Primordiale eller instinktive følelser: Bevidsthedens oprindelse
Meget af det, vi er i dag, skyldes vores primordiale eller instinktive følelser. Vi henviser til dimensioner som f.eks. frygt. Eller den trang, der følger med sult eller tørst, og den fortvivlelse, der er forbundet med smerte.
Faktisk kunne disse atavistiske og grundlæggende tilstande være oprindelsen og roden til den brede vifte af følelser, som vi oplever i dag.
Neurovidenskabsfolk påpeger, at disse oprindelige følelser dannede grundlaget for vores instinkter. Det er komponenter, der fremmer handling og driver behovet for at tilfredsstille appetitten eller flygte fra trusler.
På en måde fungerede disse processer næsten som det grundlag, der gjorde det muligt for os at gå fra det vilde til det menneskelige, fra det essentielle til det komplekse.
Dette emne er utrolig interessant. Det er, fordi det giver os mulighed for at forstå, hvordan følelsesmæssige organisationssystemer var nøglen til at opbygge hjernens skulptur i løbet af ontogenesen.
Det var faktisk ikke kun vores kroppe, der udviklede sig. De følelsesmæssige systemer blev også meget mere sofistikerede i denne udvikling. Dette var afgørende for vores kognitive udvikling.
Som mennesker er vi trods alt ikke det, vi tænker. Vi er det, vi føler.
Eksperterne er uenige om, hvordan bevidstheden er opstået. Nogle mener, at den opstod efter udviklingen af kognitive processer. Andre mener, at bevidsthed var et resultat af følelser.
Hvad er primordiale eller instinktive følelser?
Teorien om primordiale følelser blev populariseret i 2006 efter en interessant udgivelse med titlen: The Primordial Emotions: The Dawning of Consciousness”.
Forfatteren er Derek Denton, en vigtig fysiolog og professor ved University of Melbourne (Australien). Hans teori tager udgangspunkt i den idé, at instinktive følelser udgør grundlaget for vores bevidsthed.
For at forstå dette forslag må vi et øjeblik forestille os de første faser af vores udvikling. På det tidspunkt begrænsede vi os til at handle ved hjælp af rene reflekser, der havde til formål at fremme homøostase. Med andre ord, hvis vi frøs, søgte vi efter varmekilder. Hvis vi følte os sultne eller tørstige, gik vi på jagt efter mad og drikke.
Disse tilstande var blot dimensioner, der var styret af ophidselse og et simpelt, men desperat ønske om at handle.
Men efterhånden som vores hjerner udviklede sig, blev disse følelser, som Dr. Denton et al. forklarede i en undersøgelse, mere komplekse. Dette var takket være udviklingen af vores limbiske, paralimbiske og cerebrale insula-områder.
Efterhånden som vi udviklede os, var vores følelser ikke længere blot instinktive og primitive. Desuden var vores mål ikke længere blot at overleve. Vi ønskede også at socialisere, styrke bånd, sætte mål, blive begejstrede og føle os håbefulde. Lidt efter lidt formede vi også vores bevidsthed.
Forskellen mellem primordiale og instinktive følelser
Du spørger måske, om der er forskel på primordiale følelser og grundlæggende følelser. Svaret er ja. Desuden er det en forskel, der skal præciseres.
Når vi taler om disse primitive eller instinktive psykofysiske tilstande, henviser vi til processer, der drives af ekstremt gamle regioner i den lavere hjerne. F.eks. hypothalamus og mellemhjernen.
Dr. Derek Denton konkluderede, at de primære følelser var sult, tørst, smerte og frygt. De var grundlæggende, ældgamle og essentielle tilstande for at overleve. Senere begyndte der at opstå langt mere komplekse psykofysiske realiteter.
Faktisk udviklede de såkaldte grundlæggende følelser sig gradvist. De begyndte med de oprindelige, såsom kærlighed, sorg, vrede og endda afsky.
Med udviklingen af hjernebarken opstod mere komplekse processer som f.eks. perception, fantasi og dømmekraft. Samtidig og i løbet af denne neurologiske udvikling blev vores følelser også mere sofistikerede og mindre instinktive.
Bevidsthed og følelser: Et intimt forhold
I den neurovidenskabelige verden findes der et uløst mysterium. Det er forståelsen af bevidsthedens oprindelse. Hermed menes vores evne til som mennesker at reflektere over os selv og den virkelighed, der omgiver os. Mange forskere mener, at denne dimension er opstået som et resultat af vores kognitive udvikling, af vores intelligens.
Nogle eksperter har imidlertid fremsat et andet forslag. De foreslår, at vi ikke er, hvad vi tænker, men hvad vi føler. Faktisk er vi vores følelser. Vi er trods alt følelsesmæssige væsener, der ræsonnerer. Derfor kunne dette være grundlaget for vores bevidsthed.
Dette er den hypotese, som Dr. Denton overvejer, forsvarer og afslører i sine værker. Han mener, at de oprindelige følelser kunne være hjørnestenen i den evolutionære oprindelse af bevidstheden. Gennem neuroimaging kan vi faktisk se, hvordan disse dybe regioner i den basale hjerne aktiveres af primære tilstande som sult, tørst eller frygt.
Ifølge denne interessante tilgang har den progressive udvikling af vores hjerne fået vores følelser til at udvikle sig sideløbende med den. Da følelsesmæssige tilstande blev mere sofistikerede, opstod også vores bevidsthed. Dermed blev den menneskelige adfærd mere dygtig og kompleks og formede den person, vi er i dag.
Som du kan se, er dette et interessant og afgørende emne. Der er ingen tvivl om, at videnskabsfolk vil fortsætte med at dykke dybere ned i emnet i de kommende år.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Denton, Derek (2006) The Primordial Emotions: The Dawning of Consciousness. Oxford University Press
- Toronchuk, J. A., & Ellis, G. F. (2013). Affective neuronal selection: the nature of the primordial emotion systems. Frontiers in psychology, 3, 589. https://doi.org/10.3389/fpsyg.2012.00589
