Passer det, at psykologi er en videnskab?

Bliv klogere på den videnskabelige metode.

Mange folk stiller spørgmål ved, om psykologi er en videnskab. De siger, at det er for subjektivt. På samme måde kan de sige ting såsom, “jeg har et godt tag på psykologi. Jeg kan se på enhver person og fortælle, hvordan de er”.

Udtalelser som disse viser os, hvor forvirrede folk er, når det drejer sig om psykologi. Faktisk ved de fleste ikke en disse om, hvad det vil sige at læse psykologi.

For at være i stand til at konkludere, om psykologi er en videnskab eller ej, må vi først forstå, hvad psykologi er. Mange folk mener, at videnskaben er den rene bærer af sandheden, fordi den observerer virkeligheden og beskriver den. Men denne definition er ikke korrekt.

Hvad er videnskab?

En videnskab er en gren af viden, der søger at beskrive, forklare, forudsige og tilrette nogle opfattelser af virkeligheden. Når det gælder psykologi, drejer det sig om den menneskelige adfærd og kognitive processer.

Videnskaben har et praktisk objektiv. Den forsøger at forstå visse hændelser og blive i stand til at bruge dem til vores fordel. Til dette formål har det sin helt egen metodologi, der kaldes den videnskabelige metode.

Den videnskabelige metode er en hypotetisk-deduktiv strategi, man bruger til at drage konklusioner ud fra. Den består af en række trin:

Problemformulering

Dette er det første trin i den videnskabelige metode. Den består i at lede efter et problem, hvis årsag eller forklaring stadig er ukendt. Et eksempel på dette kan være at spørge, hvorfor alt falder ned mod jorden eller hvordan mennesker lærer ting.

Hypotese

Gennem observation, deduktion og bibliografisk gennemsyn kan vi udvikle en række hypoteser. Det består i at teoretisere, hvordan problemet opstår. Hypoteser er hverken sande eller falske. De er muligheder, der venter på at blive testet.

Test

Når vi først har vores hypotese, er det næste trin at afprøve den. Et eksperiment skal være designet til at bekræfte hypotesen. Dette eksperiment kan udføres på mange måder. Det kan for eksempel være gennem undersøgelser, direkte observationer og eksperimenterende manipulation.

Analyse af data

Efter eksperimentet går vi til den statistiske analyse af data. Hvis data viser, at hypotesen er forkert, så dropper vi den. Men hvis vi ikke har været i stand til at modbevise den, så anser man den for at være gyldig.

Men det er vigtigt at forstå, at vi aldrig fuldt ud kan bevise en hypotese, fordi vi ikke har adgang til alle data. Udtrykket “gyldig” indikerer bare, at vi ikke har været i stand til at modbevise det endnu.

Formidling af resultaterne

Dette er den vigtigste del af den videnskabelige metode. Det ville ikke give mening at opdage et eller andet, og så ikke dele det. Ved at formidle resultaterne giver vi folk mere oplysning.

Desuden giver det os mulighed for at løse nye problemer. Ydermere giver delingen af resultaterne mulighed for, at andre forskere kan gentage forsøgene og opdage mere evidens.

Nøgleaspektet i denne proces er at forstå, at videnskab angriber sin egen hypotese for at fjerne fejl og undgå at bekræfte dogmer. Videnskab er under konstant bekræftelse, fordi det altid giver plads til at tvivle den testede hypotese. Det er således en dynamisk metode, der tilpasser sig de nye data, der kommer.

Et andet vigtigt emne er opdelingen i “hårde videnskaber” og “bløde videnskaber”. Biologi, fysik og kemi falder ind under de “hårde videnskaber”. De ser ud til at være mere objektive og er lettere at observere.

Men det er en fejl at tænke sådan. Ligesom vi for eksempel beslutter gennem observerbare begivenheder, at tyngdekraften eksisterer, så gør vi det samme med angst, følelser og læreprocesser i psykologien.

Videnskab konkluderer på ingen måde, hvad der sker, men hvorfor det sker. Og for at gøre dette bruger bløde og hårde videnskaber den samme metode.

