Er bevidstheden et produkt af hjernen?
Lujan Comas, der er en autoriseret læge med speciale i anæstesi og genoplivning, siger, at bevidstheden ikke er et produkt af hjernen. Han mener, at bevidstheden bruger hjernen.
Ligeledes foreslår Stuart Hameroff, der er psykolog på University of Arizona, og Roger Penrose, der er en matematisk fysiker på University of Oxford, at kroppens mikrotubuler, som er rigide, hule rør i cellers cytoskelet, fungerer som kanaler, der overfører kvanteinformation, der er ansvarlig for bevidstheden.
I nærdødsoplevelser stopper hjertet og hjernen med at fungere. Folk, der har været klinisk døde og dernæst er blevet genoplivet, kan som regel forklare deres sensoriske opfattelse, som var de uden for deres egen krop. De ser dem selv og alt, der sker omkring dem i dette øjeblik.
De ser hele deres liv i glimt og forstår meningen med deres eksistens. De føler en ubetinget ro og kærlighed, der er svær at beskrive.
På grund af biologiske betingelser eksisterer bevidstheden måske ikke i hjernen, som mange folk antager. Det er en form for energi, og vi ved, at energi ikke kan blive skabt eller ødelagt. I stedet transformerer og udholder energi.
Når du dør, vil indholdet i disse mikrotubuler vende tilbage til kvantebevidstheden. Hvis du bliver genoplivet, kan du genskabe denne information.
“Det nuværende materialistiske syn på forholdet mellem bevidstheden og hjernen, som det ses af de fleste læger, filosoffer og psykologer, virker til at være for begrænset for en ordentlig forståelse af dette fænomen. Der er gode grunde til at antage, at vores bevidsthed, med den kontinuerlige oplevelse af selvet, ikke altid stemmer overens med funktionerne i vores hjerne.”
-Pim van Lommel-
Teorier om nærdødsoplevelser
Den konventionelle lægelige teori argumenter for, at nærdødsoplevelser blot er hallucinationer. En forklaring er, at manglen på ilt i vores hjerne udløser denne form for oplevelser. En anden er, at de forårsages af overdrevne niveauer af kulsyreanhydrase eller epilepsi i tindingelappen.
Folk, der har haft en nærdødsoplevelse, beskriver dem som regel ens, eller i det mindste har deres fortællinger nogle fælles elementer. Børn taler om at se en engel, ateister taler om en “energi”, og troende siger, at de så gud. Dette virker til at være forskellige navne for den samme ting.
Nærdødsoplevelser og enden på livet-oplevelser virker til at støtte idéen om, at bevidstheden går ud over kroppen. Det er dog ikke en overbevisning, der er beslægtet med at tro på en religion eller en gud. Oplevelserne er et emne, der bliver videnskabeligt studeret over hele verden.
De fleste folk, der har haft en nærdødsoplevelse, ændrer på en måde deres værdier bagefter. De stopper med at være bange for døden, og de ændrer radikalt den måde, de lever deres liv på. Nogle gange skifter de karriere for at arbejde i et felt, der giver mening for deres liv og hjælper andre på en eller anden måde.
“Døden er intet andet end en anderledes måde at være på med en forstærket og bredere bevidsthed, som er alle steder på én gang, fordi den ikke længere er bundet til en krop.”
-Pim van Lommel-
Er der en form for altoverskyggende bevidsthed, der forbinder os alle, eller er bevidstheden et produkt af hjernen?
Van Gulick (2004) argumenterede for, at der ikke er noget aspekt af sindet, der er mere velkendt eller forvirrende end oplevelsen af personlig og global bevidsthed. Nuværende teorier om sindet udforsker problemet med bevidstheden.
Selvom rigeligt med kontroverser og uoverensstemmelser omgiver idéen omkring bevidstheden, er der også en konsensus om, at vi er nødt til at forstå den og dens plads i naturen. Vi er nødt til at forstå bevidstheden, samt hvordan den er relateret til adfærd.
Et studie, der blev publiceret i tidsskriftet, Neuroscience of Consciousness, antager, at bevidstheden implementerer algoritmer i rummet i stedet for i tid inden for hjernens elektromagnetiske felt. Når man kigger på den på den måde, virker det til, at bevidstheden ikke er helt subjektiv.
Afslutningsvis er det klart, at bevidstheden ikke er et produkt af hjernen. Er der dog en form for bevidsthed, der lærer kontinuerligt og forbinder med alt? Måske. Alt i denne verden er lavet af subpartikler, og alt kan være forbundet på det subpartikulære niveau. Vi ville med sikkerhed leve vores liv anderledes, hvis vi forstod døden på en anden måde.
“Uden en krop og uden tid var jeg ikke forstyrret af mit ego eller funktionen eller dysfunktionen af min hjerne og hukommelse. Under min rene opfattelse inden for kilden havde jeg heller ingen mening. Jeg havde ikke engang et “jeg”. En mening er bundet til egoet, og egoet er bundet til kroppen. Uden nogen af delene var der kun objektiv bevidsthed.”
-Pim van Lommel-
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
Gennaro, RJ (Ed.). (2004). Teorías de la conciencia de orden superior: una antología (Vol. 56). Editorial John Benjamins.
Lázaro Pérez, C. (2019). La conciencia en el umbral del tránsito: experiencias cercanas a la muerte. Proyecto de investigación:.
McFadden, J. (2020). Integración de información en el campo EM del cerebro: la teoría de la conciencia del campo cemi. Neurociencia de la conciencia , 2020 (1), niaa016.
Stuart, H. (1998). ¿Computación cuántica en microtúbulos cerebrales? El modelo de conciencia de Penrose-Hameroff ‘Orch OR’. Transacciones filosóficas de la Royal Society de Londres. Serie A: Ciencias matemáticas, físicas y de la ingeniería , 356 (1743), 1869-1896.