Pregoreksi - Frygt for at tage på under graviditet

20 oktober, 2018

Når en kvinde er gravid, tager hun som regel imellem 10 og 15 kg på. Selvom det varierer imellem kvinder, er det normalt, at efter det første trimester tager den gravide ca. 1,5 kg på per måned. Men nogle gravide udvikler pregoreksi, anoreksi undr graviditet, og det bryder normen.

Deres vægttab eller mangel på vægtforøgelse, samt deres mangel på vigtige næringsstoffer, forhindrer fosteret i at vokse ordentligt. Derfor, på trods af at der kun kendes til få tilfælde, kan pregoreksis følgevirkninger blive meget alvorlige, både for mor og barn.

Hvordan undgår disse mødre at tage på?

Pregoreksi kombinerer ordene “pregnancy” (graviditet) og “anoreksi”. Det er en spiseforstyrrelse, der påvirker gravide kvinder. Disse kvinder udvikler en irrationel frygt for at spise under graviditeten. Kvinder med pregoreksi prøver desperat at holder deres vægt stabil. Og de vil gøre næsten hvad som helst for at holde figuren.

Disse kvinder vælger helt ekstremt at begrænse, hvad de putter i munden. De følger hypokaloriske og meget begrænsede diæter. De undgår mad med mange kulhydrater og fedt og fratager sig selv enhver “graviditetstrang”. De motionerer også på en ekstrem, besat måde. Og nogle af dem bruger udrensning, efter de har spist, enten via opkast eller med afføringsmidler. Det er ekstremt farligt!

Målebånd om gravid mave

Sker det kun for kvinder, der allerede havde anoreksi?

Det er muligt, at en gravid kvinde udvikler pregoreksi uden tidligere at have haft en spiseforstyrrelse,. Men det er ikke normalt. Som regel sker det for kvinder, der tidligere har haft en spiseforstyrrelse, såsom anoreksi eller bulimi. Men selvom du har haft en spiseforstyrrelse tidligere, betyder det ikke, at du nødvendigvis vil udvikle en under graviditet. Men risikoen er højere.

Denne forstyrrelse kommer af psykologiske, biologiske og interpersonelle faktorer, der prædisponerer kvinder for at udvikle det.

Symptomer på pregoreksi

Verbalt ved vi ofte, at en gravid kvinde lider af denne forstyrrelse, fordi hun undgår at tale om sin graviditet, benægter sine problemer og er afvisende overfor hendes tilstand samt hendes egne ændringer. Dette er alt sammen resultatet af hendes følelser af frygt og angst over at tage på. Under det hele, så tror hun, at hvis hun ikke taler om det, så sker det ikke.

Fysisk, er det slående, hvor lidt vægt kvinder med denne forstyrrelse tager på under graviditet, og de kan endda tabe sig. Det er mest tydeligt under det andet trimester. Normalt er det her, vi vil lægge mærke til de fleste ændringer ved kroppen.

Derudover er der en kur med meget få kalorier, overdreven fysisk anstrengelse og udrensninger, hvilket kan skabe svimmelhed eller hovedpine og ekstrem træthed. Det giver også kvinden søvn- og koncentrationsbesvær. Alle disse symptomer øger kun chancen for en risikabel graviditet. Det kan også skabe problemer under fødslen og i barnets udvikling.

Konsekvenser af pregoreksi for moderen

Følgevirkningerne af denne forstyrrelse har på den ene side af gøre med et minimalt indtag af mad. Det inkluderer fejlernæring, anæmi, hjerteflimmer, blodtryksproblemer, hårtab eller meget tør eller sprukken hud. Oveni alt dette, skal vi også se på, hvilke konsekvenser pregoreksi har for graviditeten.

Manglen på vigtige næringsstoffer fra et utilstrækkeligt fødeindtag kan give knogleafkalkning. Det kan så skabe en mangel på modersmælk. Når babyen er født, gør dette det svært for moderen at producere nok mælk til at mætte babyen.

Derudover vil kvinden have mangel på fostervand – dette er livsnødvendigt for fosteret, som det beskytter fra skader. Der er også risiko for, at moderkagen løsner sig. Hvis det sker, kan tingene pludseligt blive meget alvorlige. Især i det tredje trimester.

Gravid kvinde, der er ved at kaste op

Hvordan påvirker pregoreksi fosteret?

Moderens ernæring er afgørende for fosterets udvikling. Konsekvenserne af at spise forkert er enormt farlige for fosteret. Pregoreksi øger chancerne for komplikationer under fødslen. For eksempel vejrtrækningsproblemer, lav fødselsvægt eller et meget dårligt Apgar resultat. Det kan også forårsage for tidlig fødsel (før den 37. graviditetsuge), misdannelser på fosteret, neurologiske ændringer, ADHD eller andre mentale problemer.

I tilfælde af at livmoderen flytter sig, er der sandsynlighed for, at babyen vil have vækstproblemer. Pregoreksi øger også chancen for, at babyen dør i de første måneder af deres liv, samt risikoen for et dødfødt barn.

Omfattende behandling

Det, du spiser, er lige så vigtigt, som hvor meget du spiser under graviditet. Hvis du ikke spiser mere mad, så må du spise bedre mad. Gravide kvinder bør tage sig af deres kost, men ikke blive besatte af det. Jo hurtigere pregoreksi bliver opdaget, jo bedre. Hvis det opdages tidligt, er det mere sandsynligt, at der ikke vil være nogle langvarige konsekvenser af det.

Da pregoreksi er en psykisk sygdom, bør det behandles af et multidisciplinært og specialiseret hold. Sammen vil en psykiater, fødselslæge, diætist og sygeplejerske kunne skabe en kompleks og omfattende behandlingsplan.

Det er bedst at skabe en afslappet og ustresset atmosfære under måltider. Og at normalisere måltiderne. En familie bør ikke tvinge en gravid kvinde til at spise en vis mængde mad. Det kan give bagslag.

Både overvægt og ekstrem magerhed kan skabe risikable graviditeter. Derfor er det bedst at have en balanceret og varieret kost i denne periode. Det er også en god idé at dyrke motion regelmæssigt. Yoga, pilates og lange gåture er især gode idéer. Æstetik skal aldrig prioriteres, når ens helbred er i risiko. Især ikke når ens barn er i risiko!

Mathieu, J. (2009). What Is Pregorexia? Journal of the American Dietetic Association. https://doi.org/10.1016/j.jada.2009.04.021

Babicz-Zielinska, E., Wadolowska, L., & Tomaszewski, D. (2013). Eating disorders: Problems of contemporary civilisation – A review. Polish Journal of Food and Nutrition Sciences. https://doi.org/10.2478/v10222-012-0078-0

E., H.-P., & E., K.-K. (2017). Pregorexia – Anorexia of pregnant women. Pediatria i Medycyna Rodzinna. https://doi.org/10.15557/PiMR.2017.0038