Intuitiv psykologi

Vi danner alle intuitive teorier om, hvordan verden fungerer. Dette hjælper os med at holde kontrol og forudsige, hvad der vil ske. Vi har derfor intuitiv psykologi, der fortæller os, hvordan vi tror andre vil opføre sig, og hvorfor de vil gøre dette. Men det er en alvorlig fejltagelse at tro, at disse opfattelser er korrekte.

Intuitiv psykologi er baseret på mentale genveje, der er dannet på baggrund af tidligere forsøg. Afhængig af vore uddannelse, oplevelser og personlige baggrund vil vi have bestemte måder at opfatte, hvad der sker omkring os. Disse opfattelser er totalt subjektive. De er derfor en del af vores liv, men de har intet at gøre med den videnskabelige metode i psykologi.

Sådan hænger det sammen, at psykologi er en videnskab

Videnskabelig psykologi er det helt modsatte af intuitiv psykologi. Grundlæggende baserer det sig ikke på opfattelser eller bedømmelser til at forklare den menneskelige adfærd.

I stedet anvender den den videnskabelige metode og eksperimenter til at indsamle objektive data og fortolke dem. Psykologiske begreber bliver født som et resultat af de undersøgelser, som man udfører.

At kende forskellen mellem opinion og fortolkning vil hjælpe os med at forstå, at psykologi er en videnskab. Opinion er noget, man har takket være vores oplevelser. Vi kan for eksempel sige, at mennesket er godt, og at samfundet gør dem korrupte, fordi vores erfaringer er således.

I den modsatte ende finder vi fortolkning bestående af analyse, dechifrering og forklaring af en begivenhed på baggrund af videnskabeligt baserede data. Lad os fortsætte med det tidligere eksempel. Hvis data ikke kan bevise, at mennesket er godt eller dårligt, er vi nødt til at fortolke det ud fra forskellige perspektiver, der inddrager den tilgængelige information.

Videnskabelig psykologi er ikke et spørgsmål om opinioner. Vi kan ikke diskuttere det med de samme termer som intuitiv psykologi. Det første er baseret på en fortolkning af den evidens, som vi har fundet frem.

Derfor handler det alt sammen om at give mening til den forhåndenværende information. Den eneste måde at afvise resultater fra en videnskabelig undersøgelse i psykologi er, når objektive data modbeviser det.

Hvorfor mener nogle ikke, at psykologi er en videnskab?

Vi har set, at psykologi anvender de samme metoder, og at det har samme validitet og troværdighed som andre videnskaber. Men hvorfor er der så nogle, der tvivler på, om psykologi er en videnskab eller ej? I det næste vil vi undersøge tre af de mest almindelige årsager til, at dette sker.

Først og fremmest forvirrer begrebet, videnskab, stadig en masse. Det fleste i befolkningen har kun en vag definition af dette. Dette og så folks uvidenhed med hensyn til instrumenterne, man bruger til at måle adfærd og mentale processer, fører folk til at klassificere psykologi som noget subjektivt og uvidenskabeligt.

Den anden årsag er den pseudovidenskabelige praksis, der er opstået fra psykologien. Desværre bruger mange folk betegnelsen “psykologi” til at beskrive en praksis, der ikke anvender videnskabelige metoder.

Som en konsekvens af dette forbinder en stor del af befolkningen fejlagtigt pseudovidenskab med psykologi. Men i virkelighedens verden har de intet med hinanden at gøre.

For det tredje og sidste studerer psykologi mennesket. I fysik, kemi og andre videnskaber involverer resultaterne sjældent folk, og de bliver godtaget uden nogen som helst modstand.

Men det er anderledes, når man studerer mennesket. Hvis resultatet går imod vores intuitive opfattelse, forsøger vi hurtigt at løse denne kognitive konflikt. Det er lettere at ignorere den foreliggende evidens end at skulle omstrukturere vores opfattelse af det.

Konklusion om, hvor vidt psykologi er en videnskab

Hvis nogen spørger dig, om psykolog er en videnskab, så er svaret et rungende JA. Det er en meget vigtig disciplin, der gør det muligt for os at forstå os selv både individuelt og i en gruppe.