Stress og dårlig ernæring

Stress og dårlig ernæring

Sidste ændring: 11 maj, 2017

Stress er et problem i sig selv. Men stress kan også nogle gange føre til en usund livsstil. Det bliver en ond cirkel, hvor du spiser dårligt, fordi du er stresset.

Antallet af mennesker, der oplever stress sammen med ernæringsmæssige underskud og dårlige spisevaner, bliver ved med at stige. Når vi er under meget pres og stress, har vi en tendens til at vælge mad med mindre ernæringsmæssig værdi. Det kan være mad med meget raffineret sukker og umættet fedt. Disse usunde madvalg kan skabe mere stress i det lange løb. Det kan også føre til andre sundhedsproblemer.

En måde at regulere stress på er ved at holde øje med din kost. Herunder har vi lavet en lise med gængse usunde spisevaner relateret til stress. Hvis du identificerer dem, og du er i stand til at kontrollere dem, vil du kunne regulere dine stressniveauer, Ellers kan du i det mindste forhindre dem i at stige.

1. At drikke for meget kaffe

Kaffe er en stærk stimulant. Den får os til at føle os fulde af energi og hjælper med at bekæmpe træthed og dovenskab. Men kaffe er bevist at have negative effekter på kroppen. Og det er en potentiel afhængighedsskabende drik.

Kaffe kan have fordele i små mængder. Men det er blevet bevist, at misbrugen af koffein forværrer stress. Koffein er også fundet i te, nogle slags sodavand, energidrikke og chokolade.

Koffein forhøjer niveauet af kortisol – stress hormonet – hvilket kan skabe hovedpine, hjertebanken og nervøsitet.

2. At spise mad, der forhøjer niveauet af kortisol

Kaffe er ikke den eneste ting, der forhøjer niveauet af kortisol. Raffineret sukker og simple kulhydrater gør det også. Mad rig på mættet fedt og trans fedt kan også skabe store mængder af kortisol. Disse typer fedt er fundet i mange snacks og friturestegt mad.

I store mængder kan animalske produkter, såsom rødt kød, ost og mejeriprodukter skabe ubalance i niveauerne af kortisol. For at holde niveauerne af kortisol under kontrol er det bedre at vælge komplekse kulhydrater rige på fibre. Man bør også vælge mad rig på enkeltumættede og flerumættede fedtsyrer.

3. At springe måltider over

Mange mennesker springer måltider over, når de er under stress. Men det er grundlæggende at spise for at kontrollere stress. Gennem mad får du de næringsstoffer og den energi, der er nødvendig for at fungere ordentligt. Så derfor kan du ikke bare lade være med at spise.

For mange mennesker er deres undskyldning for ikke at spise, at de har for meget at lave. Men den simple handling af at stoppe for at spise er afslappende for kroppen og sindet. Det letter noget af den ophobede spænding.

En måde at spise sundt på uden at gøre livet kompliceret er ved at drikke grønne, energigivende smoothies. De er nemme og hurtige at lave. Og de giver energi og næring, der nemt optages.

4. Ikke at drikke vand

At drikke vand er vigtigt for, at kroppen og hjernen kan fungere ordentligt. Men udover at opfylde en livsvigtig funktion har vand også en vigtig kraft mod stress. Når vi stopper for at drikke vand, modtager hjernen en besked om ro.

Hvis du har tid til at stoppe og drikke, betyder det, at der ikke er fare omkring dig. Din hjerne vil derfor slappe af ved tanken om det.

5. At spise kompulsivt

At spise kompulsivt og følelsesmæssigt er en anden reaktion mod stress. Det er især, hvis du har gået lang tid uden at spise eller drikke vand.

Når folk spiser følelsesmæssigt, har de en tendens til at vælge usund mad, der er rige på fedt og kalorier. For at undgå dette bør man altid have sunde muligheder klar til at tilfredsstille ens sult. Det kan være frisk frugt og vand.

Dårlig ernæring påvirker ikke kun niveauet af stress. Det fører også til dårligt immunforsvar. Og det kan skabe seriøse helbredsproblemer. Hvis du spiser godt, vil du mindske stress og have bedre psykisk og fysisk helbred.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.