductual y factores psicológicos asociados al rendimiento deportivo del tenista: resiliencia y motivación= Behavioral analysis and psychological factors associated with the athletic performance of the tennis player: resilience and motivation.
Latinjak, A. T., Álvarez, M. T., & Renom, J. (2009). Aplicando el auto-habla al tenis: su impacto sobre el foco atencional y el rendimiento. Cuadernos de psicología del deporte, 9(2), 19-19.
Meseguer, M., & Ortega, E. (2009). Valoración de la autoeficacia percibida en baloncesto: diferencias entre el entrenador y los jugadores. Revista Iberoamericana de Psicología del Ejercicio y el Deporte, 4(2), 271-288.
Riera, J., Caracuel, J. C., Palmi, J., & Daza, G. (2017). Psicología y deporte: habilidades del deportista consigo mismo. Apunts. Educación física y deportes, 1(127), 82-93.
Villamarín, F., Maurí, C., & Sanz, A. (2007). Competencia percibida y motivación durante la iniciación en la práctica del tenis. Revista de psicología del deporte, 7(2).
