Postromantisk stresslidelse

Når processen med at blive forelsket slutter, går mange par ind i en angstfuld tilstand. De tror, at deres kærlighed er forbi, eller at de måske har valgt den forkerte partner. I de fleste tilfælde er dette ikke tilfældet. Faktisk er det en tilstand, der er kendt som postromantisk stresslidelse.

Postromantisk stresslidelse er en ret kritisk situation, som et par gennemgår, når den romantiske fase af deres forhold slutter. Det er et populært udtryk, da tilstanden ikke optræder på nogen liste over lidelser. Den ligger dog til grund for mange brud, som måske aldrig skulle have fundet sted.

Den første person, der talte om postromantisk stresslidelse, var psykologen John Bradshaw i sin bog Postromantic stressdisorder: What to Do When the Honeymoon Is Over. I denne bog påpeger han, hvordan de kemiske bølger, der følger med romantisk kærlighed, senere kan ende i unødvendige storme.

Faktisk var det psykologen Robert Sternberg, der talte om de forskellige faser, som et forelsket par gennemgår. I sin teori påpegede han, at der kommer et tidspunkt, hvor forelskelsen ophører og den såkaldte “kammeratlige kærlighed” begynder, som er mere rolig og stabil. Senere blev denne overgang af Bradshaw kaldt postromantisk stresslidelse på grund af de store vanskeligheder, som den normalt medfører.

Forelskelsen

Når to mennesker forelsker sig, sker der en sand revolution, både i deres hormoner og i deres følelser og tanker. Pludselig er det, som om alting giver mening, hvilket giver følelser af tilfredshed og begejstring.

Det er faktisk en fantastisk form for vanvid. En tilstand, der giver anledning til idéer uden megen fornuft bag dem. F.eks. at tro, at deres nye partner passer perfekt til dem, eller at de blot skal se hinanden i øjnene for at forstå hinanden. Det er også almindeligt, at der opstår den idé, at deres livs kærlighed endelig er dukket op, og at denne kærlighed aldrig vil ophøre.

I disse perioder ændrer hjernens kemi sig på en bemærkelsesværdig måde, og der opstår hele tiden et intenst ønske om at være sammen med den elskede. De har lyst til at elske hele tiden, at tage sig af hinanden og passe på hinanden og nusse om dem.

I bedste fald varer denne vidunderlige tilstand normalt mellem 12 og 18 måneder. Det, der følger, er en slags “genopretningsproces”, når de kommer ud af den indledende vidunderlige vanvidstilstand.

Postromantisk stresslidelse

Efter ca. et år eller halvandet begynder hjernekemien at vende tilbage til det normale. Følgelig begynder det, der engang var ekstraordinært, at blive “normalt”. Dette er en evolutionær og positiv proces. Det skyldes, at mennesket ikke kunne forblive i denne tilstand for evigt, som på mange måder gør dem ubrugelige til mange andre funktioner.

Hvis et par fortsatte på denne måde, ville de desuden ikke være i stand til at skabe et følelsesmæssigt rum for tilstedeværelsen af børn. Kort sagt er det ankomsten af en ny fase i forholdet. Det kan imidlertid forårsage dyb forvirring hos nogle mennesker og endda stor frustration. Dette er postromantisk stresslidelse.

Det er almindeligt, at par oplever denne fase som noget, der pludselig ikke længere fungerer. Faktisk har de en tendens til at sidestille disse ændringer med en forværring af forholdet, når dette faktisk slet ikke er tilfældet. Hos nogle giver dette anledning til frygt eller endog fortvivlelse. For ikke så længe siden var de jo helt oppe at køre, og nu er alting så almindeligt.

Nogle par beslutter sig for at gå fra hinanden i denne fase. Andre fortsætter deres forhold med en vis resignation. Sådan behøver det dog ikke at være. Denne følelse af skuffelse har nemlig ikke noget med partneren eller dem selv at gøre, men det er en helt naturlig proces. Det er en kendsgerning, som det virkelig er værd at vide, så man ikke ødelægger værdifulde forhold.

Overgangen fra forelskelse til kærlighed kan skabe en vis forvirring og stress i parforholdet.

Hvordan tackler man det?

Det vigtigste er at være opmærksom på, at denne skuffelse ikke er negativ, men helt normal. Tingene vil ikke blive som før, men det betyder ikke, at de er blevet værre. Det er simpelthen på tide at starte en ny fase, hvor partneren ikke længere er prinsen på den hvide hest eller en fortryllet prinsesse, men et andet menneske, som det kan vise sig at være en god idé at dele livet med.

Hvis du tror, at du lider af postromantisk stresslidelse, kan du her få nogle råd.

• Acceptér, at lidenskaben reduceres.
• Du skal ikke angribe din partner for ikke at have levet op til dine fantasier.
• Undgå defensiv adfærd.
• Tag ikke afstand fra din partner.
• Dyrk dialogen og udtryk dig fuldt ud.
• Lær at diskutere jeres forskelligheder.
• Undgå ligegyldighed.
• Forsøg ikke at forsømme sex, selv om det ikke længere er så lidenskabeligt.
• Pas på dine følelser af intimitet og plej kompleksitet.

Postromantisk stresslidelse har en tendens til at ramme folk, der er ekstremt afhængige eller usikre, mere intenst. Det skyldes, at det kræver modenhed og realisme at gå over til næste fase i et forhold. De, der lykkes, vil finde et nyt perspektiv på kærlighed. Et, der er roligere, dybere og mere givende.